Portugal hane (og æg) inkl. skabeloner til download

Selvom sneen igen daler ned udenfor - og det egentlig er meget passende til årstiden - længes jeg efter forår. Måske det skyldes at jeg de sidste 3 uger har kæmpet med en sejlivet influenza?

I hvert fald er jeg SÅ klar til forår selvom vejrudsigten fortæller mig, at jeg skal væbne mig med tålmodighed lidt endnu, kan man jo godt forsøge at hjælpe foråret lidt på vej.

Det er måske for tidligt at klippe rigtigt påskepynt, men så kan man jo snyde lidt med en Portugal hane - eller "Galo de Barcelos" som jeg har googlet mig frem til at den hedder.

Jeg har altid været lidt betaget af Portugal hanen, måske fordi jeg ikke var så gammel da jeg så den første gang. Kan tydeligt huske da min mormor og morfar havde et par stykker med hjem som souvenirer fra deres rejse til Portugal.

Har du også lyst til at klippe og udsmykke Portugal haner - finder du mine skabeloner som pdf-fil klar til print lige her

Ps. du finder en oversigt med links mine andre skabeloner til papirklip lige her.

Sommerstemning

(indlæg indeholder sponsorgave fra Karen Volf)

Tja, vejret skaber ikke just stemning af sommer i dag - så vi forsøger at hjælpe den lidt på vej med syning af sommertøj, saftfremstilling, sommerkager og sommerblomster..

Hyldeblomstsaften er klar til brug (hyldeblomstvodkaen til sommerens drinks trækker stadig i køleskabet)

 

Jacob har selv designet sommerens første hjemmesyede T-shirt (jersey, rib og piping fra stof og stil)

 

En kasse med produkter fra Karen Volf satte gang i sommerminderne...

 

En nem lagkage af chokoladelagkagebunde (gave fra Karen Volf) lagt sammen med en ½ liter piskefløde blandet med en bakke hindbær og 3 spsk. flormelis. Lagkagen blev pyntet med jordbær

 



Resten af hindbær-skummet blev fyldt i små kræmmerhuse (også en gave fra Karen Volf).

Begge kager var MEGET populære både ved min morfar (måske fordi de også mindede ham om min kære mormor) og ved drengene, tror ikke det er sidste gang vi laver hverken lagkage eller kræmmerhuse på den måde!

Jeg elsker denne tid - måske fordi den er fyldt med gode barndomsminder.
Kagerne minder mig om mange sommerhusture med min mormor og morfar - og lupinerne om min farfar og farbror, det var nemlig nogle af deres favoritter

Jeg håber, at jeg kan føre bare lidt af minderne og traditionerne videre til vores drenge ;o)

Skagen - 14. kreaweekend

Da mine forældre for år tilbage købte sommerhus i Skagen havde jeg ikke troet, at den by ville få så stor en plads i min bevidsthed.

Den stemning og det helt særlige lys er lige mig! Så snart muligheden byder sig sætter jeg mig gerne i bilen og tager den lange tur nordpå.

I midten af maj fik jeg mulighed for at dele skønne Skagen med krea-klubben (Gitte, Lena og Libbie).

For første gang havde vi valgt at inviterer vores mænd med til fordel for symaskinerne.
Må indrømme at det var med en let nervøsitet at jeg satte kursen mod Skagen torsdag aften. Troels havde desværre ikke mulighed for at holde fri fredag, så fredag formiddag havde jeg huset helt for mig selv. Jeg benyttede muligheden for en skøn morgen-gårtur omkring havnen

 

Efter morgenmaden brød solen igennem og formiddagen kunne nydes i hængekøjen i haven - imens jeg ventede på resten af selskabet.

Må indrømme at nervøsiteten begyndte at ulme lidt - jeg mener - bare fordi Gitte, Lena, Libbie og jeg klikker sammen, er det jo ikke ensbetydende med, at det samme gælder for dem vi deler adresse med. Heldigvis blev nervøsiteten heldigvis hurtig afløst i takt med parrene dumpede ind i sommerhuset.

Vi havde en dejlig weekend "på toppen" - utroligt at et blogtræf i Kolding tilbage i sept. 2011 har udløst tre nye vennepar....tænker det ikke bliver sidste gang vi mødes på denne måde :-)

Forår klippet med en saks (inkl. print-selv skabeloner)

Anemoner fik sidste år en helt særlig betydning for mig... Sidste år ved denne tid kæmpede min mormor en ulig kamp med cancer - en kamp hun desværre endte med at tabe :o(.

Et af hendes sidste ønsker var, at opleve foråret en sidste gang, derfor kørte jeg hver dag omkring skoven på vej hjem fra arbejde for at se om anemonerne blomstrede...

Min kære mormor nåede at få tre buketter anemoner af mig inden hun lukkede øjnene for sidste gang...

Nu er Anemonerne endnu en ting, der minder mig om min mormor - derfor har vi nu også papirklip som Anemoner ;o) (skabelon findes lige her)

Juleaften 2016

Juleaften 2016 var på alle måder anderledes end den "plejer" at være. De to seneste år har det været mandens forældre og bror, der har været vores gæster. I år var det mine forældre og min morfar.

Hvis du tidligere har læst med på min blog omkring højtider ved du allerede, at jeg elsker traditioner og højtider - derfor er julebordet altid noget særligt og gerne lidt ekstraordinært.

Du kan se tidligere års juleborde her:
2015   -   2014   -   2013   -   2012   -   2011

Vores december måned har dog ikke efterladt megen tid til at forberede det - men alligevel lykkes det mig at finde en time til at lave dekoration den 22. efter familie-venne-julehygge-eftermiddag/aften...og sørme om jeg ikke var heldig med at finde et bundt gran i supermarkedet til en 5'er. At nå i skoven igen var det for sent til - og en nærmest frostfri december havde ikke gjort noget godt for det dekorationsmateriale jeg hentede inden vi tog hul på december.

Jeg er glad for at jeg fandt/prioriterede tiden i skuret frem for en time på sofaen - for netop det grønne på bordet gjorde julebordet i år helt særligt magisk.

Sidste år efter jul bestemte jeg mig for at samle på "nye" glas. Det har hver år ærgeret mig, når vi når ris ala mandén at vi ikke har portvinsglas (og når aftenen er omme at glassene ikke kunne gå i opvasken). Det er lykkes mig at slå to fluer med et smæk - synes de grå glas (Atlantic fra Holmegaard i slut 60'erne start 70'erne) gør det ret godt. Nu mangler jeg bare at finde de rette vandglas, der passer dertil ;o)

Serviertterne var igen i år foldet som juletræer (efter denne DIY på YouTube)

I den ene ende af bordet pyntede et par hyacinter i kaffekopper og mine keramik juletræer

Træerne er lavet af porcelænsler rullet til kegler og derefter er takkerne klippet med en saks, forglødet, glaseret og brændt - sådan nogle skal der helt klar laves mange flere af når mit keramikhold igen starter op!

Aftenen gik rigtig fint - drengene blev "bortført" af mine forældre til råhygge sidst på formiddagen. Det gav os ro til julemaden og at få pakkerne under tæet uden at drengene blev alt for spændte.
Den model er altså en succes hver gang!

Det er første jul siden vi mistede min mormor i april til cancer. Jeg vidste på forhånd, at hun ville være med i mine tanker (det er hun stadig stort set hver dag), så for at gøre det mere synligt havde jeg hængt nogle af hendes juleuroer over bordet og det juletræspynt jeg har været heldig at arve hang i år på juletræet. Min morfar, der desværre var småsyg den 24., lagde med det samme mærke til det og udtrykte at det var en smukt træ i år.

Jeg er glad for at hun kunne være med på denne måde - og vil være det i mange år frem, men den løsning vil nu altid være den næstbedste løsning. Jeg var altså ikke færdig med at høre hendes "ej, det er da alt for galt med alle de pakker til os" eller "stop - vi må en tone ned" når vi kommer til de høje toner i "dejlig er den himmelblå" eller "glade jul"...mormor du er (stadig) savnet!!! <3

Snart kun skolebørn - afskedsgave til børnehaven...

Om få uger ændre vores (hverdags) morgenritualer...snart går turen ikke længere omkring børnehaven på vej til arbejde. Efter knap 9 år virker vi nemlig farvel til vuggestue/børnehave personalet for sidste gang.

Det er altså underligt!

Jacob er SÅ klar til skolestart, men om jeg er klar til kun at have skolebørn er mere tvivlsomt - ikke fordi jeg har lyst til at starte forfra - det har jeg ikke - men det bliver altså underligt når det personale, der har været en del af vores og drengenes pludselig ikke skal være det mere.

Det er knap 9 år siden vi afleverede Mads i vuggestue der for første gang - så de har jo fulgt os helt fra dengang vi stadige øvede os i at være forældre.

Derfor var der heller ingen tvivl om at personalet og institutionen skulle have en afskedsgave fra os.

Jeg havde lavet en kurv med 4 pakker Spangsberg flødeboller til personalet og et personligt kort. Derudover gemte kurven på et par hjemmelavede gaver:

En flagranke som institutionen kan bruge til markering af bl.a. fødselsdage - jeg har nemlig syet et stykke tavlevoksdug (fra Stof og Stil)  ind i ranken, så navn og alder på fødselsdagsbarn kan fremhæves. Tror vi bliver nødt til at have en ny flagranke herhjemme også ;o)

Sidst havde jeg også lavet en uro - designet helt specielt til Askehuset.

En Ask med et citat, der rammer helt perfekt (som jeg så på Instagram ved Ida van Norde) og derunder børnenes gang igennem huset - først en haletudse (vuggestue), en frø (yngste gruppen), en stork (mellem gruppen) - og til sidst en Ugle (skolegruppen.

Et år ældre...

For godt 3 uger siden fejrede jeg fødselsdag - nu er lige præcis midt imellem 30 og 40 år.

Vildt at tænke på - for så gammel er jeg da ikke... Alder er noget underligt noget - jeg har ikke noget imod at blive ældre, alternativet er jo heller ikke ligefrem tillokkende :o)

Jeg synes dog det er lidt vildt at tænke på, at jeg jo selv kan huske da min mor havde den alder jeg har nu - ergo må mine drenge jo også kunne huske det, når de engang bliver voksne.
Det er altså en sjov tanke... De forklaringer og det vi foretager os, vil være de minder, der kommer til at stå stærkest for dem. Apropos minder, var det også det, der påvirkede min fødselsdag i år.

Fødselsdagen i år, var nemlig den første uden min mormor omkring bordet. Men hun var med på så mange andre måder, både i tankerne, kagerne og pynten...

I fødselsdagsgave af min morfar (og mormor) fik jeg nemlig min mormors gamle håndskrevne kogebøger - mere værdifuld gave findes ikke.
Min mormors bagværk og kokkekunst er nemlig duft- og smagssporet til de fleste af mine barndomsminder.

Jeg forsøgte mig derfor allerede weekenden efter min fødselsdag (hvor jeg havde inviteret til brunch) med opskriften på min mormors brune lagkage.

Den kage var nemlig en del af min fødselsdag fra 0-18 år.

Der var desværre ikke mål på alle ingredienserne, men det lykkes næste at ramme min mormors udgave

Hvis jeg får den helt perfekt en dag, skal jeg nok dele opskriften her på bloggen ;o).

Siden jeg flyttede hjemme fra (og måske endda lidt før) fik jeg også gerne en buket liljekonvaller fra min mormor til min fødselsdag.

I år kunne jeg nyde, dem som hun for år tilbage gav mig med løg. Helt symbolsk har der aldrig været så mange som i år.

For at strække deres sæson lidt længere gav jeg mig i kast med en karton udgave, der heldigvis blev helt vellykket ;o)

Guldbryllup (DIY)

Mine svigerforældre havde Guldbryllup i starten af maj. Tilbage til jul gav jeg dem gavekort til bordpynt til deres guldbryllup, selvom det ramlede sammen med min mormors sygdom og død var det helt rart at have en "bunden" kreativ opgave midt i tankemylderet.

Min svigermor godkendte mit oplæg om en "let" og sommerlig bordpyntning. Forsamlingshuset, hvor festen skulle holdes, er nemlig udsmykket med gamle landskabsmalerier fra lokalområdet, så det ville være synd hvis borddækningen ville "komme op at slås" med udtrykket huset allerede har.

Heldigvis var de rigtig glade for resultatet, da det stod færdigt:

 

 

Bordene var dækket med ubleget bomuldslærred fra Stof og Stil (så nu har vi dug til de næste mange fester i familien :o)). Ovenpå havde jeg lagt en guldløber fra CChobby.

 

I vaser stod brudeslør - en enkel med stemningsfuld løsning.

 

 

Servietterne var købt ved Søstrene Grene og holdet som hjerter efter denne DIY.

 

Bordkort og pynt havde jeg lavet med min sommerfugle-punch i guldkarton fra Søstrene Grene

 

Ved hver plads lå et menu og sang hæfte, hvor jeg havde valgt at bruge det 50 år gamle bryllupsfoto.

Samme foto havde jeg fået lavet som sukkerbilleder til cupcak'ene (bagte gulerods cupcakes efter denne opskrift og chokolade cupcakes efter denne) - billederne bestilte jeg her (den lille størrelse, passer fint til normal størrelse cupcake)

Drengene (der også er hjemmelavede ;o)) var modsat borddækningen iklædt farver...

 

 

På vegne af drengene og deres fætre og kusiner havde vi lavet en sang, der blev leveret i et guld hus med æresport.

 

Huset, der før var i rå træ, havde jeg fået af Gitte, Lena og Libbie til sidste kreaweekend med slik indhold (der for længst har fået ben at gå på).

 

 

Jeg må indrømme, at jeg har det med at blive grebet af borddækning m.m. - synes det er hyggeligt, at planlægge selvom det som regel ender med at give mig lidt arbejdspres ;o).

 

Men når det bliver modtaget med så stor en glæde som det gjorde gør jeg det gerne igen.

 

Det er heller ikke første gang jeg har hjulpet svigerforældrene med borddækning - sidst var det svigerfars 80 års fødselsdag (se evt. her)



God nat og sov godt mormor

Den 16 april fik jeg det sidste klem af min mormor. Lige efter midnat åndede hun ud for sidste gang - hun tabte kampen mod kræften og fik fred <3

Selvom det var ventet, at det skulle gå sådan, ramte det hårdt!

Siden januar har vi mere eller mindre stået "standby" til at rykke ud, hvis der var tider til stråler, samtaler m.m.. Siden februar har telefonen ikke været uden for rækkevide og aldrig på lydløs - først for at min mormor og morfar kunne ringe efter hjælp, sidst for at hospice kunne komme i kontakt med os på alle tider af døgnet.

Den 17. april ramte tomheden og trætheden! Pludselig var det tid til at mærke efter hvordan VI havde det. Sådan et kræftforløb tager flere kræfter end man mærker når det står på...

Heldigvis havde min mormor mulighed for at tilbringe den sidste tid (godt 14 dage) på hospice - jeg skriver heldigvis - fordi den tid var rigtig godt for både hende, min morfar og os andre.

Fra den dag hun kom derud gik vi fra at være plejende pårørende til "bare" at være pårørende...og drengene var trygge ved at besøge Olde og give hende krammere og holde i hånd igen - nu var olde igen (næsten) olde og ikke patient på et sygehus...

Fredag aften inden hun døde var min morfar og jeg derude, jeg havde medbragt guldkornssmåkager. Dem bagte min mormor nemlig altid når vi var på ferie i deres sommerhus som børn.

Jeg fik ros af min mormor for dem, da hun havde smagt dem - de var helt rigtige, som hun sagde inden hende og morfar begyndte at tale minder fra sommerhuset...

I dag betyder kagerne om noget endnu mere end før, det var nemlig det sidste hun fik at spise inden hun lukkede øjnene for altid.

Er sikker på at de vil blive bagt hyppigere i vores familie nu...

Min mormor vidste godt selv at hun ikke ville overleve kræften - derfor havde morfar og hende også snakket bisættelse. Min mormor havde et stort ønske om at deltagere i bisættelsen skulle påtænkte børnecancerfonden i stedet for en bårebuket. Det ønske havde rigtig mange heldigvis valgt at efterkomme.

Helt i hendes ånd fik vi kisten pyntet med gammelrosa-farvede blomster og med grene fra den flotte store magnolia mine bedsteforældre fik i en bryllupsgave tilbage i 60'erne - og som netop nu er sprunget ud og står som smuk hilsen fra min mormor til alle os der savner hende...

Indtil det lykkes os at få aflægger fra den store magnolia med succes, må vi nøjes med den papirudgave jeg klippede efter bisættelsen...

"Sometimes memories sneak out of my eyes and roll down my cheeks"

Sov godt kære mormor vi ses...

90 års fødselsdag og en flad...

...altså gave! Gaven skal nemlig med "fødselsdagsbarnet" hjem med fly. Det var nemlig min mormors bror, der var i Danmark for at fejre sin 90 års fødselsdag med familien.

Til hverdag bor han syd for San Francisco (og har gjort det i ca. 60 år). Inden han emigrerede til USA var han Garder - derfor var gaven næsten oplagt

En flagranke med Dannebrog og garder...

Heldigvis blev gaven godt modtaget ;o). Det er sjovt som man ofte bliver mere dansk af at rejse ud - det kunne vi i hvert fald se, da vi besøgte ham i USA for to år siden ;o)