Viser opslag med etiketten Lego Chima fødselsdag. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Lego Chima fødselsdag. Vis alle opslag

onsdag den 17. december 2014

For Chima - og Mads ;o)

I starten af december fik vi fejret Mads' 8 års fødselsdag for hele klassen. Selvom vi kunne have gjort det nemmere om ved kun at have drengene (9 stk.) bliver det for hele klassen så længe fødselsdagsbarnet ønsker det.

Jeg tror nemlig på at det sammenhold der bliver skabt tidligt holder længere og forebygger mobning.

Mads havde bestilt Lego Chima fødselsdag i år.

Loftpynten bestod derfor at en "gren" Jacob havde fundet, palmeblade (i karton) og modertænder (i karton).


Palmebladene har jeg fundet modellen via Pinterest


I vinduet hang de papirranker jeg tidligere klippede (se evt. her)


Jeg havde egentlig planlagt, at de skulle lave pebernødder (chi-kugler) m.m., men pludselig tegnede vejret godt, så det blev til frileg inde og ude i stedet.

Vi sluttede dog af med at kæmpe mod Laval (for at få slikket ud)


I forbindelse med afhentning var der kage til klassekammeraterne, deres forældre og søskende.
Sukkerpynten til kagerne har jeg købt på nettet her - dem jeg valgte var de små:

 
Heldigvis blev Chima-festen godkendt af Mads - og moderen er glad for at der nu er 9 måneder inden næste børnefødselsdag ;o)

mandag den 1. december 2014

8 år!?!

Hvor blev vores lille baby af?

Vi har fejret ham med familien i weekenden inden det skal fejres med klassen til "rigtig" Chima-fest næste weekend..



Tænk at jeg er gammel nok til at have en dreng på 8 ;o)

fredag den 31. oktober 2014

En chima fan fylder snart 8 år...

Vi nærmer os så småt december, foruden jul betyder det også fødselsdag herhjemme.
 
I år er det hele 8 år vi kan fejre - og når man fylder 8 er det altså slut med at mor kan påvirke tema for fødselsdag mere.
 
Jeg havde lidt frygtet at han ville vælge Lego Chima, så selvfølgelig valgte han lige netop det :o)
 
Det er nemlig nærmest umuligt at finde paptallerkner, servietter og pynt masse produceret med Lego Chima, så jeg har været i gang med karton, saks og lim igen.
 
Har valgt at gøre det på den måde, så det efter fødselsdagen kan pynte på Mads' værelse.
 
 
 
Selve chi-kuglerne er lavet med flydende akvarelfarver
 
Nu skal vi så bare blive enige om en menu, aktiviteter og dato for festen.
 
Heldigvis kan Pinterest hjælpe kreativiteten lidt på vej - er flittig bruger at Pinterest når der skal planlægges børnefødselsdag. Hvis du vil se lidt af det jeg allerede har "gemt" kan du se her.
 
Har du nogle idéer til nemme løsninger hører jeg gerne - synes der er nok at kreaprojekter i julemåneden i forvejen, så hvis jeg kan komme nemt om ved noget af det gør det absolut ingen ting ;o) 
 
 

Jeg havde egentlig haft planer om at lave modeller til de forskellige figurer, men det blev for omfattende med alle de små dele :o(




Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...