Jeg har haft en sød veninde og hendes to dejlige børn på besøg - og hvor har vi hygget os alle seks! Endnu mere skønt er det, at manden samtidig fik klaret en masse praktiske opgaver i haven...
I formiddags bagte vi gulerodscupcakes - mmmm, de blev gode! Vi pyntede dem med rigtig halloween krymmel importeret fra USA (en af de fine ting Troels havde fået plads til i sin kuffert).
Her følger opskriften, hvis du selv har mod på at gå i gang (de er dejlig bløde og på ingen måde tørre):
Der bliver ca. 20 alt efter størrelse
Ingredienser
300 g mørk farin
2 dl olie (uden smag, fx. raps eller majs)
4 æg
275 g mel
1 tsk. vanilie
2 tsk bagepulver
1 knsp salt
1 tsk natron
2 tsk kanel
360 g gulerødder (groft revet)
Farin og olie røres sammen, derefter resten i - det er ikke nødvendigt at bruge elpisker...
Bages i ca. 20 min. ved 180 grader (varmluft)
Når de er kolde pyntes med:
Frosting:
200 g flødeost (fx. buko eller Philadelphia)
125 g smør
250
500-750 g flormelis
500-750 g flormelis
1 tsk vaniliesukker
evt. farve, hvis det ønskes
Blandes sammen - og her er en elpisker et must for at få en jævn masse.
Ta' smør ud at køleskabet i god tid. Resultatet bliver bedst, hvis det har skuetemperatur når du går i gang
Og så nåede vi også lige at lave et par "hoveder":
...og så har jeg fået endnu en Award (har helt dårlig samvittighed over ikke at ha' vidregivet den anden endnu...men den er ikke glemt) - MANGE TAK, Gitte. Jeg håber at kunne få givet den videre meget snart ;o)
Og så er jeg ellers træt af BlogPress (som jeg plejer at blogge fra på iPad'en) - den virker ikke med iPad'ens nye operativ system (ja, vi skulle selvfølgelig ha' det opdateret mente manden!?!)...øv - det betyder desværre, at mine indlæg skal laves fra computeren = ta'r længere tid ØV! Er der nogle, der kender andre App's???
Ihhhh hvor ser de lækre ud jeres fine kager - det er ikke så tosset :-) Kunne ikke lade være med at trække på smilebåndet, at han lige måtte sende lygte-mændene et godnatkys, det lidt sødt... :-) glæder mig bare endnu mere til vi får vores baby og til at se den vokse op ;-)
SvarSletHa en god lørdag aften
Frk.Munk
Ja, der er mange Guldkorn i vente ;o). God søndag!
SvarSletMums! Det ku være de skulle prøves til den kommende barnedåb!
SvarSletDe er i hvert fald super gode! Brug dobbelt dosis flormelis, så "står" frostingen bedre ;o)
Slet