Viser opslag med etiketten idéer. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten idéer. Vis alle opslag

fredag den 30. juni 2017

Regnvejrsaktivitet: lav-selv fidget spinner.

Denne sommer syner desværre til at blive en med masser af regn :o(

Heldigvis (fristes man til at sige) er vor sommerferie endnu ikke begyndt.
Det betyder at begge drenge er i SFO og klub. Mindstemand kom i onsdags meget stolt hjem.

Allerede inden døren var åbnet var han i gang med at fortælle og pakke ud af tasken.

Han havde lavet sin helt egen fidget spinner - helt selv!!! :o)


Behøver jeg at skrive, at perlerne har været fremme flere gange siden? Genial regnvejrsaktivitet og kun fantasten sætter grænser for designet...

Her en hurtig DIY:




 

fredag den 10. juni 2016

Sidste sommerfest

I dag skal vi til allersidste sommerfest - det er altså liiiiidt vildt, at vi efter sommerferien kun har skolebørn!?

Hvert år er der kagesalg - traditionen tro bidrager vi med kage hertil. I år bliver det til klovnekager (idé herfra)

For 14 dage siden havde vi også kage med i børnehaven - der var der nemlig "ugleovernatning" for de børn, der skal i skole (og deres forældre).

Jacob ville gerne at det blev lige sådan som Mads - så det betød endnu en overnatning i børnehaven til mor og endnu en produktion af uglekager (magen til dem, vi lavede for 3 år siden)



Jacob var så stolt af kagerne - så det var besværet værd :-)

Til sommerfesten i eftermiddag/aften er der amerikansk lotteri, hvor lokale virksomheder og butikker og forældre donerer præmier.

Overskuddet går til at gøre lidt ekstra for børnene enten som oplevelser eller legetøj. I år har jeg (efter opfordring) fået lavet lidt til lotteriet:

T-shirt med prinsesse Sofia motiv
 
Flagranke

Lego "billede" lavet på en gammel hylde med legoklodser og superglue
 
Endnu en flagranke

...og til sidste endnu en T-shirt.
 
Håber gaverne skaber glæde der hvor de ender og kan være med til at bidrage til at fremtidige børn i institutionen også får en god vuggestue/børnehave tid :-)
 

fredag den 27. maj 2016

Guldbryllup (DIY)

Mine svigerforældre havde Guldbryllup i starten af maj. Tilbage til jul gav jeg dem gavekort til bordpynt til deres guldbryllup, selvom det ramlede sammen med min mormors sygdom og død var det helt rart at have en "bunden" kreativ opgave midt i tankemylderet.

Min svigermor godkendte mit oplæg om en "let" og sommerlig bordpyntning. Forsamlingshuset, hvor festen skulle holdes, er nemlig udsmykket med gamle landskabsmalerier fra lokalområdet, så det ville være synd hvis borddækningen ville "komme op at slås" med udtrykket huset allerede har.

Heldigvis var de rigtig glade for resultatet, da det stod færdigt:


 
 
Bordene var dækket med ubleget bomuldslærred fra Stof og Stil (så nu har vi dug til de næste mange fester i familien :o)). Ovenpå havde jeg lagt en guldløber fra CChobby.
 
I vaser stod brudeslør - en enkel med stemningsfuld løsning.
 
 
Servietterne var købt ved Søstrene Grene og holdet som hjerter efter denne DIY.
 
Bordkort og pynt havde jeg lavet med min sommerfugle-punch i guldkarton fra Søstrene Grene
 


Ved hver plads lå et menu og sang hæfte, hvor jeg havde valgt at bruge det 50 år gamle bryllupsfoto.

Samme foto havde jeg fået lavet som sukkerbilleder til cupcak'ene (bagte gulerods cupcakes efter denne opskrift og chokolade cupcakes efter denne) - billederne bestilte jeg her (den lille størrelse, passer fint til normal størrelse cupcake)


Drengene (der også er hjemmelavede ;o)) var modsat borddækningen iklædt farver...
 
 
På vegne af drengene og deres fætre og kusiner havde vi lavet en sang, der blev leveret i et guld hus med æresport.
 
Huset, der før var i rå træ, havde jeg fået af Gitte, Lena og Libbie til sidste kreaweekend med slik indhold (der for længst har fået ben at gå på).
 
 
Jeg må indrømme, at jeg har det med at blive grebet af borddækning m.m. - synes det er hyggeligt, at planlægge selvom det som regel ender med at give mig lidt arbejdspres ;o).
 
Men når det bliver modtaget med så stor en glæde som det gjorde gør jeg det gerne igen.
 
Det er heller ikke første gang jeg har hjulpet svigerforældrene med borddækning - sidst var det svigerfars 80 års fødselsdag (se evt. her)


lørdag den 20. februar 2016

En særlig gave

Vi er så småt gået i tænkeboks mht. at sammensætte en særlig gave.

1. marts siger vi nemlig "farvel" til en af pædagogerne i Jacobs børnehave. Det er ikke hvilken som helst pædagog. Hun tog nemlig imod Mads da han startede i vuggestue for 8 år siden og fulgte ham videre over i børnehave.

Da det blev Jacobs tur til at begynde i vuggestue, var det hende vi kunne aflevere ham til. Da han rykkede over i børnehave rykkede hun med. Men tror hun må have regnet forkert, for han stopper altså først i børnehave til sommer :o).

Hvor heldig kan man være, at have haft muligheden for at lære en pædagog så godt at kende?!
Det kræver en særlig gave - indtil videre har vi lavet en vinflaske (set på Pinterest)


...og jeg er i gang med forberedelserne til en make-up-pung


Håber vi når at få lavet en personlig gave til hende inden hun har sidste dag - hun har i hvert fald gjort en positiv forskel for os og drengenes hverdag ;o)

fredag den 4. september 2015

Legomand i sigte!

Det kommer nok ikke som en overraskelse, at Lego stadig hitter herhjemme - og efter Legobordene er kommet til er det da også det klare tema på børneværelserne, derfor har værelserne nu også fået tilføjet en Legomand i vinduet


Et rigtig hurtigt og nemt projekt - som også kan laves med andre motiver.

Jeg har tegnet dem med Posca tusch (som kan fjernes igen med en tør køkkenrulle og knofedt). Motivet fandt jeg via google-søgning.

Jeg printede tegningen ud og satte den på ydersiden af vinduet (med motivet indad) med lidt tape.


Derefter var det blot at tegne efter stregerne.


...dernæst fjerne papiret og så var vi en legomand rigere ;o)




lørdag den 29. august 2015

Botanik uden grønne fingre...

Blot grønt glasur og ler ;o)


Sidste mandag hentede jeg et relief, jeg lavede inden sommerpausen fra keramik. Jeg er helt vild med resultatet...men fordi det er flere måneder siden jeg gav det begitning og glasur kan jeg selvfølgelig ikke huske hvilken lertype, begitning og glasur jeg brugte - øv!


Kunne ellers godt have brugt mere i den stil :o(

I mandags blev det kun til et kort kig forbi værkstedet - jeg havde nemlig en sushi-date i Vejle med skønne Libbie. Dejligt at vi lige kunne få presset sådan en aften, det var lige hvad jeg trængte til! :o)


Med mig havde jeg et par armbånd. Faktisk har jeg næsten to magen til selv - kan man blive for gammel til veninde armbånd? Jeg har det sådan at jeg helst ikke giver gaver væk jeg ikke selv er tilfreds med - og ja, så betyder det jo nogle gange at man bliver nødt til at kopierer en udgave til sig selv også ;o)

Armbåndene er sort set lavet efter denne DIY  - tror jeg bliver nødt til at have fat i endnu flere forskellige farver perler ;o)

fredag den 13. februar 2015

Skrivebord med plads til leg og lektier...

Et af formålene med at lave om på Mads' værelse var at give ham bedre skrivebords plads. Selvom han går i 1. klasse nu leger han heldigvis stadig meget. Han elsker at lege med Lego og andre små figurer - og nyder også bare at sidde og tegne.

Derfor var det tidligere skrivebord ofte var alt for lille, når der skulle leges med vennerne (eller laves lektier med hjælp fra mor og far).

Løsningen blev et reolsystem som det vi lavede på Jacobs værelse - dog med et større skrivebord.
Vægs-, skrivebords- og hyldebeslag er købt i Harald Nyborg - og hylder og bordplade i Jem & Fix.

Var i tvivl om, om det var for meget med de tre stole, men det er helt perfekt. En til vennen, en til Mads...og en til lillebror Jacob (når han må komme på tålt ophold ;o)). Farmor og farfar har leveret stolene. Mormor har været så sød at freestyle/hækle sokker til stolene af restegarn (der mangler kun tre), så gulvet ikke tager skade. Selve bunden er dobbelt, så de er endda med slidlag - kan man bede om mere? ;o)




Selvom det tidligere værelse også var fint - og sengen vi tog ned - endda er i Boligliv i denne måned, er alle godt tilfredse med byttet. Det passer meget bedre til hans nuværende behov.


mandag den 19. januar 2015

Legomænd i lange baner...

Her i weekenden kom vi lidt videre med indretningen af Mads' "nye" værelse.

Jeg har for længe siden forelsker mig i legomænd-billeder på Etsy.com, men synes de virkede mere som udstilling. Derfor valgte jeg at forsøge mig med min egen udgave.




Den er lavet på en krydsfinér plade. Derpå har jeg limet (med Super Glue) hvide legoklodser. Afstanden mellem de hvide kloder er 10 cm. Det betyder at børnefingre nemt og hurtigt kan tage legomænd af og på. Jeg har bevist valgt krydsfinér, da hvid og ikke helt rene børnefingre sjældent er en god kombination ;o)


Pladen er allerede et stort hit - lige pludselig har han jo et overblik, så der bliver leget på livet løs og lillebror har også allerede ytret ønske om noget lignende ;o)


Nu glæder jeg mig til at få resten af værelset færdigt - og mon ikke kameraet kommer forbi i bedre dagslys så ;o)

torsdag den 8. januar 2015

Nem forårspynt

I morgen er der klassearrangement i Mads' klasse - og som en del af forældrerådet har jeg fået til opgave og sørge for en aktivitet, der kan laves de børn, der ikke gider at hjælpe med at lave maden.

Børnene skal nemlig lave mad til deres familie, som kommer til fællesspisning.

Jeg fandt de fineste papir/karton blomster via Pinterest (her).


Som drengemor ved jeg at det ikke altid er papirklip, der fanger drengene - men skal der limpistol og pinde til er man godt på vej ;o).

Derfor har jeg valgt at børnene skal finde pinde, vi kan lime blomsterne fast på.


Håber det hitter, så vi kan pynte bordene med fine "forårs"-blomster.


...om ikke andet tror jeg, at jeg bliver ret glad for min prototype i stuen ;o)

tirsdag den 30. december 2014

G O D T N Y T Å R !

Sidste indlæg i 2014 måtte næsten omhandle nytårspynt og papirklip.

Ikke så nytænkende, men hvorfor ændre noget der virker? ;o). Næsten en gentagelse af sidste års nytårspynt kommer til at hænge over bordet i morgen:


Du kan se sidste års pynt her og her (tidligere år her).

Imens jeg klippede og klistrede lavede drengene og deres far raket efter denne vejledning fundet via Pinterest.

Det var egentlig meningen at den også skulle hænge over bordet (som mere fredelig bordbombe), men i aftes måtte vi bukke under for presset, så i morgen må vi klare os uden - men fin blev den da ;o)


Vores nytårs menu i år er hjemmelavet tapas - det er oftest et hit ved både store og små og tager ikke skade af at blive afbrudt af putning af børn. Hvad skal I spise i morgen?

Godt Nytår - og tak fordi du kiggede med i 2014...vi ses på den anden side!

onsdag den 3. december 2014

Brev fra dronningen og et par hjælpende hænder i køkkenet...

...er lidt af det min mormor og morfar blev begavet med sidste onsdag. Der havde de nemlig været gift i 60 år.

Vores gave til dem bestod af en kasse med flere hjemmelavede ting. Bl.a. et skærebræt med drengenes håndaftryk.Skærebrættet er købt færdigt, jeg har så blot skåret omrids af drengenes hænder og en dato med den Dremel Micro jeg var heldig at vinde på http://monsterscircus.com/ og efterfølgende olieret det.


Udover skærebræt fik de lidt forskellig juleklip/pynt, hjemmebagte julesmåkager, hjemme syltede rødbeder og en personlig chokolade julekalender


Min mormor mente at det var en af de bryllupsdage, hvor vejret havde været bedst - det var i hvert fald utrolig smukt, da jeg kørte på arbejde om morgenen!

søndag den 19. oktober 2014

Alternativ gæstebog...

For snart et år siden blev min lillebror gift.

Til deres bryllup var temaet puslespil. Det ville jeg gerne tænke ind i min gave/sang til dem - og samtidig gjorde det heller ikke noget at det var en personlig gave/underholdning.

Da de ikke har fælles fortid, men først mødte hinanden et par år før brylluppet ville jeg ikke skrive en traditionel sang, da den så selvsagt ville omhandle min bror mest - og det synes jeg ikke er passende til et bryllup. Derfor måtte jeg tænke kreativt.

Til deres datters barnedåb, havde jeg hjulpet med udsmykning og gæstebog, så idéen med gæsters fingeraftryk som en del af et billede var desværre brugt.

Da jeg en aften opgav at finde en idé og i stedet kastede mig over et patchwork-projekt slog det mig, de skulle da have et patchwork-tæppe med hilsner fra deres gæster!


Dels er patchwork jo en slags puslespil, men for at gøre det endnu mere synligt (og for at give mit patchwork et motiv) valgt jeg at lave et tetris hjerte, der er ved at blive fuldendt.

Inden deres bryllup have jeg klippet de farverige firkanter og limet hvid karton bagpå (med patchwork lim). Kartonstykkerne var mindre end selve lapperne, så jeg havde "sømrum". Det virkede fint i teorien, men skulle jeg gøre det igen, ville jeg nævne det, da der alligevel var en del gæster der havde skrevet helt ud til kanten :o(



Jeg havde lavet en sang (stjålet lidt hist og pist da jeg desværre ikke besidder sangskrivningsevner selv). Den blev pakket i kuverter sammen med en stof-lap. Da sangene blev delt rundt fik hvert bord også en stak tekstil-tuscher...og så kunne jeg indsamle stoflapperne senere.

Sangen, der fulgte med var skrevet på "i en kælder sort..." og sidste vers var sådan:

Nu vor sang vi slutte vil
Hilsner ska’ der skrives 
Så vi ønsker lykke til
Håber I vil trives.
Derfor griber vi vort glas
Rejser os fra vores plads
Lykken hos jer blive

Brudeparret leve!

Brudeparret fik selv lov at vælge om det færdige produkt skulle være sengetæppe eller hygge/picnictæppe - de valgte det sidste.

Så uden om hjertet fyldte jeg op med sort bomulds firkanter og monterede tæppet med en lækkert tyk koksgrå/meleret isoli. Hver stoflap (både de sorte og dem i farver) måler 12 x 12 cm.


Jeg synes resultatet blev ret fint, det synes brudeparret heldigvis også :o)

Nu ærgrer jeg mig bare lidt over at idéen ikke kom til mig allerede i forbindelse med drengenes barnedåb. Tænker det også er en oplagt idé som gæstebog til barnedåb...

søndag den 31. august 2014

Indianer...

I dag står den på fødselsdagsbrunch ved min niece - hun fyldte 2 år i torsdags.

En del af hendes fødselsdag lavede jeg i sidste weekend, da vi havde kreaweekend - nemlig en tipi (efter Mette/One ByM's DIY på Instagram)



Tipien er syet i stof fra Stof & Stil tilføjet neon rød kantbånd og mørkeblåt piping. Men vilje har jeg forsøgt at lave den lidt neutral i stofvalg, så både drenge og piger gider at lege i det ;o).

Jeg valgte at tilføje en vimpel, et patchworktæppe og lidt papirfjer/pynt. Begge mine drenge var helt vilde med tipien da de så den - og Jacob har da også bestilt en til sin fødselsdag (nu må vi se om jeg når det - det er allerede i mindste af september!).

Patchworktæppet er syet af rester fra tipien, rævestof fra Stof2000 (tidl. kollektion), monteret med quilted bomuldsjersey og neonrød piping.


Kartonfjerene er lavet efter denne model og blot monteret på noget drivtømmer jeg fandt i sommerferien (der har fået lidt posca-tusch):




Tænker at den type ophæng også bruges som drømmefanger på drengenes værelser eller i soveværelset...tror ikke jeg er helt færdig med de fjer ;o)


Er spændt på om fødselsdagsbarnet og hendes mor og far kan lidt gaven...
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...