fredag den 11. juli 2014

Fødselsdag og indretning af drengeværelse/Boys Month 2014, del 3

Man kan vel næppe komme igennem en Boys Month uden at nævne biler?

Herhjemme er biler særlig et hit ved mindste mand - både at lege med, men også Disneys Cars har en særlig plads (derfor har jeg også syet et McQueen sæt tidligere). Jacob har længe snakket om at han i hvert fald skulle have McQueen-fest - og belært af sidste år - er jeg allerede så småt begyndt at forberede lidt - det er om at udnytte ferien og forsøge at komme på lidt på forkant. Det hjælper selvfølgelig også lidt på det at jeg ELSKER at lave pynt m.m. fester ;o)

Derfor er min samling af inspiration på Pinterest efterhånden også ret omfattende (du kan se med her). Jeg ved godt at langt fra alle idéerne bliver ført ud i livet, men jeg hygger mig med at finde dem - og mange af den afføder de idéer jeg ender med at bruge.

Fx. er jeg i gang med lidt kartonpynt (ala dem jeg lavede til Mads' Super Mario fødselsdag tilbage i december) - inspiration til motiverne stammer bl.a. fra cupcakes.



Planen er at pynten efterfølgende kan bruges som pynt på Jacobs værelse. Hans værelse står nemlig for tur her i august, da det vist efterhånden er ved at være slut med at han kan være i Juno sengen mere!

Jeg har allerede mange planer/drømme med hans værelse - også her er Pinterest genial (min mappe med børneværelser kan du se her). 

Indtil videre bliver det mest omfattende nok at få trægulvet frem igen og skydedørsskabene ned - og så er Jacob nærmest sprunget direkte til Mads' legetøj - så alm. lego (Chima) er allerede et stort hit. Derfor skal der være masser af hylde/reolplads har jeg erfaret ;o). Jeg har en idé om at lave en reolvæg over den nye seng...mangler bare lige at få overbevis manden om at det er en god idé (og at den seng jeg har forelsket mig i er den rette) ;o)

Hvor henter du inspiration til fødselsdags fejringer og indretning af drenge/børneværelse?



































+

6 kommentarer:

  1. Hvor er de bare fine og man kan sagtens genkende figurerne :-) Du er simpelthen så sej med papir og saks...en ren Jørgen Clevin :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak, Anne. Jeg finder det så afstressende at sidde med saks, karton og papir, så mon ikke der kommer flere klip på bloggen ;o)

      Slet
  2. Du er så vild Pia. Emil er HELT VILD med den uro du sendte mig, så nu hænger de i køkkenet og alle skal hen og se for der er jo is på :)
    Du er guld værd

    SvarSlet
  3. Svar
    1. Tak, de er også godkendt af Jacob ;o)

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...