torsdag den 3. juli 2014

Min seje dreng!

Den 18. juni fik Mads lukket trommehinden i det ene øre (i efteråret sidste år, blev det andet klaret).

Han er sej vores store dreng! Håber sådan at det er sidste gang han skal i narkose - han har efterhånden taget sin andel, hvis du spørger mig...

I morgen skal det sidste vat ud af øret og stingene af. Det glæder vi os vist alle sammen til - er så spændt på om han nu selv kan høre forskel.

Den sidste tid har været uden skole og SFO og vi har et utal af gange måtte råbe "stille leg!", når der har været optræk til brydekampe (jo, jo, man er vel drengemor ;o)).

Det er indimellem en udfordring at finde på "stille lege", men en af dem, vi har nydt synet af har været "se hvor mange forskellige blomster du kan finde på en gåtur".


Ellers har vi tegnet, leget med lego, lavet teater af papkasse og printet forskellige helte ud og limet på karton så der var nogle der kunne optræde (elsker at min store dreng har en fantastisk fantasi og kreativitet).

Vi har også haft gang i perlerne - det blev så spændende at selv lillebror ville være med!


Ikke at tålmodigheden var til mere end en halv plade - men han forsøgte, så mon ikke der er håb forude ;o).

Da Mads var oppe at få fjernet første del af forbindingen sagde han til mig da vi gik ud i elevatoren at "ham, Michael, han er sød, ikke mor? Han laver nemlig mine ører". "Når vi skal besøge ham igen, vil jeg have noget med til ham - er det ikke en god idé?".

Findes der noget bedre end sådan en kommentar når Michael er lægen, der stod for operationen. Det viser at operationen jo nok var værst for forældrene

  
Behøver jeg at skrive hvad vi skal have styr på inden vores besøg ved Michael igen i morgen?

Vores seje superhelt skal selvfølgelig have "noget" med til Michael :o)

16 kommentarer:

  1. Håber det hjælper din dreng! Og hvor er han sød og betænksom!!
    God bedring og god sommer
    Solhilsner
    Stine

    SvarSlet
  2. Seje og betænksomme Mads, det må han have fra sin mor :) Er sikker på at I sammen finder det helt rigtige til Michael :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak søde Lena ;o). Der er handlet merci-chokolade og Cars-indpakningspapir og tegnet kort i dag - håber han sætter pris på det i morgen ;o)

      Slet
  3. Dine skønne skønne drenge Pia og sjovt at se ham med perlerne, begge hænder er helt pacificeret :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er ikke tit det sker!!! ;o)))

      Slet
  4. Åh, det er jo ikke til at holde ud, når ens barn skal opereres. Tillykke med at han er så sej! Og så håber jeg så sandelig også for jer, at operationerne har virket efter hensigten! :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej, synes også vi har været lidt for flittige gæster på sygehusene :o(

      Slet
  5. Hvor betænksomt af din skønne Mads - hvor mon han får det fra?? Håber alt går vel med ham imorgen :o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Henriette - vi glæder os til at hygge med jer på lørdag ;o)

      Slet
  6. Sej knægt - og hvor er han bare betænksom!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja - håber gaven skaber glæde - han har i hvert fald gjort noget ud af det ;o)

      Slet
  7. Hvor er det bare overskud og dejligt betænksomt :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det varmer moderen at han er glad for lægen - så viser det også at han kan mærke forskel (i hvert fald på første øre). Det er altid svært at finde ud af når børn ikke er ældre.

      Slet
  8. God bedring med ham. Han er da totalt sej og overskudsagtigt når han tænker på det efter narkose. Sikke en dejlig dreng :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Narkose er desværre noget han har oplevet lidt for mange gange (stoppede med at tælle da vi nåede ti gange :o( ). Men dejlig - det er han ! ;o)

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...