lørdag den 28. marts 2015

Minions

Har aldrig helt forstået fascinationen af Minions - men DET har drengene. Så en eftermiddag i sidste uge blev de temaet for kreahygge ;o)




Elsker de eftermiddag!!! - også selvom manden altid tager sig til hovedet når han kommer hjem fra arbejde til kaos i køkken alrummet ;o)

torsdag den 26. marts 2015

Patchwork penalhus

Mit tidligere penalhus måtte Mads låne, da lynlåsen i hans stod af. Jeg havde egentlig regnet med at kunne få det igen, når jeg havde fået lavet en erstatning til ham.

Men, som jeg selv gjorde i skoletiden, har mit tidligere penalhus fået tatoveringer - så det og de vilde monstre (der nu "pynter" på det) får han lov at beholde selv.

I stedet har jeg lavet et nyt til mig selv



Patchwork-stofferne er primært købt ved misformake.co.uk - en butik jeg vist er blevet lidt afhængig af ;o). Elsker den stil af stoffer Kate forhandler!



Selve patchwork-stykket er mit tidsfordriv, som jeg har siddet og hygget mig med i omklædningsrummet imens Jacob har lavet gymnastik i hallen. Det var sidste gang han var afsted i tirsdags, så mon ikke der kommer lidt mindre patchwork fremover ;o) 


DIY'en jeg har brugt til at sy-penalhuset er igen Christinas - lige her - blot tilsat piping ved lynlåsen ;o)



tirsdag den 24. marts 2015

Lego hitter...

...også andre steder end herhjemme ;o). Fredag eftermiddag tikkede en "bestilling" ind på telefonen fra Libbies Emil netop som vi var på vej til Guldbryllup i mandens familie. Da det lige pt. er papirklip er den krea-aktivitet, der bliver lavet mest af (det gider drengene nemlig at være med til pt. :o)), blev den klaret lørdag formiddag.


Ranken er med inspiration fra Lego City og en enkelt Lego Ninjago.


Mads var hurtig til at foreslå at han da også skulle have en: "for mor, den passer jo til mit "nye" værelse"...godt det snart er Påske, så må han selv i gang ;o).

Jeg regner med at få modellerne tegnet af inden Påske, så mon ikke de kommer til fri afbenyttelse på bloggen også?...

tirsdag den 17. marts 2015

Back to the 90s

Indimellem kan jeg godt savne at have en pige i huset også eller bare en dreng med lidt mere ro på og lyst til at kreahygge ;o).

Heldigvis sker det da også at drengene trods modvilje i starten gør mig selskab. 

I lørdags da jeg forsøgte at friste med lidt karton-påske-pynt-klip fik jeg svaret "nej, det gider vi ikke mor". I stedet printede deres far forskellige malebogsark af drengenes favorithelte som de så kunne sidde og farvelægge imens jeg klippede (det blev kompromiset). Men pludselig endte mine påskekyllingers hoveder som Pac-Man (som åbenbart er hot igen pga. en serie på Netfix) - og der blev produceret Pac-Man ranker af både stor og lille.

Sjovt at genoplive en af barndommens favorit computerspil og utroligt hvor meget man stadig husker derfra (men udvalget var selvfølgelig heller ikke så stort dengang).

Mine udgaver blev ret traditionelle


Mads' ligeså dog udbygget med ild og frost kugler(?)


 Jacob fik også lavet en udgave, som Mads hjalp med at bestemme rækkefølgen på


Flere af disse eftermiddage - tak :o)

Ps. som du kan se på mit tidligere indlæg lykkes det søndag at få lavet lidt påskepynt - dog uden drengenes hjælp ;o)


søndag den 15. marts 2015

Påskeklip - med mønsterark

Påsken nærmer sig så småt. I år er vi igen værter ved den årlige Påske-brunch.

Elsker den tradition vi har fået skabt - du kan læse om og finde idéer til din egen påske-tradition i mine tidligere indlæg (her og her).

Igen i år bliver det meste af vores påskepynt hjemmelavet - og ikke overraskende lavet af karton.



Jeg har tegnet modeller af klippene, så du nemt kan kopierer, hvis du også har brug for lidt nyt påskepynt - du finder modellerne lige her (i en printvenlig udgave). Arket skulle gerne ligne billedet nedenfor når du åbner ;o)


Ønsker du mere kulør på din pynt, kan æggene laves i flere forskellige farver - eller måske tilføres mønster eller motiver (oplagt at få hjælp hertil af børn).


lørdag den 14. marts 2015

Fødselsdagsgaver til min mor

På mandag har min mor fødselsdag. Vi har dog allerede fejret hende med fødselsdags-brunch her til morgen.

Da hun kom forbi for en uge siden nævnte hun, at hun ønskede sig nye patchwork puder til sofaen. Samme dag lå der nye stoffer i postkassen:


Jeg valgte derfor at tage udfordringen op, selvom en 8 dage ikke er længe når der også skal passes job, kreamik og familie. Så i ugens løb har jeg udnyttet hvert ledige sekund til at sy.

Det lykkes - og her til morgen kunne jeg aflevere fire nye puder til min mor. Tre i stof og en hakket (som har ligget klar til montering længe)





Heldigvis blev de godt modtaget - ellers havde jeg også taget dem med hjem igen ;o)

Farverne er nemlig også ret gode herhjemme - jeg er derfor allerede igang med endnu flere i samme stil ;o)



torsdag den 5. marts 2015

Skjulte talenter eller sjovt tidsfordriv?

Som jeg skrev tidligere har jeg fået en ny krea-hobby (ikke at jeg egentlig manglede en mere... ;o)).

Jeg har ikke et øjeblik fortrudt at jeg meldte mig til AOF's aftenhold. Produktionerne er indimellem af tvivlsom karakter, i hvert fald at dømme efter mandens ansigtsudtryk, som ofte udtrykker "seriøst...skal den stå der" samtidig med at han smiler og forsøger at fremstamme "den er da meget fin"...stakkels mand ;o).

Tror indimellem vi er ekstreme på hvert vort felt..Jeg kan ikke sidde stille uden at gå i gang med et kreaprojekt - og han sidder aldrig stille, da han er drømmer om at gennemføre en Ironman.
I hvert fald har vi efterhånden lært at leve med hinandens "særheder" og give muligheder for at dyrke dem ;o)

Normalt besidder jeg ikke den store tålmodighed, men med keramik er det en nødvendighed. Det tager nemlig tid, når man kun er afsted en gang om ugen. Heldigvis begynder jeg nu så småt at få færdige ting med hjem.

Jeg har bl.a. lavet en krukke. Glasuren kiksede lidt, da den vist ikke er beregnet til de grader ovnen har. Derfor løb den og blev tynd foroven - men tænker at strukturen/mønsteret gør at det er til at leve med.


Et forsøg med koboltoxid og porcelænler blev til lidt påskepynt (som der helt sikkert skal laves mere af)



En "kogle"-vase i stentøj er også kommet med hjem - den giver associationer til 70'erne med den lyse (mintgrønne) glasur ovenpå den mørke ler
 

Endnu en stentøjs vase - dog med grøn glasur er det også blevet til


En ny favorit kop har også set dagens lys...


Selvom det kun er godt en måned siden jeg startede, kan jeg mærke at jeg allerede er begyndt at finde min ler-stil. Jeg kan bedst lige det lidt "rå" og ikke for "fint".

Vi har været igennem forskellige teknikker bl.a. pølse- og pladeteknikker og i går prøvede jeg at dreje for første gang. Det var sjovt og det lykkes endda at få en skål ud af det. Men jeg må indrømme, at jeg bedre kan lige at bygge op langsomt, så udtrykket kommer hen ad vejen.

Jeg har lige meldt mig til 10 gange uden lærer på værkstedet - glæder mig allerede til at lege videre. Det er ren terapi og det bedste af det hele er, at man altid kan starte forfra hvis ikke det lykkes i først forsøg. Havde jeg en kælder eller garage var jeg begyndt at spare sammen til mit eget keramikværksted ;o)
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...