Viser opslag med etiketten Skagen. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Skagen. Vis alle opslag

tirsdag den 13. juni 2017

Skagen - 14. kreaweekend

Da mine forældre for år tilbage købte sommerhus i Skagen havde jeg ikke troet, at den by ville få så stor en plads i min bevidsthed.

Den stemning og det helt særlige lys er lige mig! Så snart muligheden byder sig sætter jeg mig gerne i bilen og tager den lange tur nordpå.

I midten af maj fik jeg mulighed for at dele skønne Skagen med krea-klubben (Gitte, Lena og Libbie).

For første gang havde vi valgt at inviterer vores mænd med til fordel for symaskinerne.
Må indrømme at det var med en let nervøsitet at jeg satte kursen mod Skagen torsdag aften. Troels havde desværre ikke mulighed for at holde fri fredag, så fredag formiddag havde jeg huset helt for mig selv. Jeg benyttede muligheden for en skøn morgen-gårtur omkring havnen

 

Efter morgenmaden brød solen igennem og formiddagen kunne nydes i hængekøjen i haven - imens jeg ventede på resten af selskabet.



Må indrømme at nervøsiteten begyndte at ulme lidt - jeg mener - bare fordi Gitte, Lena, Libbie og jeg klikker sammen, er det jo ikke ensbetydende med, at det samme gælder for dem vi deler adresse med. Heldigvis blev nervøsiteten heldigvis hurtig afløst i takt med parrene dumpede ind i sommerhuset.


Vi havde en dejlig weekend "på toppen" - utroligt at et blogtræf i Kolding tilbage i sept. 2011 har udløst tre nye vennepar....tænker det ikke bliver sidste gang vi mødes på denne måde :-)





torsdag den 1. september 2016

Når sommerferieplanerne ændres...

Pludselig var der gået en måned og ferien er for længst forbi og hverdagen i gang igen...

Vores ferie endte med at se helt anderledes ud end vi havde forventet.
Søndag inden vi for alvor kom i gang med ferien havde manden et voldsomt cykelstyrt til ½ ironman-stævne i Aalborg.

Det resulterede i en masse ledbånd revet itu og en arm i slynge i 3 uger (= hele ferien). Derfor blev telturen skudt ud i fremtiden og alle kræfter sat ind på at få skulderen klar til ironman stævne i København den 21. august - og det lykkes heldigvis!

Jeg er nu gift med en Ironman!!!

Skulderen er desværre stadig langt fra i top, så vi glædes alle over at det lykkes, så de to års træning ikke var spildt.

Heldigvis havde vi "booket" mine forældres sommerhus i Skagen i uge 29, når nu telturen blev udskudt...

Tak-for-lån-gaven var i år en ny serviet til brødkurven i håndsyet patchwork.

 

Uge 29 var den uge i vores sommerferie med bedst vejr - så lidt at vores manglende held vendte heldigvis tilbage :o)

 
 
Vi havde en rigtig god uge deroppe, med masser af oplevelser og afslapning (mon ikke der kommer lidt indlæg om det senere - NU skal der i hvert fald gang i bloggen igen ;o) ).


onsdag den 25. maj 2016

Skagen...

Er jeg den eneste der synes dagene flyver afsted? De sidst to weekender har vi tilbragt i Skagen - første weekend (Pinsen) med hele min familie til arbejdsweekend. Sidste weekend kun drengene og jeg. Et kig i kalenderen fremad viser også tæt pakkede weekender, så det var helt rart at kunne stikke af i weekenden.

Selvom vi har godt og vel to timers kørsel til sommerhuset elsker jeg (og drengene) at komme der. Når vi krydser Limfjorden kommer der et særligt lys og følelsen af ferie indfinder sig.

I Pinsen byggede min bror og mand en orangeri i haven - skønt med et sted at nyde de svingende danske sommerdage.

I weekenden blev det "pyntet" klar til sommer med en vimpel - og lidt papirklip





Glæder mig allerede til at nyde mange flere stunder på toppen - drengene elsker heldigvis også området



Første år vi lånte sommerhuset af mine forældre lavede jeg papirklip som "tak for lån" - det er altså hyggeligt at komme op til et gensyn med det ;o)




søndag den 17. januar 2016

Sommerhuspude

I juleferien gav vi stuen i mine forældres sommerhus en make-over. Desværre nåede jeg ikke at blive færdig med den patchwork pude, der er tiltænkt sommerhuset før vi var hjemme igen :o(


  
...men mon ikke den kan passe fint ind i "den nye" stue (til de andre hjemmesyede puder)?

mandag den 21. juli 2014

Skagen - sommerferie 2014

Sommerferien, der egentlig skulle være afholdt herhjemme (når nu vi tog til Mallorca i maj), endte med at gå til Skagen.

Som jeg skrev i maj, har mine forældre nemlig købt et sommerhus/byhus i Skagen - og vi var endda så heldige at få lov at låne det i uge 29 - dejligt ;o).

Når vi holder ferie skal jeg helst have lidt kreating med. Denne gang havde jeg pakket karton, saks, lim, perler m.m. - det er nemlig aktiviteter drengene og jeg kan deles om...så er sandsynligheden for at det komme ubrugt med hjem igen nemlig lille.

Selvom der kun var en regnvejrsdag nåede vi at finde tingne frem. 

Jacob og Mads elsker at tegne superhelte og Lego Chima i øjeblikket, så da de var godt igang med det begyndte jeg på en lille "tak for lån af sommerhus"-ranke til mine forældre. Jeg er endnu ikke helt færdig, så har du forslag til motiver, der skal med må du endelig skrive en kommentar:

 
Det var nu ikke fordi vi fik set alle seværdighederne. Det meste af tiden gik med at lære sommerhus og område lidt at kende. Sommerhuset ligger dejligt centralt og derfor i gå afstand til det meste.

Derfor valgte vi at lade bilen stå og cykle eller gå rundt i stedet. Det er jo om at udnytte at sommerverjet er så skønt i Danmark i år.

En af dagene cyklede vi ud til Grenen. Den dag var der ikke helt skyfrit - heldigvis fristes jeg til at sige, for så havde billederne derfra ikke været de samme...




Det passede med at vi spiste frokost ved kiosken efter besøgte på Grenen.

Jeg bestilte fire franske hotdog og fire Kildevand. Jacob bliver ked af det og siger med gråd i stemmen "Det vil jeg ikke ha'" Det overrasker mig, for han plejer nu godt at kunne lide pølser og brød, så jeg spørger "Hvad vil du ikke have". Ham: "Kildevand - det kilder". Der var en del i køen, der smilede lidt ekstra og Jacob lærte et nyt ord.

Hvor jeg dog elsker børnelogik!

Udover Grenen fik vi også besøgt havnen, Iscaféen, Vandtårnet (hvorfra vi nemt kunne se sommerhuset) og byen.



 Vi var endda så heldige at mine forældre gjorde os selskab de sidste par dage så vi også nåede at opleve en børnefri-solnedgang


Jeg glæder mig allerede til at besøge smukke Skagen igen - og håber mange af vores fremtidige sommerferieminder også bliver herfra...



Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...