torsdag den 12. september 2013

Gang i efterår/vintertøjet.

Lige pludselig virker det som om drengene kun kan passe deres kortærmede t-shirts!?!
Derfor har jeg haft gang i produktionen af nye med lange ærmer.

Jeg kan egentlig rigtig godt lide raglan-ærmer til drengene med Mads er efterhånden oppe i en str. 146/152(!) og det mønster jeg plejer at bruge (Ottobre 4/2012) går "kun" til str. 128.

Jeg har forsøgt at tilpasse det, men synes ikke jeg har fået det til at sidde helt perfekt. I stedet kom jeg i tanke om at jeg for længe siden købte et print-selv mønster fra Nelson (lige her). Det er nu afprøvet og virker umiddelbart ok - mangler dog stadig at lokke drengen(n) i den/m ;o)

Endnu engang er det blevet til et par søskende bluser:


Ens og så alligevel ikke...

Stoffet til ærmerne er fra Stof og Stil. Det var egentlig min mening af Mads skulle have en bluse udelukkende i det print, men ved nærmere eftersyn synes jeg ikke kvaliteten af fotoprintet er hel god nok til det.
I stedet blev det til ens ærmer til begge drengene.


Mads' blev med pipingbånd. Begge bluser med bred rib ved ærmer og hals (synes det virker mere rigtig til efterår/vinter).


Jacobs har jeg lavet med blå "krop", da han er lidt lysere og derfor ikke altid er god i de helt lyse stoffer om vinteren. Har planer om at de begge også skal have nogle nye bukser, men nu må vi se hvornår der bliver tid til det...

4 kommentarer:

  1. De er virkelig fin begge to :-)
    Det er imponerende hvad du får kørt igennem maskinen :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak - de blev i hvert fald vinterlige ;o)

      Slet
  2. Hvor er de fine. Flot fotoprint, men billedet gengiver jo heller ikke kvaliteten.
    Hvor finder du tiden til al den syning?!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak - der er et par stedet hvor fotoprintet er forstørret for meget (pixel er for tydelig), men det lykkes heldigvis at få de stedet placeret på bagsiden ;o)

      Lige nu afholder jeg en del afspadsering, men normalt er syning min måde at stresse af på - så tager ofte en times tid foran maskinerne inden sengen kalder. Sover bedre, når hovedet er fyldt med farvekombinationer og fremtidige projekter end dumme sager fra jobbet ;o)

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...