Kan huske at jeg tænkte, hvordan kan man glemme det?
...og det har jeg så svaret på nu!
Efter arbejde i dag skulle jeg mødes på cafe med en god veninde. Da jeg pt. har flere arbejdsopgaver end timer på jobbet havde jeg bestemt mig for at tage et par timers overarbejde.
Vi skulle mødes foran banken ved en 18-tiden og jeg beslutter mig for at hæve penge. Da hun ikke lige er der kl. 18 smutter jeg i Føtex kiosken efter tyggegummi. Da jeg skal betale opdager jeg, at jeg de 300 kr. jeg lige har hævet mangler...gæt hvem der så fik MEGET travlt med at komme tilbage til banken!!!
Heldigvis lå de stadig i automaten. Tænk hvis hun havde været der kl. 18, så havde jeg først opdaget det når vi skulle betale...og så tvivler jeg på at de stadig havde været der. Hvor er det heldigt at de fleste butikker lukker ved 17:30-tiden i Silkeborg - ellers var pengene sikkert forsvundet mens jeg var i Føtex :o).
Men nu kender jeg da svaret...når man har for meget om ørene kan det altså sagtens lade sig gøre at hæve penge uden at huske dem! Behøver jeg at sige at jeg allerede nu ser frem til weekend...?
I min frokostpause havde jeg brug for lidt frisk luft. Jeg kom fobi Sinnerup/Bahne og så at de havde voksduge i dejlige forårsfarver for knap 40 kr./meteren. Haps - nu er en ny mintgrøn dug (farven på billedet snyder lidt) landet på vores spisebord. Har længe tænkt at jeg skulle til Stof & Stil efter en af deres pikkede til 30 kr./meteren. Men det "slipper" jeg for nu - tænker at jeg alligevel har "tjent" mange penge på det (det ville nemlig være ret usandsynligt at voksdug ville være det eneste jeg var kommet hjem med)...
Rigtig god aften :o)
- Posted using BlogPress from my iPad
Pia, Pia, Pia vil du ikke godt love mig at du passer på dig selv....!!
SvarSletJo, "mor" ;o)
SletHaha, ja så kan jeg godt forstå at du glæder dig til weekenden :-) Hyggeligt med cafébesøg :-)
SvarSletJa, det er skønt med en friaften indimellem. Finder lige nogle datoer og sender en mail i påsken med forslag til vores cafetur :o)
SletUps! Hvor heldigt at de var der endnu! Jeg prøvede en dag at handle i fakta, betale alle min varer og så gå! Halvvejs ude opdager jeg at, jeg er gået uden alle mine varer!!! Tilbage igen og pakke alle varene der fint lå på båndet, det var vildt pinligt!
SvarSletJa, utroligt hvad man kan finde på ;o). Gad vide hvad de tænkte i Fakta...
SletJeg har prøvet det samme, heldigvis for mig var pengene der også.. Men ja, det er når man har for meget der kører oppe i hovedet, så man ikke kan være i nu'et og huske alle de ting man skal, når man skal det.. Hvor er det godt for dig at de var der :)
SvarSletRart at vide at jeg ikke er alene om det - håber dog at det var en engangsforestilling... ;o)
SletÅhh kender det alt for godt. Jeg har flere gange lagt min pung på en hylde for at tjekke en vare ud, for så at glemme pungen og gå.
SvarSletÅrh nej, da. ...tror faktisk også jeg har gjort det en enkelt gang - mon ikke det er en bivirkning ved at have for mange ideer, for lidt tid og struktur? ;o)
SletÅh Pia, det var heldigt. Og ja er sikker på den her voksdug er meget billigere end en tur i stof og stil :)
SvarSletJa! Ellers var det blevet en rigtig dyr cafetur! Tror også det er billigere end at besøge stof og stil - har i hvert fald ikke handlet for under 30 kr. der endnu ;o)
SletPyha, der var du heldig! Og også lidt heldigt var det, at du slap for at købe en pikket voksdug... ;)
SvarSletJa, det er dejligt når man er heldig ;o)
Slet