Viser opslag med etiketten masking tape. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten masking tape. Vis alle opslag

søndag den 12. februar 2012

En pludselig indskydelse...og lidt om firkantede øjne

Efter vores besøg ved venner blev aflyst pga. sygdom (hos dem) i går, var der overskud til gæster i dag. Heldigvis havde gæsterne også overskud og plads i kalenderen. Så her til eftermiddag har vi haft besøg - og ungerne har leget igennem
- dejlig afslutning på en alt for kort weekend.




Vi havde besøg af min barndomskæreste, hans kone og deres to søde børn.

Vores forældre var naboer da vi var små og er stadig bedste venner. Derfor er vi med tiden også blevet noget nærmere søskende end kærester. Hans kone er i samme fag som mig og opvokset i samme område som Troels - sjovt som tilfældigheder gør at venskaber bliver livsvarige...

Nu håber jeg bare at tredje generation også bliver gode venner. Indtil videre tegner det godt - deres ældste er ca. 1½ år yngre end Mads (Samme alderforskel som der er på faderen og mig), men de leger rigtig godt alligevel. Mads leger nemlig ikke med piger - kun Ida.
Jacob er kun 8 måneder ældre end deres Bertil, så mon ikke også de kan få glæde af hinanden snart?

Det var en hyggelig eftermiddag, der først endte efter en aftensmad bestående af rester og hvad vil ellers kunne finde i køleskabet - råkostsalat, salat, frikadeller, pølser og kold kartoffesalat.

Rigtig hyggelig afslutning på en af de weekender, jeg gerne vil have mange flere af! :o)

I går fik Mads og jeg jo malet en lidt. Da jeg hentede ham i børnehaven i fredags havde deres fantastiske kok (han er et fund - kan lave både traktorsuppe, regnorme, de bedste grovboller og rugbrød osv...jeg er lykkelig for at vi har så god en fuldkostordning) fundet et par papkasser Mads og en anden dreng måtte lege med. Det var nogle af de der bananpapkasser med hul i bunden - det var jo oplagt fjernsyn!!!

"Moar, må jeg godt få den med hjem?", spørger Mads "Øhhh, det må du lige spørge en af de pædagogerne om" (lidt i håb om at svaret var nej). Pædagogen kigger på mig (med et smil) inden han pænt siger "Det er op til din mor, Mads". Tak(!) - så røg den med hjem
- nu havde vi ellers lige haft en pause med sten, pinde og træstykker...




Da Jacob sov middagslur lørdag blev vi dog enige om at lave fjernsynet lidt pænere - noget Mads (og mor) endte med at gå meget op i - en rigtig hyggelig fælles opgave ;o)




Mads synes det er alletiders med et fjernsyn, der ikke giver firkantede øjne (ja den kliché bliver brugt herhjemme...sjovt som man indimellem lyder som sine egne forældre!) - noget han går meget op i.

Når han ser fjernsyn er han indimellem henne ved spejlet og tjekke om øjnene stadig er runde og spørger også indimellem... ;o)




"Mor du kan bare slukke på knappen, hvis du ikke gider at se fjernsyn mere" (hmmm, mon det virker - og hvad med mute-knappen?).




Jacob ville være med, da han vågnede - fattede dog at han skulle være i fjernsynet - ikke kravle ind i fjernsynet...



Godt man har en storebror, der med glæde guider! ;o)

Utroligt, så meget leg, der kan være i en papkasse - han snakker allerede om at den skal med i børnehave i morgen. Men det vil da næsten være synd for pædagogerne, hvis alle banankasserne skal forvandles... ;o)

lørdag den 5. november 2011

Hvorfor er det så svært, at tage tid til sig selv?

Efter mandens tur til USA og efterfølgende weekend med "de gamle drengene" synes han også at jeg skulle have lidt alenetid. Faktisk synes jeg også, at jeg trænger til det. Ikke så meget det at komme ud med veninderne (det kan jeg nemlig oftest godt klemme ind i hverdagen) - nej jeg trænger til at få lov at være kreativ (sådan i længere tid ad gangen - ikke bare de 2-3 timer jeg indimellem kan klemme ind efter drengene er lagt). Derfor bestemte vi at denne weekende skulle være min weekend...!

Men så spurgte nogle at vores venner om ikke vi skulle mødes søndag. Tjo, det kunne jo være hyggeligt, så jeg sagde ja (man kan da heller ikke sige nej, bare fordi man gerne vil lave noget alene, kan man?). Tror jeg bliver nødt til at arrangere et blogtræf i Silkeborg til foråret - sådan et, hvor både symaskine, papir, sats, lim, garn, strikkepinde, hæklenåle osv. er velkomne for at være tro mod min tid til bare at være kreativ :o)

Nå, men det er altså blevet til, at jeg har været alene hjemme fra ca. 9.30 i morges og så kommer drengene hjem igen efter kaffe/engang inden aftensmad (de er taget ud til farmor og farfar for at blive forkælet).

Må indrømme at jeg har nydt at være alene hjemme. Jeg har nået at lave dåbsgave (det meste af den) til drengene lille fætter, der skal dåbes i næste weekend.

Det blev til en stofslange (syet efter DIY'en på Alma la Palma's universe):


(sådan en tror jeg også hver af drengene ska' have i julegave - synes den er kær).

Og en vimpel/flagranke (har ikke helt bestemt om den skal forsynes med hans navn i hvid filt...):



Udover de to ting skal han også have en sættekasse (men den er ikke helt færdig og klart il fremvisning endnu).

Jeg har også haft tid til at "lege" lidt på Jacobs værelse. Jeg har købt det sødeste masking tape med mumitroldene på - det pynter nu på hans bogreol/tallerkenrække  - synes det er blevet rigtig godt!

Må indrømme at jeg efterhånden er blevet rigtig glad for maskingtape (som en masse andre i Blogland er) - synes det giver en rigtig fin effekt og så taget det INGEN tid og fortryder man - ja, så skal der ikke males m.m. for at være tilbage til status quo :o).



...Go' lørdag - jeg vil tilbage til "arbejdet ;o)
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...