onsdag den 19. november 2014

Jul som i "gamle" dage...

Eller i hvert fald da "mor var barn". Den kjole jeg har syet til niecen (hvis hun og forældrene ellers kan lide den) er fra min barndom.

Mønsteret til forklædekjolen er nemlig fra Elsebeth Gynther og Bjarne Solbergs "Børnetøj du selv kan sy 0-4 år" som så dagens lys i 1977.

For mig emmer modellen af barndom (selvom jeg er fra start '80 erne) og Jul er for mig den højtid hvor traditioner vægter højere end tendenser. Derfor har jeg også drømt om at sy en rigtig julekjole til niecen (nu jeg selv "kun" er leveringsdygtig i drenge).

Selvom jeg ikke umiddelbart forstod sy-vejledningen gik jeg igang - og heldigvis - for undervejs gik lyset op for mig og en julekjole er nu klar til af forlade krearummet ;o)


Kan mærke at jeg havde savnet at gå op i detaljer og afprøve nye mønstre - så det håber jeg december giver mulighed for til trods for fødselsdagsfejring(er) af Mads og klargøring til jul.


På klappen foran har jeg lavet syet strimler af mine julestoffer sammen til patchwork. For at det ikke skulle give for megen "uro" er seler, bånd, pynt på nederdel og kantbånd holdt i den røde farve.

Selve nederdelen er en mørkeblå denim, så den ikke bliver for "fin" i stoffet.


Bagfra er den lukket med bindebånd, der sikre en god pasform.


Jeg glæder mig til at modtage "dommen" fra modellen og hendes forældre.



12 kommentarer:

  1. Den er så fin! Og emmer af en tid hvor tingene var anderledes og roligere. Jeg er vild med den.
    Solhilsner
    Stine

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak - er også næsten ked af at jeg ikke selv har en pige at gi' den på ;o)

      Slet
  2. Den er så fin Pia, er sikker på at den nok skal blive godt modtaget. For mig handler julen også om nære familiebånd, traditioner og hygge. Desværre stresser vi en smule med vores 4 fødselsdage, men jeg vil i år gøre alt for at være foran med forberedelser! Derfor har jeg næsten også styr på alle fødselsdags-og julegaver :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Nemlig - sejt at være så langt i forberedelserne. Tænker hvert år at det skal være mig! I år kniber det med både fødselsdag og juleforberedelserne ;o)

      Slet
  3. Hvor er den skøn! Jeg skal vist ind og finde mine julestoffer og synoden :-) Tak for inspiration, Pia :-)

    SvarSlet
  4. Den er såå fin og lige i stil med en jeg havde som barn, men jeg er også fra førstehalvdel af 70´erne :)

    Kh.LInette

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak Linette - ja den er også fyldt med minder for mig ;o)

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...