tirsdag den 19. april 2011

Fantastisk give-away!!! - håber jeg vinder :o)



De fineste grafiske billeder og sødeste ugler finder du på denne blog!

Flere hagesmække

At der har været "ro" herinde længe skyldes flere ting - men de to vigtigste årsager er:

1) Foråret er kommet!!! - dagen nydes i haven...lækkert!
2) Vi har fået en Ipad = den alm. computer er slukket det meste af tiden. Desværre kan man ikke uploade billeder til bloggen fra den - og en blog uden billeder er liiiiiiiiiiiiiiiidt kedelig.

Men jeg har nu alligevel haft gang i flere projekter...

Der er blevet lavet en stak hagesmække til mødregruppen:


Derudover har vi fået lavet et nyt puslebord, der sidder over toilettet ude på badeværelset. Vi måtte selv igang, da dem Brio m.m. laver ikke er sidehængt. Vi fik sat det op i dag, når det er helt færdigt kommer der billeder.

...og så har vi været til årets første påskefrokost - vores bidrag var en frugtkage til kaffen. I anledning af påsken, pyntet med Mandelæg. Da jeg endnu ikke har haft kagen med - uden efterfølgende at måtte af med opskriften - vil jeg dele den her på bloggen:

Opskriften
(der bliver to springforme, eller en stor bradepande)
Kagebund:250g smør
250g sukker
4 æggeblommer
150g hvedemel
3 tsk bagepulver
2 dl mælk
Nøddemarengs:4 æggehvider
350g sukker
2 tsk vaniljesukker
100g nødder
Servering:4 dl piskefløde
2 dl cremefraiche, 18%
Frisk frugt

Kagebund:Pisk smør og sukker grundigt sammen med en elpisker. Tilsæt æggeblommerne en ad gangen, mens du pisker videre. Sigt mel og bagepulver i dejen, og vend rundt med en ske eller dejskraber. Tilsæt mælk og rør, til dejen er jævn. Fordel dejen i bunden af bradepanden/springformene.
Nøddemarengs:Pisk æggehviderne og halvdelen af sukkeret sammen med en elpisker til en meget stiv marengsmasse. Vend forsigtigt resten af sukkeret og vaniljesukkeret i dejen, brug en dejskraber. Hak nødderne meget fint, gerne i en blender/foodprocessor. Vend dem i dejen.
Fordel nøddemarengsdejen oven på kage dejen i bradepanden/springformene. Bages ca. 35 min ved 200 grader, til kagebunden er gennembagt.

Servering:Pisk fløden til flødeskum. Vend cremefraiche i uden at røre for meget rundt. Fordel cremen over kagen, og pynt med masser af frugt og bær.
NB! Kagen kan bages dagen i forvejen, så den på selve dagen blot skal pyntes. Pynt den gerne et par timer før, den skal serveres, det bliver den kun bedre af. Bunden kan også fryses.


Kagen er bare så frisk og dejlig på alle tider af året. Den kan sagtens serveres til dessert evt. med hakket mørk chokolade eller til børnefødselsdagen men lidt slik.


Bunden - inden nøddemarengs smørres på

Klar til ovnen  


Pyntet klar til afgang


Her ses min påskeudgave - lige inden servering pyntede jeg med lidt ekstra bær og bananer (det glemte jeg bare at tage et billede af).



tirsdag den 29. marts 2011

Super nem kartoffel/porresuppe

Opskrift - nem suppe
(nok til 4 voksne vil jeg mene)

1 kg. kartofler i tern
1 bdt. porrer (dvs. 3-5 stk)
2-3 Fond Du Chef fra Knorr
2 Laurbærblade
2 l. vand
1 spsk smør el. olie.
Salt og peber


Kartofler og porrer skrælles/skylles og skæres i tern.


Svitses i smør/olie i 2-4 min.


 Vand/Fon Du Chef og laurbærblade tilsættes og koges til kartoflerne er bløde.


Fjern laurbærbladene og brug stavblender til du er tilfreds med suppen. Smag til med salt og peber.

Pynt evt. med persille og stegt bacon.

Vi fik også "hjemmelavede" hvidløgsbrød. Groft brød smurt med hvidløgssmør. En skive tomat, krydderi og revet ost - i ovnen ved 200 grader i ca. 10 min.

Her er brødene inden de kom i ovnen:

Velbekomme!

Øv, blev ringet op af børnehaven i dag...

...storebror, Mads, er syg. Den er gal med hans øre igen, igen.

Han er desværre et rigtig ørebarn. Heldigvis virker han ikke syg (ud over selvfølgelig den rød-brune væske fra øret). Han har dræn i, eller det vil sige havde - står med det i hånden nu. Øv, så må vi ha' fat i læge eller ørelæge i morgen. Børnehaven ringede 12:30 og begge læger har telefontid INDTIL kl. 12. ville gerne have haft dem til at se på det allerede i dag. Jeg mener hvis han skal have øredråber eller anden behandling kan vi jo ligeså godt komme i gang. Håber han slipper for nye dræn - det er nemli' ikke sjovt (heller ikke for mor).

Er igang med aftensmaden nu. Skulle have handlet ind i dag, men orker ikke turen alene med barnevogn og 4-årig... Så jeg har været kreativ - vi ska' ha' kartoffelporresuppe med "hjemmelavede" hvidløgsflutes (billeder kommer senere), det tegner faktisk til at blive helt godt trods de få ingredienser :-)

lørdag den 26. marts 2011

Hjælp - jeg tror, jeg er blevet afhængig af stoffer!!!

Sad i aftens og "surfede" lidt rundt, da jeg ved et tilfælde fandt stofbutikken:

...DET er en super fin stofbutik (USA)...og så virker den billigere end fabricworm.com.
Den må helt bestemt afprøves en dag, de har de fineste stoffer...jeg har bl.a. forelsket mig i:




Kan slet ikke få nok af Ann Kelles design (den med bilen og den med toget).

Denne butik skal helt sikkert afprøves engang. Det ser ud til at forsendelse er 14 $ for hver 70 $ brugt i butikken - det er med visa kurserne* d.d. ca. 75 kr. for hver ca. 375 kr. brugt - det er vel ok.

De fleste stoffer koster omkr. 10 $ (d.d. visa kurs*: ca 54 kr.) pr. yard (yard=0,9144 meter)

*kurserne d.d. er taget fra Jyske Banks App til Iphone (kan anbefales, hvis du shopper uden for Danmark - du får både kontantkursen, Visakursen og Mastercard kursen).

torsdag den 17. marts 2011

"Nyt" skab

Har været kreativ med tabet på storebrors værelse - ikke overraskende er biler igen temaet:

Det nye skab blev vel modtaget.

Lillebror fik ved samme lejlighed en ny wallsticker på hans skab. Designet og købt via Idé møblers hjemmeside til ca. 200 kr. - BILLIGT! Har længe ønsket mig "Elefantens vuggevise" på hans værelse, men har ikke ville betale de 500-1.000 kr. jeg ellers har set dem til. Men kan varmt anbefale http://www.idemoebler.dk/ og deres mulighed for selv at designe wallsticker. Resultatet blev da rigtig fint:

Fælles aftensmad for hele familien

Så blev yngstemand 6 måneder - det blev "fejret" med en fælles aftensmad, hvor vi alle spiste det samme (for første gang).

Vi fik fiskefad med frisk pasta - det blev faktisk rigtig godt - alle spise godt, selv den mindste!



Dejlig nem opskrift:

500-800 g Rødspætte, 2 rødløg (grove skiver), 1 gul snack peberfrugt (i tern), 3-4 tomater (i tern), krydderi (fx. pizza el. lign.), hakket persille.

Det hele i et ovnfast fad, drys evt. med revet ost (her parmesan)


Bages i forvarmet ovn (200 grader) i ca. 15 min.


FÆRDIG! Serveres med frisk pasta - evt. fuldkorn eller spinat.

Nem og hurtig aftensmad til hele familien. (yngstemand fik selvfølgelig olie på hans portion).
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...