Viser opslag med etiketten hjælp søges. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten hjælp søges. Vis alle opslag

mandag den 5. december 2011

Køb Porto med mobilen...?

Jeg har opdaget noget smart i dag!!! Mobilporto/PostDanmark app til iPhone...

Hvorfor har jeg ikke kendt til det før? Jeg har "glædeligt" stået i kø på posthuset for at få sendt mine fødselsdagskort, da jeg aldrig har frimærker herhjemme. I dag viste en sød kollega mig så lige en fantastisk app til iPhone: man køber en portokode, der blot skal påføres brevet i stedet forfrimærke og så skal brevet ellers bare i postkassen. Det er da genialt! Selve prisen på portoen bliver trukket over telefonregningen eller et betalingskort - kendte du godt den mulighed? Jeg gjorde ikke - men måske jeg bare er langsom? ;o) håber de snart laver det med valgfriporto også!

Du kan læse mere lige her (hvor det faktisk også står hvordan du kan benytte muligheden på andre telefoner):

http://postdanmark.dk/da/Privat/Mobil%20services/post-app/Sider/home.aspx

...beklager at jeg ikke har fundet ud af at linke i "blogger" via iPhone endnu. Har før brugt "BlogPress" men det virker ikke med iPhonens nye styresystem :o(
(ved du om der er andre gode blogger-app's?)

For ja, jeg er med iPhone igen...jubi!!! Manden gav mig en før-julegave, den er så fin i hvid!!! Nu glæder jeg mig bare til mit nummer bliver flyttet efter nytår, så ryger nokiaen tilbage på pension igen!

Sikke et teknisk indlæg I fik i dag, man skulle jo næsten tro det var "so ein ding" på DR2, sagde hende der er gift med en IT-nørden!!! ;o)

Ha' en rigtig god aften. Jeg tror jeg vil starte mig med at nyde en af "resterne" fra Mads' aflyste fødselsdag i går...jep, vi havde 2(!) syge drenge i går, men bedring i dag, så mon ikke de er 100 % klar i morgen - kryds lige fingre for os ;o)

Afslutningsvis et billede af nye kærlighed:

fredag den 4. november 2011

Ohøj - december forude!!!

Det betyder, her i familien, også at vi nærmer os Mads' 5 års fødselsdag (vildt!)!

Sidste år holdte vi Superhelte fødselsdag (kopieret fra www.frugtfest.dk - skøn side!). Den var Mads tilbøjelig til at gentage (så han kan blive klædt ud som Spiderman - selvfølgelig).

Men vi blev enige om, at det måske alligevel var sjovt at prøve noget nyt. De mest populærer temaer var "Ridder" eller "Pirat" (moderen havde ellers mange andre kreative ideer - men det er jo drengens fest ;o)).

Valget endte med Pirat...

Der er ideer til aktiviteter på www.frugtfest.dk, men synes de kunne være bedre til 3-5 årige. Har du nogle forslag - meget gerne nogle, der også kan laves indenfor? - sidste år lå der nemlig 40 cm sne den dag vi fik 12 drenge på besøg!!!

Jeg planlægger at slutte af med lidt Cupcake-pyntning. Har efterhånden en del (drengede) udstikkere, bl.a. et dødningehoved (perfekt til piratfesten). Med frosting, krymmel og fondan i forskellige farver skal det nok blive festlig (og sikkert rigtig beskidt!). Når forældrene så kommer og henter kan de få lov til at smage sammen med drengene.

...overvejer at droppe slikposerne (synes Cupcakes kan gøre det ud for det) og lade skatten i skattejagten være noget legetøj af en art (må være til at finde billigt nu alle reklamerer med pakkekalendergaver) - men kan man godt det, altså droppe slikposerne?

Selve menuen er der tjek på, den har jeg fundet her: http://festideer.festogfarver.net/ (hvor også billedet er fra).

Men andre aktiviteter derudover??? - hjæææælp!!!

søndag den 30. oktober 2011

Hjælp søges!

Ja, altså ikke til at holde styr på ham her - den kamp er opgivet forlængst!!!


Den anden morgen var han lige pludselig væk og det eneste jeg kunne høre var lidt små piv. Jacob var kravlet ind i tørretumbleren??? De små piv skyldes, at han nu ikke kunne komme ud igen (det var svært at få benene over kanten). Den dreng (suk) hvad skal det ikke ende med?...

Nej - hjælp eller rettere idéer søges. Jeg vil gerne selv lave dåbsgaven til mine drenges fætter, men jeg er lidt blank for idéer - hvad ville være en god hjemmelavet dåbsgave til en dreng?
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...