Viser opslag med etiketten børneværelse. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten børneværelse. Vis alle opslag

tirsdag den 12. juni 2018

Fodbold (VM) feber (pdf-skabeloner)

På lørdag spiller Danmark første kamp til VM 2018 i Rusland = fodboldfest forude...og ingen fest herhjemme uden papirklip!


Skal du også i rette VM-stemning - eller bare som mig score billige point ved dine drengene - finder du skabeloner (pdf-fil) klar til download og print lige her 


God fornøjelse - kamp og VM - vi er klar!!
#FORDANMARK

 

fredag den 11. august 2017

Lappetæppe og børneværelser...

Jeg elsker at indrette - særligt børneværelser. Derfor var jeg heller ikke sen til at sige ja til at hjælpe en mor til drengenes veninde og ven med at komme med oplæg til ny-indretning af to børneværelser.

Pinterest er en fantastisk inspirationskilde til formålet!

Du kan se mine drenges børneværelser her

Drengen, der ligesom vores mindste, begynder i 1. klasse på mandag fik ny-værelse-indretning i fødselsdagsgave i onsdags. Efter hans storesøster fik en værelses-makeover, har det samme nemlig stået på hans ønskeseddel.

Drengen er vild med Lego og Minecraft, så mit oplæg bar selvfølgelig præg af det. Det kan være jeg deler nogle af idéerne her på bloggen når de er testet i praksis :-)

Da jeg storesøsteren fik sit nye værelse syede jeg et patchwork-sengetæppe (hvor hun selv valgte farver) til hende.

Det ønskede drengen sig også, så sammen med hans mor syede jeg et Minecraft-sengetæppe til ham. Det var hans morss debut foran symaskinen - men det synes jeg nu ikke det færdige resultat vidner om


Tæppet er syet af firkanter 15 x 15 cm. Tæppet er 10 firkanter bred, og 16 firkanter lang.

Drengen var lykkelig - og sov med det samme nat han fik det, så er det arbejdet værd :-)

torsdag den 1. juni 2017

Nyt sengetæppe til Jacob

Nu skriver vi juni - og sidste indlæg blev posted i april. Tiden flyver afsted!

Det er nu ikke fordi der ikke har været kreative projekter at blogge om, at bloggen har været "død" - indlæggene har blot haft lidt svært ved at komme videre og er kun blevet ved tanken. Kender I det?

Nå, som sagt har jeg nu haft gang i flere kreative projekter siden april - nogle er vist frem på Instagram (hvor du i øvrigt er velkommen til at kigge med) www.instagram.com/piaskytte andre er end ikke kommet videre fra telefon eller tankerne. Men mon ikke det er ved at være tid at få gjort noget ved det? :-)

Jacobs værelse er blevet "opgraderet" med nyt (mere bilvenligt) sengetæppe. Det første jeg hakkede til ham var nemlig i Peru Uld (se evt. her) - ikke det mest praktiske valg, når ejeren af værelset indimellem ligger i sengen og leger med biler...

Derfor er det nu erstattet af en hakket tæppe i bomuld:


Til tæppet har jeg brugt 3 garnnøgler af hver farve, pånær de to farver jeg slutter med - der er kun brugt 2 nøgler. Jeg slog 215 masker op.


Jacob har godkendt tæppet - som også indeholder hans favoritfarver (gul og lyserød).

For at gøre det mere langtidsholdbart tilsatte jeg lidt også lidt blå og grønne farver...


Jeg er vild med farver i indretningen - det er Jacob heldigvis også, så et regnbuetæppe var slet ingen dårlig idé :o)

fredag den 11. november 2016

ABC-leg er lykke(leg)

Jacob har altid haft det med at gå i storebrors fodspor - også mht. legetøj - men Jacobs skolestart har været helt anderledes end Mads'.

Jacob ELSKER skole - og alt, hvad der minder om skoleting. Den dreng, der normalt har krudt bagi, er endda blevet rigtig god til at tegne - og nyder en rolig stund med papir og farveblyanter...det havde jeg ikke set komme ;o)

Da jeg fik tilbudt at teste lidt af Lykkelejs udvalg af trælegetøj var det oplagt at vælge tavlen med bogstaver og kridt.

 
Vilac dobbeltsidet tavle med magneter-lykkeleg
...det har vist sig at være det helt rigtige valg! Den ene side er magnetisk, den anden side alm. tavle. Med i pakken fulgte bl.a. alfabetet (a-z) og tallene (0-9) og kridt.

Tavlen hænger på en krog, så den kan vendes om og tages ned. Den bliver flittig brugt - og inden sengetid skal der lige sammensættes et ord af bogstaverne. Synes det er så hyggeligt at han gider at lege med bogstaverne og er begyndt at børnestave.


Jeg kendte ikke Lykkeleg.dk før deres henvendelse - men synes de har et fint udvalg af kvalitets legetøj.

Er i hvert fald sikker på at mine niecer ville elske at få den fine dukkeseng med dukker i julegave...eller måske et fødselsdagstog.

Har hørt rygter om at www.lykkeleg.dk kører "Black Freday", mon ikke det betyder gode tilbud? Du kan følge med ved at tilmelde dig nyhedsbrev via hjemmesiden: https://lykkeleg.dk/ - så er der vist også noget med 5% rabat på første bestilling ;o)

tirsdag den 1. november 2016

Efterår og dumme drømme

Hvert år overrasker det mig, hvor smukt efteråret er - altså når ikke det regner - særligt her omkring Silkeborg. De sidste par weekender har vi nydt det, med ture omkring søerne og i skoven.

Forrige weekend var målet at få lavet en drømmefanger til Jacob. Jacob har nemlig været bange for mørke og haft nogle dumme drømme efter vi er gået mod mørke tider igen.

Materialer til drømmefangeren blev hentet i skoven samtidig med at de skønne farver kunne nydes






Drengene fik fundet en masse kogler, blade og pinde. Nogle af dem fik dekorationer af glimmerlim og Posca tusher.
 


Selve drømmefangeren er lavet af Bonsaitråd og sort bomuldssnor

Jeg synes deres kreationer blev rigtig fine. Var lidt spændt på Jacobs, da han havde valgt en del blade, der endnu var grønne - men selv efter de har krøllet sig sammen ser det ok ud



Drømmefangen har taget toppen af de onde drømme. Dem, der slipper igennem kommer vi hurtigt af med igen. Når han kalder om natten behøver jeg blot at sige "pust" - så puster han, så de onde drømme bliver fanget i nettet....nogle gange skal der heldigvis ikke meget til ;o)

Snart skal der samles påny - denne gang til julens dekorationer.

Jeg er sikker på at drengene med glæde hjælper til - vi er nemlig begyndt til samle på skridt - men mere om det får I i et andet indlæg ;o)


mandag den 29. august 2016

Børneværelse - Danmarks dejligste? (hjælp os med at vinde)

Boligmagasinet har lige en nu en konkurrence kørende "Hvem har Danmarks dejligste børneværelse?"

Mads' værelse (@piaskytte) er med i konkurrencen - vil du hjælpe og med at vinde kan du stemme via dette link: http://boligmagasinet.dk/konkurrence/hvem-har-danmarks-dejligste-boernevaerelse (sidste dag i dag). :o)



Resten af hans værelse kan du bl.a. se her og her eller på min instagram profil @piaskytte #værelsetilmads

PS. er efterhånden ved at have skrevet mange blogindlæg i tankerne - så mon ikke de også snart kommer på bloggen ;o)

fredag den 10. juni 2016

Sidste sommerfest

I dag skal vi til allersidste sommerfest - det er altså liiiiidt vildt, at vi efter sommerferien kun har skolebørn!?

Hvert år er der kagesalg - traditionen tro bidrager vi med kage hertil. I år bliver det til klovnekager (idé herfra)

For 14 dage siden havde vi også kage med i børnehaven - der var der nemlig "ugleovernatning" for de børn, der skal i skole (og deres forældre).

Jacob ville gerne at det blev lige sådan som Mads - så det betød endnu en overnatning i børnehaven til mor og endnu en produktion af uglekager (magen til dem, vi lavede for 3 år siden)



Jacob var så stolt af kagerne - så det var besværet værd :-)

Til sommerfesten i eftermiddag/aften er der amerikansk lotteri, hvor lokale virksomheder og butikker og forældre donerer præmier.

Overskuddet går til at gøre lidt ekstra for børnene enten som oplevelser eller legetøj. I år har jeg (efter opfordring) fået lavet lidt til lotteriet:

T-shirt med prinsesse Sofia motiv
 
Flagranke

Lego "billede" lavet på en gammel hylde med legoklodser og superglue
 
Endnu en flagranke

...og til sidste endnu en T-shirt.
 
Håber gaverne skaber glæde der hvor de ender og kan være med til at bidrage til at fremtidige børn i institutionen også får en god vuggestue/børnehave tid :-)
 

onsdag den 11. november 2015

Keramik og tålmodighed...

Jeg elsker mine onsdage, hvor jeg har ego-aften med keramik på aftensskole, men må indrømme at min tålmodighed også ofte bliver sat på prøve. Jeg er nok født utålmodig - men med keramik er man altså nødt til at være tålmodig!

Først tørre, så forglødes, så glaseres, så brændes - det er altså lææææænge at vente på at få en idé realiseret! Særligt når nogle af idéerne aldrig når igennem alle faserne eller slet ikke ender ud som det gjorde i hovedet ;o)

En af idéerne, der har været længe undervejs - men heldigvis endte godt - er et skilt til Mads, som nu hænger over hans Lego "billede" og Lego legebord.




fredag den 4. september 2015

Legomand i sigte!

Det kommer nok ikke som en overraskelse, at Lego stadig hitter herhjemme - og efter Legobordene er kommet til er det da også det klare tema på børneværelserne, derfor har værelserne nu også fået tilføjet en Legomand i vinduet


Et rigtig hurtigt og nemt projekt - som også kan laves med andre motiver.

Jeg har tegnet dem med Posca tusch (som kan fjernes igen med en tør køkkenrulle og knofedt). Motivet fandt jeg via google-søgning.

Jeg printede tegningen ud og satte den på ydersiden af vinduet (med motivet indad) med lidt tape.


Derefter var det blot at tegne efter stregerne.


...dernæst fjerne papiret og så var vi en legomand rigere ;o)




onsdag den 12. august 2015

Mobil Legoleg

Drengene er stadig vilde med at lege med Lego, men det har det med at ligge over alt på værelset...og resten af huset! Derfor skulle der ske noget nyt. Flere steder på Pinterest havde jeg set IKEAs "TROFAST" anvendt som legebord (bl.a. her).
 
Jeg fik overtalt manden til en IKEA-tur for at se, om det kunne være en løsning til drengene. Da jeg så reolen i IKEA kunne jeg se, at det var ret nemt at sætte en klods og hjul under - og SÅ var jeg solgt!
 
Drengene leger nemlig ikke stationært med lege - det foregår både ved spisebordet, i stuen og på værelserne.
 


Drengene er blevet så glade for løsningerne. Mads har flere gange siddet i sengen og brugt det som sofabord - Jacob kan bedst lide at stå op ved hans. Jacob drejer det ud fra væggen, så han kan gå rundt om det.

I går spurgte de om lov til at rulle Jacobs bord ind til Mads - og så blev der ellers leget! Endda uden skænderier, for nu var de jo ligestillede med hvert deres bord og ikke en, der var "på besøg" hos den anden...



Indtil videre er det alle pengene værd! Vi mangler kun at få limet byggeplader ovenpå - men de bliver købt når vi skal i Legoland i slutningen af måneden (det skal nemlig være de store udgaver). Så skal jeg bare huske at lime dem på sådan, at der kan bygges henover bordene og ikke centreret (som det ellers er pænest for øjet) ;o)

fredag den 13. februar 2015

Skrivebord med plads til leg og lektier...

Et af formålene med at lave om på Mads' værelse var at give ham bedre skrivebords plads. Selvom han går i 1. klasse nu leger han heldigvis stadig meget. Han elsker at lege med Lego og andre små figurer - og nyder også bare at sidde og tegne.

Derfor var det tidligere skrivebord ofte var alt for lille, når der skulle leges med vennerne (eller laves lektier med hjælp fra mor og far).

Løsningen blev et reolsystem som det vi lavede på Jacobs værelse - dog med et større skrivebord.
Vægs-, skrivebords- og hyldebeslag er købt i Harald Nyborg - og hylder og bordplade i Jem & Fix.

Var i tvivl om, om det var for meget med de tre stole, men det er helt perfekt. En til vennen, en til Mads...og en til lillebror Jacob (når han må komme på tålt ophold ;o)). Farmor og farfar har leveret stolene. Mormor har været så sød at freestyle/hækle sokker til stolene af restegarn (der mangler kun tre), så gulvet ikke tager skade. Selve bunden er dobbelt, så de er endda med slidlag - kan man bede om mere? ;o)




Selvom det tidligere værelse også var fint - og sengen vi tog ned - endda er i Boligliv i denne måned, er alle godt tilfredse med byttet. Det passer meget bedre til hans nuværende behov.


søndag den 8. februar 2015

Legofan

Det er vist ingen hemmelighed at vores drenge er legofans. Derfor fik jeg en idé til en ny pude til Mads da jeg skulle på kreaweekend.

Den blev ført ud i livet - så han er nu ejer af en lego pude.


Skal jeg lave endnu en pude, vil jeg nok lave den lidt mere rund i hjørnerne, for efter den fik fyld blev den lidt for firkantet :o(.


Selve puden er syet i gult bommuldslærred og øjne og mund er klippet i strygestof fra stof og stil.

Selvom puden ikke blev helt som ønsket er den rigtig populær og god at bruge som ryglæn i den nye seng.


mandag den 19. januar 2015

Legomænd i lange baner...

Her i weekenden kom vi lidt videre med indretningen af Mads' "nye" værelse.

Jeg har for længe siden forelsker mig i legomænd-billeder på Etsy.com, men synes de virkede mere som udstilling. Derfor valgte jeg at forsøge mig med min egen udgave.




Den er lavet på en krydsfinér plade. Derpå har jeg limet (med Super Glue) hvide legoklodser. Afstanden mellem de hvide kloder er 10 cm. Det betyder at børnefingre nemt og hurtigt kan tage legomænd af og på. Jeg har bevist valgt krydsfinér, da hvid og ikke helt rene børnefingre sjældent er en god kombination ;o)


Pladen er allerede et stort hit - lige pludselig har han jo et overblik, så der bliver leget på livet løs og lillebror har også allerede ytret ønske om noget lignende ;o)


Nu glæder jeg mig til at få resten af værelset færdigt - og mon ikke kameraet kommer forbi i bedre dagslys så ;o)

tirsdag den 6. januar 2015

Projekt nyt drengeværelse i gang...

Vi brugte første weekend af året på at lave om på Mads værelse.

Sengen vi byggede til ham, har vi været rigtig glæde for, men hans legevaner har ændret sig og behov for et værelse, hvor der er plads til overnattende gæster er opstået.

Jeg tror det bliver SÅ godt, når vi er i mål. Indtil videre har den ene væg fået en ny farve og et nyt sengetæppe har forladt min symaskine


...og det sorte gulvtæppe er blevet fjernet og det fine trægulv kan igen anes.

Sengetæppet er syet af rester af stof primært fra IKEA og et viskestykke


Selvom grafikken er lidt vild, synes jeg det blev ret godt (bagsiden af tæppet er ensfarvet grå, så der kan komme "ro" på, hvis han måtte ønske det).

Over sengen hænger Chima uroen, jeg lavede i forbindelse med hans fødselsdag.


Mon ikke der kommer flere glimt fra værelset i takt med at der bliver styr på de sidste detaljer ;o)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...