mandag den 30. maj 2011

Give Away jeg deltager i (trækkes 10. juni 2011)

...Julias blog er et besøg værd! Ved samme lejlighed bør du smutte forbi: http://cupcakefabrikken.blogspot.com/ mmm...det kan man da kun blive lækkersulten af!!!

Jeg kan ikke stå for gevirer...

Desværre deler min mand ikke min smag hvad angår gevirer - så det er hvad jeg har "fået lov til" at ha' vores hjem. Lampen fra Zoolight (vist egentligt tiltænkt som børnelampe) findes i vores stue på en væg (der går op til kip og over en dobbeltdør til køkkenalrum) - det perfekte sted til et rigtigt gevir -men lampen blev så vores kompromis ;o)

De to andre gevirer er fundet i Tiger og hænger på drengenes værelser.

Hama flag

Her igang med endnu et Hama-projekt:

En fødselsdags flagguirland:



Når jeg er færdig er det min tanke at flagene sættes samme med ståltråd og tallene kan skiftes ud alt efter hvorgammel fødselsdagsbarnet bliver. Når projektet er færdigt følger et billede ;o)

"Ny" barnevogn

Da Jacob for ca. 8 måneder siden kom til verden havde vi købt barnevognsdelen til Mads' gamle klapvogn (en Tec4 fra ABC). Det har fungeret rigtig godt, men af "frygt" for at vi skulle være uheldige, at der ikke ville være plads til Jacob i vuggestuen (og han i stedet skulle i dagpleje) anskaffede vi os en brugt barnevogn.
Dagplejen kræver nemlig barnevogn, hvorimod vuggestuen selv har. Jeg fandt en rigtig fin Basson, til 300 kr., som var til salg 10 km fra os.

Den fejlede intet bortset fra lidt rust på stel og et manglende oversejl.

Den blev købt og fik nyt oversejl, indtræk og madras. Her er resultatet:



Stoffet i indtræk og på bagsiden af oversejlet er alm. økologisk bomuld med tryk. Oversejlet er bævernylon.

Lillebror er rigtig glad for sit nye køretøj.

lørdag den 28. maj 2011

Hjemme igen...

Hjemvendt fra en uge i sydens sol i Spanien.


Super sommerhus - super udsigt - super vejr!

...derfor også noget af en ændring at komme hjem til det regnfulde majvejr i Danmark.

Begge ungerne er puttet (på deres egne værelser :o)) og jeg sidder og kigger lidt på billederne fra ferien. Det ovenfor er udsigten fra vores terasse. Jeg rundede jo de 30, da vi var afsted og mine drenge gav mig et nyt kamera. Vi har ellers kun haft en stort spejlrefleks og vores telefoner, men jeg har manglet et mindre et, der kan tage gode billeder - det fik jeg så i fødselsdagsgave - dejligt ;o).

Det kan en masse smarte ting som jeg endnu ikke har fundet ud af, men det jeg har fundet frem til er bl.a.

panorama-billeder (se ovenfor) og tusmørke billeder (se nedenfor).



Så både udsigt og børn er blevet fotograferet MEGET ;o).

Vi var rigtig heldige med vejret, men desværre var Jacob (den mindste) en smule småsyg da vi to afsted, så manglende nattesøvn og pyld var der uheldigvis en del af. Men med lidt aflastning og hjælp fra forældre, bedsteforældre, bror og svigerinde fik vi da lidt ferie alligevel.

Mads blev godt forkælet på turen, så håber han finder hverdagen igen i morgen. At være så lyshåret i Spanien gi'r afkast, selv på markedet, da vi var afsted efter den fantastiske, spanske, soltørret skinke: et styk MEGET BLÅ(!!!) slikkepind fra slagteren. Hmmm, moderen tør slet ikke tænke på, hvad der mon var i den af farvestof...men det er jo kun ferie eeen gang, så vi lukkede øjenene og lod ham nyde den...


tirsdag den 17. maj 2011

Jeg ska' altså snart ha' det lært (...at hækle)

Min kære morfar...

...er noget af en samler. Faktisk har han sit helt eget skattekammer (en kælder fyldt med fund).
Han er indimellem god til at finde og ikke mindst gemme nogle gode ting. I vores familie må vi ikke smide noget ud før det har været forbi ham. Ofte ryster vi lidt på hovedet af ham - men hel dum er han nu ikke - se bare her, hvad jeg har fået lov til at hente i skattekammeret da vi flyttede i hus:



Efter jeg selv har fået børn har jeg også værdsat at han har gemt meget af mit legetøj, blev rigtig glad da jeg fandt mit magnetsæt - det er også populært ved Mads:


Beklager kvaliteten endnu engang - også et billede fra mobiltelefonen
(måske jeg snart skulle ønske mig en ny?)


...for slet ikke at nævne de to store kasser med briotog han nu har på sit værelse - vi kan fylde hele stuen!!! DET er sjovt - også for moderen :O) - når det lykkes at bruge alle delen på en gang... Må huske at forevige det engang.

Barselsgave

Nu må det snart være - vores venner har termin i morgen og barselsgaven er vasket og klar:

Et sæt babysengetøj og tre hagesmække:

mandag den 16. maj 2011

Give Away jeg deltager i (trækkes 1. august 2011)

Denne kløver-tavle er da fin... håber jeg er heldig!



Mettes Give Away har til formål at skabe fokus på Dansk Kvindesamfunds arbejde og det faktum at vi i dag tager mange ting, hvad angår ligestilling, for givet. Ofte glemmer vi, at værdsætte og bidrage til den kamp andre kvinder har kæmpet (og kæmper) for os. Lær mere om Dansk Kvindesamfunds arbejde (og Mette) på hendes blog - den er et besøg værd! :O)        

- og hun har jo desværre ret...

Snart er det snart...

...at jeg bliver 30!!! Det er ikke fordi det skræmmer mig, men jeg kan alligevel ikke rigtig forstå at jeg er så "voksen". Det er lidt underligt at blive 30. Jeg kan jo selv huske, da min mor blev 30 år...

Jeg har længe gået og tænkt over hvordan det skulle markeres - for det skal det i hvert fald! Flere venner har holdt større fester - en som udklædningsfest. Det har også været rigtig sjovt og hyggeligt, men må indrømme at overblik og overskud ikke lige har været til planlægningsfasen. Så i stedet har jeg bestemt mig for at holde en rigtig tøse-fødselsdag - Girls Night Out! Det er også sådan en aften jeg trænger til efter godt 9 måneder på barsel. Jeg er sikker på at jeg ikke er ene om det...! Det løser også mange "problemer" - fx. børnepasning. Hvorfor er det ofte pigerne, der ender med at køre hjem - eller er det kun i vores omgangskreds det er sådan?

Nå, men indbydelserne er lavet og bliver snart postet. Det skal nok blive en rigtig god fest. Jeg tænker tapasmenu og drinks i massevis (blenderen kan vel stadig bruges til andet end babymad??). Og mon ikke Sing Star er på sin plads også... hmmm, og så må jeg på jagt efter andre selskabslege...der skulle jo nødig gå alt for meget blesnak i den :O)

Selve familien skal dog ikke snydes for en fødselsdag. Vi har været så heldige at mine forældre har inviteret os alle (dvs. os fire, mine forældre, min mormor og morfar, min lillebror og hans kæreste) til Spanien i luksussommerhus - glæder mig! For at få den sidste planlægning på plads mødtes vi i weekenden til hindbærsnitter, boller og varm kakao. Selve dagen fejres under sydens sol om godt en uge - dejligt :O)

 
Hindbærsnitter....mmmm!

Hama - så blev det min tur!

Stærkt inspireret af dvs. blogs fik jeg smag for at lave lidt perler med min ældste (4 år). Mads er en dejlig og MEGET aktiv dreng, så det gik der så ca. 5 min. med - så var han færdig! (10 perler: "sådan mor, er det ikke fint?"). Nu var det jo oprindelig for hans skyld jeg gik i gang, så væk måtte perlerne og os to ud og spille fodbold.

Så da der var ro fra drengene hev jeg perlerne frem igen. Havde faktisk helt glemt hvor dejligt afstressende det er... Men ovenpå en dag med høj aktivitet (og lyd) fra de to små var kreativiteten ikke den største, men jeg fandt disse søde ugler på internettet (billede af en Hama-pakke) - er de ikke kære???

(Beklager den dårlige billedekvalitet - men billedet er fra min telefon i en ikke særlig belyst stue)

Tror nu nok min kære mand kiggede lidt, da han kom ned i stuen og fandt mig siddende ved sofabordet og lavede perler med melodi grand prix kørende i baggrunden på fjernsynet...tja - tror et øjeblik han frygtede at han var havnet i 80-90'erne igen.

...men hyggeligt var det - og helt sikkert ikke sidste gang hama-perlerne kommer frem :o)

søndag den 8. maj 2011

Saft

Opskrift fra IdeNyt

...mmmm så er man barn igen :O)

Rabarbertid

Det smager da af sommer...

I år har vi for første gang kunnet dyrke vores egne rabarber - dejligt at haven efterhånden er ved at ligne en have.

Jeg har været igang med produktionen - først en rabarberkage og så skulle jeg også lige forsøge mig med lidt saft. Kan huske at min mor altid lavede det da vi var små.

Begge dele blev vellykket - så her lidt billeder og opskrifter :O)

...klar til brug!


...inden kagen kommer i ovnen 

 ...færdig!

Opskrift på kage

Ingredienser
150 g blødt marg./smør
175 g sukker (+ ekstra til at putte over kagen inden den kommer i ovnen)
3 æg
1/2 dl mælk
1 1/2 tsk. vanille sukker
50 g fint hakket mandler
50 g groft hakket mørk chokolade
2 tsk bagepulver
200-250 g. rabarber i 1 cm. stykker eller mindre

Pisk smør og sukker fint. Tilsæt æg - pisk skummende. Dernæst resten.

Bages ca. 35 min. ved 180-190 grader alt efter ovn.

Smager dejligt med is til!

tirsdag den 3. maj 2011

Sommer på vej - dejligt



...hvor er det bare dejligt når der kommer lidt farve i haven igen og sommeren er på vej! :o)

Puslebord - sådan blev resultatet!!!

Ja, så fik jeg foreviget vores nye puslebord.

Designet, materialer indkøbt og opmålet af mig. Praktisk udført (træarbejdet) af manden min.
Det blev da meget godt??

Sådan ser det ud, når det ikke er i brug...


...og i brug (her dog uden baby). Praktisk alt ved hånden. Kasserne over vinduet rummer ekstra bleer og skumvaskeklude - vandhanen er lige ved siden af - så alt er ved hånden. Stoffet med lommerne er sat fast med velkro, så det er nemt at tage ned og vaske, hvis uheldet er ude. (..men der skal nok lige en mere på i midten). Bordet hviler på et støtteben, toilettet og derudover er der som ekstra sikkerhed sat små beslag rundt i samme højde - så mon ikke det holder indtil mindstemanden er blefri :o)
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...