fredag den 22. januar 2016

Fastelavn forude (skabeloner til papirklip/pynt)

Fastelavn kommer altid lige tilpas til - der hvor huset igen skriger på lidt pynt efter julen - og der hvor man ikke er helt klar til at forårs/påskepynte med de gule farver.


Igen i år har jeg derfor lavet lidt fastelavnspynt...og I år huskede jeg at tegne modeller af, så de kan printes lige her (pdf-fil).

Fastelavn hitter også stadig ved begge drenge, men Mads har vi haft udfordringer med at finde udklædning til. Han er nemlig en stor dreng, der selvom han kun lige er fyldt 9 år bruger str. 12-14 år. At sy i den størrelse kan næsten heller ikke hænge sammen når man kigger på stof og tidsforbrug...og samtidig er han nået den alder, hvor han gerne være "ligesom de andre".

Derfor var glæden stor da han fik lov at teste Funidelia online kostumebutik - og ønsket om et Joker-kostume i hans størrelse rent faktisk kunne indfries! Udvalget var er nemlig overraskende godt i den størrelse!

Han fik udklædningen i julegave - og det er allerede godt brugt. Når Jacob har kammerater på besøg og de leger superhelte (hvilket de næsten altid gør) er Mads hurtig til at smutte i Joker-udklædning og være den irriterende "onde" skurk (storebror)   


Synes faktisk han ser ret uhyggelig ud, så mon ikke også kostumet kan genbruges til Halloween? :-)

5 kommentarer:

  1. Hvordan lægger du pdf ind på bloggen? Du kan evt svare på min mail P.lindehoej@gmail.com og mange tak på forhånd :) vh Pia

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Pia. Jeg har scannet mine tegning ind og gemt den som PDF-fil i Google Drev til offentlig deling for dem med link (https://drive.google.com) og kopieret "hyperlink" og sat ind i mit blogindlæg - giver det mening? ;o)

      Slet
    2. JA! Tusind tak for hjælpen :)

      Slet
  2. Oliver og jeg har lavet fastelavnspyntophæng eller Oliver stanset pap og jeg har klippet ;-) hyggeligt at sidde med. Vi har brugt din skabelon ☺️☺️ Og nu pynter de over spisebordet. Elsker tanken om at jeg kan bruge dem år efter år.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er nemlig hyggeligt med lidt farverigt pynt ;o)

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...