Viser opslag med etiketten shopping. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten shopping. Vis alle opslag

fredag den 13. februar 2015

Skrivebord med plads til leg og lektier...

Et af formålene med at lave om på Mads' værelse var at give ham bedre skrivebords plads. Selvom han går i 1. klasse nu leger han heldigvis stadig meget. Han elsker at lege med Lego og andre små figurer - og nyder også bare at sidde og tegne.

Derfor var det tidligere skrivebord ofte var alt for lille, når der skulle leges med vennerne (eller laves lektier med hjælp fra mor og far).

Løsningen blev et reolsystem som det vi lavede på Jacobs værelse - dog med et større skrivebord.
Vægs-, skrivebords- og hyldebeslag er købt i Harald Nyborg - og hylder og bordplade i Jem & Fix.

Var i tvivl om, om det var for meget med de tre stole, men det er helt perfekt. En til vennen, en til Mads...og en til lillebror Jacob (når han må komme på tålt ophold ;o)). Farmor og farfar har leveret stolene. Mormor har været så sød at freestyle/hækle sokker til stolene af restegarn (der mangler kun tre), så gulvet ikke tager skade. Selve bunden er dobbelt, så de er endda med slidlag - kan man bede om mere? ;o)




Selvom det tidligere værelse også var fint - og sengen vi tog ned - endda er i Boligliv i denne måned, er alle godt tilfredse med byttet. Det passer meget bedre til hans nuværende behov.


tirsdag den 9. september 2014

Når kompromis er ender med at gøre begge parter lykkelige...

Kigger du indimellem forbi bloggen vil du vide at mindstemand elsker lyserød, så da vi gik i gang med at lave nyt værelse da junosengen blev pensioneret var et af hans ønsker en lyserød væg.

Umiddelbart tænker jeg at en lyserød væg på en drengs værelse vil ende med en ret kort levetid - i hvert fald er det nok ikke et hit når man begynder i skole.

Derfor kom det som sendt fra himlen, da jeg erfarede af Photowall.dk lancerer en tapetserie i samarbejde med Ingela P. Arrhenius i disse dage - for nu var løsningen jo lige her:


Ingela P. Arrhenius' grafik er jo som skabt til Jacobs nye teaktræsseng - og sørme om ikke også hun har formået af få lyserød til af være kønsneutral.

Behøver jeg at skrive at både mor og søn er begejstret for den prøve vi har fået lov at teste?

Faktisk var det svært at vælge imellem alle de skønne design (som du kan se her), som bl.a. også omfatter disse










- og når man så klikker ind på børnetapeter generelt gør det ikke valgte nemmere.

Nu glæder jeg mig bare til at komme igang med tapetklister og få gjort noget ved denne væg:



...to be continued :o)

søndag den 7. september 2014

Fødselsdag forude...

Om godt en uge bliver mindstemand 4 år(!?!). Jeg har længe tænkt over hvilken tradition, der skulle afløse det fødselsdagstog der har stået på bordet de sidste mange år - det er lidt som om begge drenge er vokset fra klodser, som toget mest af alt mindede om (og så er det også begyndt at falde fra hinanden).

På formland fik jeg svaret. Jeg var så heldig at komme forbi Friisenborgs stand. Måske du ikke lige har hørt om Friisenborg før, men mon ikke du kender et af de produkter der startede det hele - nemlig de fine (barsels) storke i træ, eller måske barnets ellers barnebarnets bog?

Ved Friisenborgs stand pyntede de fineste fødselsdagstog, som nok mere er fødselsdagspynt frem for et tog, idet hver vogn er en lille dekoration i sig selv.

To af dem findes allerede i butikkerne nu - et fødselsdagstog med garder både i pige- og i drengeudgave:


Dekorationerne eller vognene er forbundet af en lille aftagelig kæde - som kan udbygges med endnu en vogn/dekoration når fødselsdagsbarnet fylder 10 år - nemlig en sød løve:


Jacob var med til at pakke det fine tog ud - og har siden omtalt det som "mit tog". Han mente at vi bare lige for en god ordens skyld skulle tjekke om nu også "toget" virkede inden selve dagen ;o)


Det gjorde det heldigvis - og endelig er jeg fri for at tilpasse med sølvpapir/alufolio for at få lysene til at stå selv ;o)



Jeg kan godt forstå at han er stolt af "sit" nye fødselsdagstog - men indtil fødselsdagen har jeg fået lov at bruge det som pynt:



Uden kæden synes jeg faktisk godt det kan pynte på hylden imellem fødselsdagene - det vil da næsten være synd at gemme det væk.

Er vild med det håndværk, der ligger bag dekorationerne og den kvalitet hele sættet udstråler. Havde det eksisteret da Mads blev døbt havde det helt sikkert været en af favorit barnedåbs gaverne eller ønskerne.

Jeg glæder mig allerede til december, hvor toget med hundeslæden og H.C. Andersen skulle være i handlen.

Særligt H.C. Andersen toget synes jeg emmer af minder og ville fint kunne pynte til voksen-fødselsdage også - mon også Friisenborg har tænkt det? I hvert fald er det født med plads til to tal.




Jeg kendte ikke Pernille fra Friisenborg inden mit besøg på Formland, men hun var sød at hjælpe mig med mere information om togene og hvordan jeg kunne få fat i dem, da jeg hjemvendt ikke kunne glemme dem - derfor deler jeg nu min begejstring for de fine tog med jer :o)

torsdag den 28. august 2014

Formland Up/Graded

Den 16. august var jeg og en god veninde til Formland i Herning (jeg havde været heldig at få to billetter af Lisbeth, mange tak).

Vi havde en god dag derude omend jeg synes der var nogle mærker der "manglede" og lidt nyt/overraskende.

Dagen bød også på lidt kreahygge sammen ved Eckmanns Studios stand, hvor Lisbeth lørdag var vært ved en workshop - så der fik vi også mulighed for kort at hilse på Junette, Anne, Jeanett og Gabi


Messen viste at de blålige farver, metaller og naturmaterialer er kommet for at blive (i hvert fald lidt endnu ;o)) - så vores bidrag til Eckmanns Studios stylingkonkurrence kom da også til at vise de tendenser ;o)

 
Ellers må jeg tilstå at en af de mest inspirerende haller var "food" - måske man bliver farvet af de skønne smagsprøver? ;o)


- og "Hays Talent Award" var også et besøg værd



Bl.a. denne stol kunne Jacob altså godt bruge til det nye værelse - genialt med opbevaring ;o)

Men særligt en af de stande vi besøgte har jeg haft svært ved at glemme, men de produkter fortjener nu et indlæg for sig selv...

torsdag den 21. august 2014

Nyt værelse til Jacob (step 2)

Først kom den nye seng til (her) og i sidste uge fik vi endelig sat de nye reoler op - så nu begynder værelset for alvor at tage form.

Jacob elsker at han nu har det fulde overblik over legetøjet.


Jeg valgte at lave en lille skrivebord på hans værelse, det har været et større hit end jeg lige havde forventet. Mads bruger nemlig ikke det jeg lavede til ham så meget til leg (mere til at sætte fra på), men tror Jacob nyder at sidde i fred og ro og tegne uden storebror kommen med kommentarer


Værelset bliver så hyggeligt når vi er færdige!

Det eneste vi mangler nu er lidt over sengen (mere herom i starten af september) og et par gamle omklædningsskabe til alt hans tøj.


Jeg er vild med den stemning der er på værelset - men vigtigst af alt, så elsker Jacob det! Han er så stolt af det hele allerede nu. Hver gang der kommer nogle på besøg, der ikke har set forandringerne, skylder han at løbe ud af værelset, lukker døren og åbner den først igen med et "tada!" når de står klar foran døren.

Er helt glad for at han er med til at se forandringerne løbende denne gang. Egentlig er jeg mest til at få værelset klar på en weekend, men det har ikke været muligt denne gang...men det ville nu også næsten være synd ikke at give ham glæden ved hver nye "ting" der bliver lavet... ;o)

Ophængene til hylderne er købt i Harald Nyborg, selve hylderne er fra Jem & Fix. Jeg har købt nogle i dybde 20 og 30 cm., selve skrivebordet er 40 cm. dyb. De dybeste hylder sidder tættest på sengen og højest oppe, så de ikke er "i vejen" for leg på gulvet.


Tænker denne type opbevaring fremtidssikrer hans værelse. Mads' behov for opbevaring er nemlig meget anderledes end Jacobs. Mads leger næsten kun med Lego nu, hvor imod Jacob stadig har legetøj der fylder.

I takt med at Jacob bliver ældre tænker jeg at vi kan tilføje hylder, så han også får mulighed for at "udstille" sit Lego.

De åbne hylder kræver lidt mere bevidsthed omkring oprydning fra Jacob - men det har han nu selv allerede fanget. Den anden aften da jeg kom ind på værelset fik jeg besked på at hænge et skilt op:


"for mor, så glemmer jeg ikke hvor mine riddere skal stå - nu mangler jeg bare at lave skilte til alt det andet legetøj".

Min store dreng - elsker hans tegninger lige nu! ;o)

tirsdag den 1. juli 2014

En buketblomster til den første fødselsdag...

I søndags blev Liva et år - hold da på som tiden flyver, synes næsten lige vi har afleveret barselsgaven til hende ;o)

Normalt er vi ikke på fødselsdagsgave med venners børn (så ville pengene hurtigt få ben at få på), men den første fødselsdag er nu noget særligt. Derfor var jeg i søndags forbi med et lille hjemmesyet sæt til Liva


T-shirt fra Ottobre 3/2013 tilsat lyserød piping ved raglanærmerne.


Baggy bukser (igen, igen ;o)) fra Ottobre 1/2014


Den lyserøde piping har jeg brugt igen ved lommen for at binde sættet sammen - ligesom alle pyntesting er med lyserød tråd.


Det Hindbærrøde sommer isoli er en rest fra stof og stil. Den stribede rib har ligget i skabet så længe at jeg ikke kan huske hvor jeg har den fra. 

Den blomstrede bomuldsjersey er fra lørdagens udsalgs-tur til Videbæk Stof og Sy - og lå til 49,- kr. minus 25% meteren...så der røg lige et par meter med af det

...sammen med de øvrige stoffer:

Glæder mig allerede til at omsætte stofferne til kreationer! 

Det er altså noget ved at handle stoffer når manden er overrasket over at det ikke kostede mere...fortryder næsten at jeg ikke tog mere med hjem...måske man skulle afsted igen engang inden august ;o)

torsdag den 22. maj 2014

Ny sy-stol = oprydning

Jeg har længe sukket efter en ny "sy-stol", så da turen gik til IKEA sammen med en veninde fik jeg endelig afprøvet stolen - den måtte med hjem!


Den er jo som skabt til et rum, hvor der indimellem ligger sytråde på gulvet (med de manglende hjul).


For ja, billederne snyder lidt...normalt hersker der kaos ved min plads. Har det med at "glemme" at få lagt tingene på plads efter brug, eller også løber tiden fra mig, så jeg ender med at må haste i seng, når jeg ser hvad klokken er - kender du det? ;o)


Det bedste ved et et synligt skrivebord er at lysten til at gå i gang kommer med det samme - så tvivler på at det holder længe ;o).

God weekend!

torsdag den 5. september 2013

Nyt kunst på væggene...

Jeg er opvokset med masser af udsmykning på væggene, derfor har vi heller ikke så mange helt bare vægge herhjemme.

De sidste nye billeder er lavet af Sabine Skafsgaard som jeg deler barndomsgade med.

I dag er Sabine er multimediestuderende i Århus og leger også i fritiden med det grafiske. Heldigvis, for det er der bl.a. kommet flere skønne prints ud af, som du kan se på hendes facebookside lige her

Jeg har været så heldig at få lov at få nogle af dem, der nu pynter fint herhjemme:





Jeg er ret vild med farvetonerne - og så passer de godt til mine favoritfarver pt. (gul, mint og petroleum).
De svagt lyserøde nuancer tilføre samtidig det feminine touch som præger indretningstrends lige nu.


Hvis du også kan lide printene, så hold øje med bloggen og/eller min Instagram profil (@piaskyttte) - for snart skyder jeg en Give Away igang både her og på Instagram.

Printene kan købes via Sabine Skafgaard Since 1986s facebook til en meget rimelig pris. Bor eller kommer du til Århus i starten af oktober kan du også være heldig at se dem på Finderskeeper første weekend i oktober (se evt. mere her eller her), hvor Sabine deltager.

lørdag den 31. august 2013

Hjemmelavede gaver...(hårde og bløde)

Er der noget jeg elsker, er det at lave gaver til babyer og børn. Derfor er gaven vi i morgen afleverer til niecen også mere eller mindre hjemmelavet. 

Søde Kathrine blev 1 år i onsdags - og det kom altså hende til gode at jeg forrig weekend kreahyggede med Libbie og Lena. Jeg fik nemlig syet en del tøj, der skal afleveres i morgen.

For det ikke skulle være lutter af bløde pakker får hun også et billede til værelset.


Det er lavet af tre fine postkort fra Søstrene Grene og neon dots (også fra Søstrene Grene) sat i en Ribba Ramme fra IKEA.

En af de bløde pakker indeholder dette sæt:


Buksernes grundmønster er Minikreas posebuks, tilføjet andre lommer og et "k" i strygestof.

De er syet i det blødeste babyfløjl tilsat orange rib og piping - jeg tror aldrig jeg bliver træt af dette look med kun to farver - helt simpel dog krydret med lidt detaljer...


For at binde bluse og bukser sammen til et sæt (der dog sagtens kan bruges hver for sig) har jeg brugt samme orange piping og rib til blusen, der er syet efter Ottobre mønster (nr. 4/2012)


Jeg valgte at sætte rib forneden, så den også kan bruges til et par leggins...


Jeg synes Jerseyen er kær og i lækker kvalitet. Det er købt på udsalg hos Videbæk Stof-Sycenter - helt klart et besøg værd. Gode priser og stort udvalg. Vi var forbi på vej til sommerhus, så jeg havde desværre tre siddende i bilen og vente, men jeg skal helt sikkert tilbage - og så bliver det først rigtig dyrt! ;o)

søndag den 18. august 2013

Kai, kai, kai - ja det er mig...

Men det var moderen så ikke lige klar over!

Jeg havde fået lov at teste Lego Wear. Med en dreng, der skiftevis er vild med Lego Chima, Lego Ninjago og Lego Star Wars er det altså ikke et tilbud man kommer godt fra at afslå!!!

Mads og jeg satte os derfor sammen for at vælge.

Hans nye skoletaske er med Lego Chima, så det troede jeg også blusen skulle være - men nej, det skulle enten være med Lego Star Wars (se mere her) eller Lego Ninjago (se mere her)!

Han endte med at vælge en bluse med Lioyd (som er den grønne Ninjago, hvis du ikke skulle være opdateret ;o)) - og han synes vi skulle glæde Jacob med en også. Dejligt at se en snært at søskendekærlighed indimellem kampene - så det selvfølgelig skulle det da være to grønne bluser de skulle have.

Jeg glædede mig næsten ligeså meget som Mads til at overraske Jacob - men det gik ikke helt som forventet:



Jacob (som altså først bliver 3 år til september) er åbenbart noget mere opdateret end mig.

Helt ærligt, hvad ligner det også, at vi havde valgt den grønne til ham når han er Kai (og det er så den røde, har jeg fundet ud af!). Jeg burde jo faktisk også have tænkt mig om - det er jo ikke så længe siden han informerede mig om at han ikke villle gå i vuggetue mere, men i stedet være rød ninja!

Heldigvis er storebror stadig helten (der endda indimellem kan overgå Ninjago) - så da det gik op for Jacob at den var ligesom Mads' - ja, så havde jeg igen en (eller det vil sige to!) lykkelige drenge.


Og helt ærligt, så elsker jeg den grønne farve til begge drenge.

Stoffet t-shirtene er syet af, er af en dejlig kraftig kvalitet (og trykket holder fint i vask), så det kunne ikke passe bedre til det skiftende vejr vi har i øjeblikket...


Heldigvis er Jacob (eller Kai) og Mads (eller Lioyd) nu begge rigtig glade for bluserne - så resten af dagen gik med lego-leg


Ps. har du også drenge (eller piger) med Lego-helte, kan du med fordel tilmelde dig nyhedsbrev her, så får du tilbud m.m. først - hver måned trækker Lego Wear lod om et gavekort på 500 kr. blandt tilmeldte  ;o)
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...