Viser opslag med etiketten hjælp til blog. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten hjælp til blog. Vis alle opslag

mandag den 5. december 2011

Køb Porto med mobilen...?

Jeg har opdaget noget smart i dag!!! Mobilporto/PostDanmark app til iPhone...

Hvorfor har jeg ikke kendt til det før? Jeg har "glædeligt" stået i kø på posthuset for at få sendt mine fødselsdagskort, da jeg aldrig har frimærker herhjemme. I dag viste en sød kollega mig så lige en fantastisk app til iPhone: man køber en portokode, der blot skal påføres brevet i stedet forfrimærke og så skal brevet ellers bare i postkassen. Det er da genialt! Selve prisen på portoen bliver trukket over telefonregningen eller et betalingskort - kendte du godt den mulighed? Jeg gjorde ikke - men måske jeg bare er langsom? ;o) håber de snart laver det med valgfriporto også!

Du kan læse mere lige her (hvor det faktisk også står hvordan du kan benytte muligheden på andre telefoner):

http://postdanmark.dk/da/Privat/Mobil%20services/post-app/Sider/home.aspx

...beklager at jeg ikke har fundet ud af at linke i "blogger" via iPhone endnu. Har før brugt "BlogPress" men det virker ikke med iPhonens nye styresystem :o(
(ved du om der er andre gode blogger-app's?)

For ja, jeg er med iPhone igen...jubi!!! Manden gav mig en før-julegave, den er så fin i hvid!!! Nu glæder jeg mig bare til mit nummer bliver flyttet efter nytår, så ryger nokiaen tilbage på pension igen!

Sikke et teknisk indlæg I fik i dag, man skulle jo næsten tro det var "so ein ding" på DR2, sagde hende der er gift med en IT-nørden!!! ;o)

Ha' en rigtig god aften. Jeg tror jeg vil starte mig med at nyde en af "resterne" fra Mads' aflyste fødselsdag i går...jep, vi havde 2(!) syge drenge i går, men bedring i dag, så mon ikke de er 100 % klar i morgen - kryds lige fingre for os ;o)

Afslutningsvis et billede af nye kærlighed:

lørdag den 22. oktober 2011

En skøn oktoberdag... (og hjælp til BlogPress/alternativ)

Hvor har vi haft en god dag!

Jeg har haft en sød veninde og hendes to dejlige børn på besøg - og hvor har vi hygget os alle seks! Endnu mere skønt er det, at manden samtidig fik klaret en masse praktiske opgaver i haven...
I formiddags bagte vi gulerodscupcakes - mmmm, de blev gode! Vi pyntede dem med rigtig halloween krymmel importeret fra USA (en af de fine ting Troels havde fået plads til i sin kuffert).

Her følger opskriften, hvis du selv har mod på at gå i gang (de er dejlig bløde og på ingen måde tørre):

Der bliver ca. 20 alt efter størrelse

Ingredienser
300 g mørk farin
2 dl olie (uden smag, fx. raps eller majs)
4 æg
275 g mel
1 tsk. vanilie
2 tsk bagepulver
1 knsp salt
1 tsk natron
2 tsk kanel
360 g gulerødder (groft revet)

Farin og olie røres sammen, derefter resten i - det er ikke nødvendigt at bruge elpisker...

Bages i ca. 20 min. ved 180 grader (varmluft)

Når de er kolde pyntes med:

Frosting:
200 g flødeost (fx. buko eller Philadelphia)
125 g smør
250
500-750 g flormelis
1 tsk vaniliesukker
evt. farve, hvis det ønskes

Blandes sammen - og her er en elpisker et must for at få en jævn masse.
Ta' smør ud at køleskabet i god tid. Resultatet bliver bedst, hvis det har skuetemperatur når du går i gang

Og så nåede vi også lige at lave et par "hoveder":
Mads har længe plaget om at vi skulle lave nogle igen i år, men pga. Jacobs sygdom (han heldigvis er ovre det igen) er det først blevet til noget i dag. Desværre kunne vi ikke lige finde nogle gode græskar (men til gengæld fik vi dem billigt!), det betyder dog ikke det store for Mads - han har været ude at se dem lyse índen han skulle i seng og det fik skam begge to et go' nat flyv-kys igennem vinduet ;o)

...og så har jeg fået endnu en Award (har helt dårlig samvittighed over ikke at ha' vidregivet den anden endnu...men den er ikke glemt) - MANGE TAK, Gitte. Jeg håber at kunne få givet den videre meget snart ;o)

Og så er jeg ellers træt af BlogPress (som jeg plejer at blogge fra på iPad'en) - den virker ikke med iPad'ens nye operativ system (ja, vi skulle selvfølgelig ha' det opdateret mente manden!?!)...øv - det betyder desværre, at mine indlæg skal laves fra computeren = ta'r længere tid ØV! Er der nogle, der kender andre App's???

tirsdag den 5. juli 2011

Det vi lærer, lærer vi ved at gøre det...

Sådan er der vist et ordsprog der siger...meeeen som relativ ny blogger er det nu rart med en hjælpende hånd og sådan en findes der da heldigvis i også i blogland. Mia (Mamma Mias Verden) har lavet en blogger 1. hjælp - smut forbi og bliv klogere


Jeg er ikke færdig med at lege og lære...måske du har det på samme måde?

En anden hjælpende hånd har jeg fundet på Tinas fantastiske blog "Det smager lidt af fugl". Hvis du lige som mig er flittig bruger af iPad og iPhone vil du også kunne finde flere beskrivelser af billedredigerings aps på bloggen...


Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...