Viser opslag med etiketten netshoping. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten netshoping. Vis alle opslag

mandag den 19. oktober 2015

Praktisk eller smart? (om Skip Hop pusletaske)

Det var et af de valg jeg måtte træffe da jeg valgte pusletaske til drengene. Dengang valgte jeg praktikken - for helt ærligt, hvad er en smart taske værd, hvis den ikke fungerer i praksis?

Derfor glædede det mig også da Jollyroom og Skip Hop gav mig mulighed for at glæde en veninde med en pusletaske (Skip Hop Duet 2 in 1) som faktisk både er praktisk og køn at se på.



Lille Viktor (hvis mor fik pusletasken) har en storebror og storesøster, det sætter også lidt krav til en pusletaske - og ikke mindst muligheden for at tilpasse tasken til forskellige behov!

Hvem kender det med at hente en dreng i børnehaven med en stor pose vådt tøj? Måske var planen at handle på hjemvejen, men hvad gør man så, når rummet under barnevognen allerede er fyldt med vådt tøj og sko?


- lige til det formål er Skip Hop pusletasken ret genial. Den kan nemlig deles i to, så ydretasken giver endnu en opbevaringsmulighed...og hent ærligt - med tre børn, kan man så have for mange opbevaringsmuligheder? Det kan man i hvert fald ikke med to drenge! ;o)


Selve tasken består af to tasker - en pusletaske og en luksus pose/taske uden rum samt en puslemåtte.


Den taske jeg har valgt til min veninde er i sort imiteret læder, hvilket både er praktisk (mht. rengøring) og kønt at se på.

Jeg kan godt lide, at ydretasken har "dupper" under, så tasken ikke er i direkte berøring med det gulv man sætter den på - det er jo ikke altid en offentligt toilet/puslerum lige er det, man har mest lyst til at sætte den på...


Jeg er sikker på at tasken vil blive flittigt brugt - og mon ikke ydertasken fint kan bruges alene når ble-tiden er forbi. Den "råber" i hvert fald ikke Pusletaske som den jeg havde gjorde!!


torsdag den 26. marts 2015

Patchwork penalhus

Mit tidligere penalhus måtte Mads låne, da lynlåsen i hans stod af. Jeg havde egentlig regnet med at kunne få det igen, når jeg havde fået lavet en erstatning til ham.

Men, som jeg selv gjorde i skoletiden, har mit tidligere penalhus fået tatoveringer - så det og de vilde monstre (der nu "pynter" på det) får han lov at beholde selv.

I stedet har jeg lavet et nyt til mig selv



Patchwork-stofferne er primært købt ved misformake.co.uk - en butik jeg vist er blevet lidt afhængig af ;o). Elsker den stil af stoffer Kate forhandler!



Selve patchwork-stykket er mit tidsfordriv, som jeg har siddet og hygget mig med i omklædningsrummet imens Jacob har lavet gymnastik i hallen. Det var sidste gang han var afsted i tirsdags, så mon ikke der kommer lidt mindre patchwork fremover ;o) 


DIY'en jeg har brugt til at sy-penalhuset er igen Christinas - lige her - blot tilsat piping ved lynlåsen ;o)



mandag den 22. september 2014

Give Away - photowall.dk

Kunne du lide det nye tapet på Jacobs værelse, skal du læse videre!

Jeg har nemlig fået lov at udlodde en photowall magen til - selve stykket er 150 cm. højt og 250 cm bredt (men kan forkortes, som vi endte med at gøre - hvordan hele stykket ser du kan du se nederst).

Det eneste du skal gøre er at skrive hvad det design jeg har valgt (og som I kan vinde) hedder? 


For sjovt kunne jeg også godt tænke mig at høre hvilket af de andre design der er din favorit, hvis du har en?

Hjælp, kan med fordel hentes lige her: 



Jeg trækker en vinder fredag den 10. oktober 2014 (du kan deltage frem til kl. 20)

tirsdag den 9. september 2014

Når kompromis er ender med at gøre begge parter lykkelige...

Kigger du indimellem forbi bloggen vil du vide at mindstemand elsker lyserød, så da vi gik i gang med at lave nyt værelse da junosengen blev pensioneret var et af hans ønsker en lyserød væg.

Umiddelbart tænker jeg at en lyserød væg på en drengs værelse vil ende med en ret kort levetid - i hvert fald er det nok ikke et hit når man begynder i skole.

Derfor kom det som sendt fra himlen, da jeg erfarede af Photowall.dk lancerer en tapetserie i samarbejde med Ingela P. Arrhenius i disse dage - for nu var løsningen jo lige her:


Ingela P. Arrhenius' grafik er jo som skabt til Jacobs nye teaktræsseng - og sørme om ikke også hun har formået af få lyserød til af være kønsneutral.

Behøver jeg at skrive at både mor og søn er begejstret for den prøve vi har fået lov at teste?

Faktisk var det svært at vælge imellem alle de skønne design (som du kan se her), som bl.a. også omfatter disse










- og når man så klikker ind på børnetapeter generelt gør det ikke valgte nemmere.

Nu glæder jeg mig bare til at komme igang med tapetklister og få gjort noget ved denne væg:



...to be continued :o)

søndag den 7. september 2014

Fødselsdag forude...

Om godt en uge bliver mindstemand 4 år(!?!). Jeg har længe tænkt over hvilken tradition, der skulle afløse det fødselsdagstog der har stået på bordet de sidste mange år - det er lidt som om begge drenge er vokset fra klodser, som toget mest af alt mindede om (og så er det også begyndt at falde fra hinanden).

På formland fik jeg svaret. Jeg var så heldig at komme forbi Friisenborgs stand. Måske du ikke lige har hørt om Friisenborg før, men mon ikke du kender et af de produkter der startede det hele - nemlig de fine (barsels) storke i træ, eller måske barnets ellers barnebarnets bog?

Ved Friisenborgs stand pyntede de fineste fødselsdagstog, som nok mere er fødselsdagspynt frem for et tog, idet hver vogn er en lille dekoration i sig selv.

To af dem findes allerede i butikkerne nu - et fødselsdagstog med garder både i pige- og i drengeudgave:


Dekorationerne eller vognene er forbundet af en lille aftagelig kæde - som kan udbygges med endnu en vogn/dekoration når fødselsdagsbarnet fylder 10 år - nemlig en sød løve:


Jacob var med til at pakke det fine tog ud - og har siden omtalt det som "mit tog". Han mente at vi bare lige for en god ordens skyld skulle tjekke om nu også "toget" virkede inden selve dagen ;o)


Det gjorde det heldigvis - og endelig er jeg fri for at tilpasse med sølvpapir/alufolio for at få lysene til at stå selv ;o)



Jeg kan godt forstå at han er stolt af "sit" nye fødselsdagstog - men indtil fødselsdagen har jeg fået lov at bruge det som pynt:



Uden kæden synes jeg faktisk godt det kan pynte på hylden imellem fødselsdagene - det vil da næsten være synd at gemme det væk.

Er vild med det håndværk, der ligger bag dekorationerne og den kvalitet hele sættet udstråler. Havde det eksisteret da Mads blev døbt havde det helt sikkert været en af favorit barnedåbs gaverne eller ønskerne.

Jeg glæder mig allerede til december, hvor toget med hundeslæden og H.C. Andersen skulle være i handlen.

Særligt H.C. Andersen toget synes jeg emmer af minder og ville fint kunne pynte til voksen-fødselsdage også - mon også Friisenborg har tænkt det? I hvert fald er det født med plads til to tal.




Jeg kendte ikke Pernille fra Friisenborg inden mit besøg på Formland, men hun var sød at hjælpe mig med mere information om togene og hvordan jeg kunne få fat i dem, da jeg hjemvendt ikke kunne glemme dem - derfor deler jeg nu min begejstring for de fine tog med jer :o)

tirsdag den 2. september 2014

Til en Lego The Movie fan...

Lego er altså et stort hit herhjemme og noget af det drengene kan enes om at lege med. Med små 4 år imellem dem er det langt fra en selvfølgelighed at de deler helte, men Lego The Movie er altså noget der hitter ved både stor og lille - "emmet'ing is ofen"-filmen som Jacob kalder den ;o)

Derfor tror jeg også han bliver glad, når han til sin 4 års fødselsdag får lov at åbne en pakke med Emmet tøj - hvis jeg altså kan vente de godt 14 dage med at give ham det ;o)



Sættet er en kopi af det sæt jeg syede på kreaweekenden, blot med andet stof.
Lego The Movie-jerseyen har jeg købt ved spoonflower.


Ved ærmerne har jeg tilføjet en neon pink piping fra BettyP.dk (farven er meget svær at fange på kamera).

Som jeg tidligere har skrevet om har Jacob nemlig en stor forkærlighed for lyserød(!?!).
Dette var en måde at glæde ham uden at hans far nægter at give ham det på ;o).

Når vi har spurgt Jacob hvad han ønsker sig har svaret bl.a. været:

"En Nintendo - ligeson Mads' bare i lyserød" - det får han dog ikke, han må arve Mads' lyseblå om et års tid i stedet ;o)


onsdag den 27. august 2014

#sjettekreaweekend

Som jeg skrev blev weekenden tilbragt med de bedste krea-veninder man kan ønske sig.

Det er sjovt at se hvordan vores evner/produktioner (og venskab) udvikler sig fra gang til gang.
Nej, hvor jeg stor nyder disse weekender - tak for endnu en god én af slagsen Libbie, Lena og Gitte!

En af mine produktioner fra weekend var dette efterår/vinter-sæt til Jacob






Både han og jeg elsker det!

Begge mønstre er fra Ottobre - Hættetrøjen er fra 3/2014 og bukserne fra 1/2014.

Det mønstrede jersey er fra spoonflower (designer: Little Smilemakers). Er træt af at jeg ikke bestilte mere, så Mads også kunne få et set.

Den mintgrønne rib er jeg helt vild med - den er fra Stof & Stil. Buksestoffet er med stræk og fra den lokale stofbutik - egentlig tror jeg, at jeg kom til at vende stoffet med vrangen ud af, men synes faktisk det er pænt, at det er lidt mere groft, så bukserne ikke bliver for "pæne". Tror jeg laver den fejl igen næste gang, hvis jeg husker det ;o)

Ærmerne fik lidt neon rød piping (også Stof & Stil), for at fremhæve det røde i motivet.

torsdag den 10. oktober 2013

Hjulene på bussen drejer rundt, rundt, rundt...

Ikke nok med at vi dagligt får en masse guldkorn fra den yngste, nyder vi også ofte en lille solosang.

Jacob elsker at synge - særligt fagtesange - så man kan få kroppen med og ikke behøver at sidde stille.

En af de sange der længe har været populær og ofte synges til og fra børnehaven er "den med bussen".

Derfor måtte jeg have noget af Liandlos fine print, købt ved Line.


Til blogtræffet blev det til en ny bluse til Jacob


For at bryde lidt med det grønne blev den med gule ærmer og brun ribkant - så er det lige før den kan bruges sammen med farmors "dug" :o)

Desværre valgte jeg at klippe ribkanten til halsen på øjemål - det kan ikke anbefales :o(


Den blev desværre lidt for stor...

PS - Du kan lige nå at deltage i min Give Away om gavekort på 250 kr. til Lux-case.dk...lige her! ;o)

torsdag den 5. september 2013

Nyt kunst på væggene...

Jeg er opvokset med masser af udsmykning på væggene, derfor har vi heller ikke så mange helt bare vægge herhjemme.

De sidste nye billeder er lavet af Sabine Skafsgaard som jeg deler barndomsgade med.

I dag er Sabine er multimediestuderende i Århus og leger også i fritiden med det grafiske. Heldigvis, for det er der bl.a. kommet flere skønne prints ud af, som du kan se på hendes facebookside lige her

Jeg har været så heldig at få lov at få nogle af dem, der nu pynter fint herhjemme:





Jeg er ret vild med farvetonerne - og så passer de godt til mine favoritfarver pt. (gul, mint og petroleum).
De svagt lyserøde nuancer tilføre samtidig det feminine touch som præger indretningstrends lige nu.


Hvis du også kan lide printene, så hold øje med bloggen og/eller min Instagram profil (@piaskyttte) - for snart skyder jeg en Give Away igang både her og på Instagram.

Printene kan købes via Sabine Skafgaard Since 1986s facebook til en meget rimelig pris. Bor eller kommer du til Århus i starten af oktober kan du også være heldig at se dem på Finderskeeper første weekend i oktober (se evt. mere her eller her), hvor Sabine deltager.

søndag den 18. august 2013

Kai, kai, kai - ja det er mig...

Men det var moderen så ikke lige klar over!

Jeg havde fået lov at teste Lego Wear. Med en dreng, der skiftevis er vild med Lego Chima, Lego Ninjago og Lego Star Wars er det altså ikke et tilbud man kommer godt fra at afslå!!!

Mads og jeg satte os derfor sammen for at vælge.

Hans nye skoletaske er med Lego Chima, så det troede jeg også blusen skulle være - men nej, det skulle enten være med Lego Star Wars (se mere her) eller Lego Ninjago (se mere her)!

Han endte med at vælge en bluse med Lioyd (som er den grønne Ninjago, hvis du ikke skulle være opdateret ;o)) - og han synes vi skulle glæde Jacob med en også. Dejligt at se en snært at søskendekærlighed indimellem kampene - så det selvfølgelig skulle det da være to grønne bluser de skulle have.

Jeg glædede mig næsten ligeså meget som Mads til at overraske Jacob - men det gik ikke helt som forventet:



Jacob (som altså først bliver 3 år til september) er åbenbart noget mere opdateret end mig.

Helt ærligt, hvad ligner det også, at vi havde valgt den grønne til ham når han er Kai (og det er så den røde, har jeg fundet ud af!). Jeg burde jo faktisk også have tænkt mig om - det er jo ikke så længe siden han informerede mig om at han ikke villle gå i vuggetue mere, men i stedet være rød ninja!

Heldigvis er storebror stadig helten (der endda indimellem kan overgå Ninjago) - så da det gik op for Jacob at den var ligesom Mads' - ja, så havde jeg igen en (eller det vil sige to!) lykkelige drenge.


Og helt ærligt, så elsker jeg den grønne farve til begge drenge.

Stoffet t-shirtene er syet af, er af en dejlig kraftig kvalitet (og trykket holder fint i vask), så det kunne ikke passe bedre til det skiftende vejr vi har i øjeblikket...


Heldigvis er Jacob (eller Kai) og Mads (eller Lioyd) nu begge rigtig glade for bluserne - så resten af dagen gik med lego-leg


Ps. har du også drenge (eller piger) med Lego-helte, kan du med fordel tilmelde dig nyhedsbrev her, så får du tilbud m.m. først - hver måned trækker Lego Wear lod om et gavekort på 500 kr. blandt tilmeldte  ;o)

lørdag den 15. juni 2013

Clutch...

Lidt træt ovenpå gårsdagens sleep-over i børnehaven, er det ikke blevet til den store aktivitet herhjemme i dag, men et par haste-opgaver er klaret ved symaskinen i dag.

I morgen skal Mads nemlig til børnefødselsdag (mon ikke der kommer mere om den gave i et senere indlæg) og efterfølgende skal vi alle fire til efter-konfirmation ved drengenes kusine (hendes forældre er ikke længere sammen).

Vores gave til konfirmanden er penge, men jeg synes ikke det skal afsløres af pakkens udseende, så jeg har syet en clutch til hende (med udgangspunkt i denne DIY, som er fundet via Pinterest).


Har valgt noget kraftigt bomuldsstof (design: "Ming" af Kragh Rodenberg købt billigt ved stofdillen.com)  som yderstof og småblomstret stof fra Stof & Stil til foer. 

Jeg har quiltet foeret for at give tasken lidt "fylde" når ikke tasken ikke er helt fyldt. 


Derudover har jeg valgt en stærk gul piping langs lynlåsen og tilføjet lidt kobberfarvet lædersnor og en træperle til lynlåsen.


Jeg håber den bringer glæde, ikke kun pga. indholdet ;o) 
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...