tirsdag den 27. december 2016

Juleaften 2016

Juleaften 2016 var på alle måder anderledes end den "plejer" at være. De to seneste år har det været mandens forældre og bror, der har været vores gæster. I år var det mine forældre og min morfar.

Hvis du tidligere har læst med på min blog omkring højtider ved du allerede, at jeg elsker traditioner og højtider - derfor er julebordet altid noget særligt og gerne lidt ekstraordinært.

Du kan se tidligere års juleborde her:
2015   -   2014   -   2013   -   2012   -   2011

Vores december måned har dog ikke efterladt megen tid til at forberede det - men alligevel lykkes det mig at finde en time til at lave dekoration den 22. efter familie-venne-julehygge-eftermiddag/aften...og sørme om jeg ikke var heldig med at finde et bundt gran i supermarkedet til en 5'er. At nå i skoven igen var det for sent til - og en nærmest frostfri december havde ikke gjort noget godt for det dekorationsmateriale jeg hentede inden vi tog hul på december.

Jeg er glad for at jeg fandt/prioriterede tiden i skuret frem for en time på sofaen - for netop det grønne på bordet gjorde julebordet i år helt særligt magisk.




Sidste år efter jul bestemte jeg mig for at samle på "nye" glas. Det har hver år ærgeret mig, når vi når ris ala mandén at vi ikke har portvinsglas (og når aftenen er omme at glassene ikke kunne gå i opvasken). Det er lykkes mig at slå to fluer med et smæk - synes de grå glas (Atlantic fra Holmegaard i slut 60'erne start 70'erne) gør det ret godt. Nu mangler jeg bare at finde de rette vandglas, der passer dertil ;o)



Serviertterne var igen i år foldet som juletræer (efter denne DIY på YouTube)

I den ene ende af bordet pyntede et par hyacinter i kaffekopper og mine keramik juletræer



Træerne er lavet af porcelænsler rullet til kegler og derefter er takkerne klippet med en saks, forglødet, glaseret og brændt - sådan nogle skal der helt klar laves mange flere af når mit keramikhold igen starter op!


Aftenen gik rigtig fint - drengene blev "bortført" af mine forældre til råhygge sidst på formiddagen. Det gav os ro til julemaden og at få pakkerne under tæet uden at drengene blev alt for spændte.
Den model er altså en succes hver gang!

Det er første jul siden vi mistede min mormor i april til cancer. Jeg vidste på forhånd, at hun ville være med i mine tanker (det er hun stadig stort set hver dag), så for at gøre det mere synligt havde jeg hængt nogle af hendes juleuroer over bordet og det juletræspynt jeg har været heldig at arve hang i år på juletræet. Min morfar, der desværre var småsyg den 24., lagde med det samme mærke til det og udtrykte at det var en smukt træ i år.




Jeg er glad for at hun kunne være med på denne måde - og vil være det i mange år frem, men den løsning vil nu altid være den næstbedste løsning. Jeg var altså ikke færdig med at høre hendes "ej, det er da alt for galt med alle de pakker til os" eller "stop - vi må en tone ned" når vi kommer til de høje toner i "dejlig er den himmelblå" eller "glade jul"...mormor du er (stadig) savnet!!! <3

3 kommentarer:

  1. Totalt fint julebord. Så fint og julet på den allerdejligste måde. Jeg synes både at din grønne dekoration, glassene og de foldede servietter er vildt fine.

    Her var vi detsværre voldsomt syge og er det faktisk stadigt så vores jul gik en lille smule i vasken. Har indkøbt and som er lagt i fyseren og har lovet familien rigtig julemad igen engang i januar for min ældste var jo i Chile sidste år og havde sådan glædet sig. Det bliver dog næppe til fint julebord også.

    Rigtigt godt nytår til dig og dine.

    SvarSlet
  2. Hvor er det bare smukt altsammen og rigtig glædelig jul:)

    SvarSlet
  3. Super flot bord, du er så inspirerende. Godt nytår

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...