mandag den 18. januar 2016

Krea Battery Recharged!!

Sådan havde jeg det, da bilen kørte nordpå i søndags efter en endnu en skøn kreaweekend med Gitte, Lena og Libbie.

Selvom projekterne denne gang faktisk ikke var de mest inspirerende og udfordrende (primært brug af restestoffer til tøj til drengene), kom jeg hjem med lysten til at sy!?! Faktisk endte jeg med at koble overlockeren til som noget af det første! Jeg var nemlig kommet afsted uden den rette farve rib til ærmerne på den ene af bluserne...det var klaret under en time efter jeg var hjemme. Skønt! :o)

Ikke alle projekter blev dog udført på rutinen. Jeg havde syet et junior patchwork tæppe, som skulle monteres og efterfølgende kantes med kantbånd. Kantbånd har altid drillet mig lidt, så denne gang skulle det altså lykkes...og det gjorde det!

Jeg er ovenud tilfreds med resultatet


Jeg endte med at finde en DIY til påsyning på forsiden. Bagsiden valgte jeg at sy i hånden. Det tog længere tid, men når man er i godt selskab virkede det ikke så slemt ;o)




Resultatet blev så godt at NU skal det store patchwork tæppe jeg har haft liggende (alt) længe altså gøres færdigt!!

...og mon ikke weekendens produktioner kommer til at fylde lidt på bloggen den næste tid?


Det blev i hvert fald til en pæn stak ;o)

søndag den 17. januar 2016

Sommerhuspude

I juleferien gav vi stuen i mine forældres sommerhus en make-over. Desværre nåede jeg ikke at blive færdig med den patchwork pude, der er tiltænkt sommerhuset før vi var hjemme igen :o(


  
...men mon ikke den kan passe fint ind i "den nye" stue (til de andre hjemmesyede puder)?

fredag den 15. januar 2016

Kreaweekend forude...jubiiiiii!

ENDELIG står der "kreaweekend" på kalenderen. Hvor jeg bare glæder mig til at pakke bilen og sammen med Gitte køre sydpå til Lena og Libbie. Vi har faktisk jubilæum denne gang - det er tiende gang vi mødes på denne måde.

Tænk at hvad der startede som fire forskellige bloggeres møde skulle ende ud i et venskab. Hvor er jeg glad for at jeg turde fortælle Libbie pm min sommerhusidé og ikke mindst at hun var med på den med det samme.

De første par gange var det klart det kreative der var omdrejningspunktet - også i samtalerne. Nu er vi gået fra at snakke om mønstre, snit og riblængder til at dele tanker/frustrationer og hente råd ved hinanden...det er guld værd! Elsker at vi kan mødes "uden filter"...

Sidste gang var det lidt sløjt med produktionerne, men denne gang skal det være anderledes. Jeg har sørme allerede klippet til de første 10 ting - det ligner slet ikke mig at være så forberedt og struktureret!?! Det bedste af det hele er næsten at det er klippet af stof fra lageret, så en manden nemlig også glad :o)

Jeg glæder mig til at rigtig at få gang i symaskinerne igen - den sidste tid har det mest været patchwork-projekter, bl.a. denne pose Libbie fik i fødselsdagsgave




Ps. tasken er syet efter samme mønster som sidst (se evt. her, mht. DIY)

Rigtig god weekend - er næsten sikker på at min nok skal blive det! :o)

onsdag den 13. januar 2016

Nytår "på toppen"

Vi bød det nye år velkommen i Skagen. Egentlig var det meningen af det skulle kombineres med fejring af min mormors fødselsdag, men desværre kom der sygdomme i vejen, så vi endte med kun at være os fire.
 
Det er første år, det sker. Vi plejer at fejre nytår med naboer, venner og/eller familie, men det var faktisk rigtig hyggeligt bare at være vores lille familie. Men for drengene var det vigtigt at vi gjorde noget ud af pynt og borddækning, for det plejer vi jo!...ja, de er vist lidt skadet (vores tidligere op pynt kan du se her: 2014/15, 2013/14 og 2012/13).
 
Forretten var butterdejs skaller fyldt med laks, rejser, asparges, tomater og en creme fraiche dressing. Dertil hjemmebagte brød. Til hovedret fik vi grillede oksemørbrad (drengene ville hellere have pølser?), salat, Pommes Anna. Desserten var varme, belgiske vafler, is og sorbet med varm chokoladesauce  
 
Drengene sørgede for at der var kransekagestykker til dronningen og kransekagetårn til midnat.
 
 


 
...og fars julegave fra jobbet blev stresstestet, så der var hjemmelavet sodavand til hele aftenen :-)
 
Bordet blev derfor dækket med servietter som sidste år og guld. Overbordet hang rankerne fra sidste år.
 


 
Det endte med at være en rigtig god aften - helt på drengenes præmisser - alt krudtet var affyret kl. 21 og der var tid til kortspil og hygge inden to trætte drenge måtte overgive sig til drømmeland.

Manden og jeg kunne derfor nyde et glas champagne til synet af nødblus og fyrværkeri helt børnefri.

Det bedste ved sådan en nytår er næsten den energi der følger med 1. januar, håber ikke det er sidste gang vi kommer til at fejre nytår sådan - næste gang ser jeg dog gerne at det er et valg fremfor sygdom der er årsagen...

lørdag den 9. januar 2016

Et sjovt tilbageblik...

For et lille år siden var vores hjem i norske Boligpluss. Jeg opdagede at boligreportagen inkl. tekst nu ligger på deres hjemmesiden. Hvis du vil se hvordan vi boede tilbage i september 2013 kan du klikke lige her.



Det er et sjovt gensyn - får både vi og vores hjem har ændret sig en del siden besøget.

En del af rummene har ændret helt udtryk, bl.a.

Jacobs værelse (som kan ses her)
Mads' værelse (som kan ses her)
Køkken alrummet (som kan ses her)

Jeg troede egentlig ikke vi laves så meget om - men det gør vi åbenbart ;o).

Hver gang tænker jeg, at NU er det præcis som det skal være, men så ændre vores behov sig alligevel...kender du det?

Oftest er ændringerne nemlig sket fordi rummene ikke har fungeret optimalt enten med opbevaringsplads eller gulvplads...har da også allerede et par idéer jeg gerne vil føre ud i livet - et af rummene (vores depotrum, som før har været et stort kaos) er næsten helt færdigt...

fredag den 8. januar 2016

Julen varer lige til Påske...

...er der nogle der mener - så er det vel heller ikke for sent at vise årets julebord og træ frem?

Det virker allerede som om julen ligger laaaaangt tilbage. Dagene er blevet lysere og koldere.
Håber ikke resten af 2016 forsvinder med samme hastighed som de første 8 dage har gjort!

Vores træ var i år Rødgran - det er første gang - men absolut ikke sidste gang. Vores træ kommer først ind den 22 eller 23. december og ryger som regel ud inden nytår - det betyder at nålene alligevel sidder fint på træet juleaften. Afstanden i mellem grenene og de tynde grene gør at julepyntet virkelig kommer til sin ret....og bedst af alt kostede det kun det halve af hvad vi plejer at give.

Vi faldt for en smalt træ - men næste år skal det vist være lidt bredere...vi fik nemlig næsten problemer med at placere de levende lys et sted hvor der ikke var grene over - men fint var det ;o).



Under træet ligger juletræstæppet min mor har broderet - elsker at det er så stort at træerne kan ses selv når gaverne ligger under.



Julebordet i år blev med servietterne foldet ligesom sidste år (her),  men alligevel var udtrykket anderledes - i år var det mere klassisk pga. af de røde trommer (model her) og "guld" bestik fra Søstrene Grene


Over bordet hang i år fyrregrene, snefnug og guldstjerner af karton sammen med guld lametta - rigtig hyggeligt at sidde under, men svært af fange på kamera.



Jeg synes julebordet er noget særligt at dække - og jeg nyder at kigge tilbage på tidligere år når vi nærmer os. Du kan se de tidligere års borde her:

Julebordet 2014 (her)
Julebordet 2013 (her)
Julebordet 2012 (her)
Julebordet 2011 (her)

torsdag den 7. januar 2016

Lille pige - stor helt

Jeg tager hatten af for Disney og deres univers. Da både Jacob og Mads var mindre var McQueen den store helt (se fx Jacobs McQueen - Cars fødselsdag lige her). Ved min niece på 3 år er det nu Elsa, Anna og de andre fra Frost-filmene der stor-hitter.

Derfor steg jeg da også pænt i graderne, da jeg i samarbejde med Funidelia fik mulighed for at give hende et af deres Frost kostumer. Når man fra svigerinden juleaften modtager en sms med teksten: "HIT - nu blegner de andre gaver. Den førstegave hun åbner :o)" efterfulgt af en pige med smil fra begge øre iført denne kjole, ved man i hvert fald at man har scoret mange point ved en lille pige:
Vidste godt at den ville hitte - syede nemlig en elefanthuse i Anna og Elsa stof (som hun også tidl. har fået kjole i, her), som nærmest ikke kunne komme af hovedet da den først var kommet på.

Jeg syede den efter Ottebres elefanthuemønster som findes lige her. Lokkede lige Jacob til at være model inden den blev afleveret (selvom han synes det var MEGET skørt!).

 
Niecen er dog langt fra færdig med Frost, Elsa og Anna udstyr - så jeg har modtaget en bestilling på Frost-papirklip, så må se om jeg kan få kopieret det jeg tidligere har lavet (her) så hun også kan få en uro/ranke med heltene. Hitter Frost-universet også hjemme ved jer?
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...