mandag den 21. december 2015

Juleslik med traditioner i ny fortolkning (og gammel)

Har du også slik, der er lig med traditioner - så meget at det ikke er rigtig jul uden netop det på slikfadet juleaften?

Herhjemme er det Marcipan, harlekinknapper, flæsk...og ikke mindst lakridskonfekt.

Derfor var lakridskonfekt også inspirationskilden, da jeg i slutningen af oktober gik i gang med et julefad i keramik.


Jeg tog udgangspunkt i en tallerken i lyst stentøjsler og tilføjede "konfekten", der fik begitning i de traditionelle farver (ja, der findes altså kun EN rigtig lakridskonfekt!)


Med stempler skrev jeg teksten:

>I used to think
being a kid on Christmas
was the best thing ever
but it turns put having kids on
Christmas is<

Desværre blev begitningen ikke helt jævn og jeg skulle nok have lagt farve i bogstaverne - men øvelse gør vel mester en dag ;o)


Men en ting er sikkert - lakridskonfekt og jul hænger i hvert fald sammen herhjemme - derfor har jeg også igen i år lavet nyt lakridskonfektpynt til træet...




søndag den 20. december 2015

"Højt fra træets grønne top" (DIY tromme i karton)

En af drengenes fætre hedder Peter - derfor er "Højt fra træets grønne top" en af de faste salmer omkring juletræet juleaften.

Med den sang er et juletræ uden tromme ikke en rigtig juletræ - for "Peter har den gren så kært hvorpå trommen hænger".

Den gren er der efterhånden mange af på juletræet hjemme ved os - og i år kommer endnu et par grene til. Jeg har nemlig forsøgt mig med klassiske trommer i karton:



De kræver ikke andet en lidt klarton, saks, lim og garn/tåd til ophæng. Skabelonerne kan du hente lige her (pdf-fil).

Tænker også at trommerne vil også gøre sig fint som bordkort...


God arbejdslyst ;o)

onsdag den 16. december 2015

Min mindste superhelt (gaven fra Funidelia.dk)

Som jeg før har skrevet er Jacob noget af en superhelt - i hvert fald er han meget optaget af superhelte-universet. Han elsker at klæde sig ud og lege superhelte rollespil med vennerne.

Han har efterhånden fået samlet en del kostumer sammen bl.a. Thor, Hulk, Captain America, Ironman, Spiderman, Batman og Wolverine (jo, som drengemor/Jacobs mor har man styr på sine helte) . Sidst nævnte gav udfordringer at finde tilbage i februar (til fastelavn, som jeg skrev om her) - for selvfølgelig kaster Jacob sin kærlighed på de kostumer, der ikke lige er til at købe i legetøjsbutikkerne eller supermarkederne...typisk!

Her op til jul har han også skrevet ønskeseddel, stadig hitter Superhelte, Lego og Minecraft.

Da jeg blev spurgt om jeg havde lyst til at teste en ny hjemmeside, der bl.a. forhandler div. pynt, paptallerkener m.m. til børne, tema fødselsdage og ikke mindst udklædninger var jeg ikke i tvivl...for ENDELIG findes der en dansk hjemmeside, der forhandler HELE udvalget af superhelte (nærmere bestemt Avengers). Så denne gang slipper jeg for at handle kostume i USA for at kunne opfylde drømmen - et Hawkeye kostume (fra Avengers eller "stå-sammen-holdet"): 



Behøver jeg at skrive, at jeg glæder mig til Jacob pakker gaven fra http://www.funidelia.dk/ op juleaften. 

Måske var det meget godt at jeg ikke kendte funidelia.dk og deres Avengers "afdeling" da jeg arrangerede Avengers fødselsdag tilbage i februar - for så var det da gået helt galt (nu gik det jo kun lidt galt ;o)). 

Tør slet ikke vise hjemmesiden til Jacob, så får han jo også behov for at eje de "onde", som fx. ham her


fredag den 11. december 2015

Gaver til store og små...

Symaskinen står overraskende stille i denne tid, men lidt har da forladt krearummet. Bl.a en makeup-pung


Og en grillhandske til niecen


Det er ikke idéer til sy-projekter, der mangler - synes bare slet ikke jeg har lyst og tålmodighed til at sy i øjeblikket - øv!

Tror snart der må en seriøs oprydning i stofferne til. Jeg går og flytter det samme stof igen og igen - måske det er ved at være tid til af sælge ud...det kan være det hjælper lysten tilbage - altså når det er gjort. ;o)

tirsdag den 8. december 2015

Sidst på året...

Er også lig med afslutning af denne sæsons keramik hold. Derfor slæber jeg til huse i disse dage - stakkels mand ;o)

Jeg sluttede af med at lave juletræer i flere udformninger. Et jule-frugtfad:

...og en lille skov af juletræer:



Faktisk mangler jeg stadig at hente 4-5 helt hvide træer, håber de er klar til at komme med hjem i morgen...



Men det keramik jeg glæder mig allermest til at få hjem har jeg ikke selv lavet. For flere uger siden fik drengene også lov at lege med ler.

Jeg havde troet at de ville kaste sig over min store samling af udstikkerforme - men nej, de gav virkelig fantasien frit løb...

Desværre overlevede ikke alle kreationerne forglødning - nu håber jeg bare de sidste har klaret glasur-brændingen.

Drengene var virkelig stolte af deres "kunst", så jeg tror desværre ikke nogle af dem ender som julegaver til mor... :-(


Jeg må få etableret et lerværksted (og købt en ovn!) herhjemme - nu er vi i hvert fald 3 (ud af 4) der stemmer for! ;o)




mandag den 7. december 2015

CaseApp - En vinder er fundet! (rabatkode til jer andre)

Så er der fundet en vinder:
 Tillykke til Nanna:

Mangler du også en personlig julegave til ven/veninden, søster, bror mor, far, mormor, morfar, farmor, farfar, Oldemor eller Oldefar kan du opnår 20%-rabat ved at bruge rabatkoden: 

MUM22BOYS20 (koden gælder til 13 december 2015)

når du bestiller iPhone covercaseapp.dk


onsdag den 2. december 2015

Vind et personligt cover fra Caseapp (deltag indtil 06.12.2015 kl. 19)!

Julen nærmer sig og dermed også tiden til at finde den helt rigtige gave. Jeg elsker at give personlige gaver, men særligt familiens mænd (far, morfar, farfar og Oldefar) volder mig ofte problemer!!

Derfor var det kærkommet da caseapp. tilbød mig et samarbejde, så nu er der tjek på mandens gave (og Mads fik også et i fødselsdagsgave i går). Jeg er sikker på at coveret vil blive vel modtaget. Efter manden fik ny telefon i begyndelsen af november har han nemlig været ved at tabe telefonen flere gange - så tænker et iPhonecover står højt på ønskesedlen :o).

Mads blev også glad for hans nye cover i går (han har nemlig arvet mandens gamle telefon) - men nu er det hans helt egen...også selvom der ikke står navn på ;o)

Jeg har valgt det matte cover til dem begge, da jeg synes det virker utroligt lækkert (se evt. mit eget her).



Overvejer om der er flere i familien, der også kunne have glæde af et personligt cover til telefonen eller iPaden...

Hvis du ønsker at vinde et cover til din smartphone trækker jeg lod blandt alle kommentarer under dette indlæg. Du kan deltage indtil søndag den 6. december kl. 19.00.

Skriv gerne din mail-adresse, så jeg hurtigt kan komme i kontakt med dig - gaven skulle jo gerne nå frem inden jul :o)
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...