søndag den 17. august 2014

Sidste sommerdage...

Ja, når man kigger ud af vinduet i dag, tyder det næsten på, at det var dem drengene og jeg tilbragte i Hvide Sande med min mor inden hverdagen (i hvert fald hvad angår skole) begyndte for en uge siden.

Vi fik samlet sten ved havet


...og vasket shorts m.m. ;o)


Imens shortsene blev tørre igen, fik vi malet sten



Det blev også til en tur ind til byen - og hygge med iPadene



Snart venter endnu en uge med skole og børnehave...

Ovenpå en lang ferie kæmper de lidt med at finde ind i rutinerne igen. Særligt Jacob er træt om eftermiddagen...men det er altså også stort af være kommet over i Ældstehuset i børnehaven (mellemgruppen). Fra at være en af "se store" skal man lige pludselig til at finde ind i en ny rolle som "en af de små" - det kan være lidt svært, særligt nå man han selvtillid i metermål og absolut ikke selv mener man er "en af de små" ;o)))

søndag den 10. august 2014

Klar til 1. klasse - den tager vi da på rutinen...

...eller!?!

I eftermiddags blev alle blyanter spidset (de har nemlig været flittigt brugt i ferie) og efter aftensmaden blev madpakken klaret.

Ovenpå en weekend med Smukfest og arrangement med vejen så jeg frem til en aften på sofaen, men i forbindelse med god nat historien kom Mads i tanke om at hans penalhus altså var lidt for lille når de nye farveblyanter også skulle være der - "mor kan du ikke sy et nyt?".

Jo, da:


...efter en tur i stofskabet og forbi Christinas DIY (dog med lidt andre mål) ligger der nu et nyt penalhus og venter på den nye 1. klasses dreng - håber det kan godkendes ;o)

Derefter ville jeg så lige slappe af men lidt bloglæsning, men ups - pludselig kom der en mail fra Forældreintra med en reminder og en vedhæftning af det brev børnene havde fået med hjem inden ferien....hvis altså de havde været i skole (men det var jo der Mads fik sin øre operation..!). Så i stedet for bloglæsning har jeg nu fundet ting der fortæller noget om vores sommerferie - og været på blomsterjagt i haven (ny tradition - som bedsteveninden også havde glemt, derfor to)...jo, vi må hellere møde den nye klasselære velforberedte...


Og nu - ja NU kalder sengen - det var så den "fri" aften...kan allerede fornemme at hverdagen banker på ;o)

torsdag den 7. august 2014

Stjerne-smarte shorts...

Da vi var i Holstebro kørte vi forbi et skilt med "Videbæk 20 km" - det er altså farligt når man er stofafhængig og ved at der er udsalg i Videbæk.

Jeg fik Mads overtalt til at køre en lille omvej på hjemturen - og så shoppede vi stof ;o)

Mads har allered fået en t-shirt i en af de stoffer han valgte (men det er endnu ikke lykkes mig at få den foreviget).

I lørdags blev det så til nye shorts til Jacob:


Den turkise isoli med stjerneprint lå som afklip til 35 kr. for godt en meter - så selvom jeg har syet stof er der stadig til mange projekter endnu.

Shortsene er lige syet efter et baggy bukse-mønster i Ottobre 1/2014 - blot afkortet til shorts. Pyntesting er syet med gul og så har jeg tilsat lidt neongrøn piping ved lommerne.

Jeg fik også syet en "fiske" t-shirt, som Jacob mener passer til shirtsene:



tirsdag den 5. august 2014

Bye, Bye frysepose...

...i hvert fald hvad angår drengenes toilettager - de har nu begge en rigtig toilettaske!

Efter at Maj havde skubbet lidt på den dårlige samvittighed med dette indlæg - ja, så er måtte jeg igang ;o)

Jacobs ser sådan ud:




Tasken er syet i noget af det første stof jeg købte. Jeg har før brugt det til bl.a. patchworktæppe (barselsgave). Stofferner er valgt af Jacob.

Jeg har hentet inspiration til toilettasken ved Christina lige her.

Mads' blev lidt større og ser sådan ud, da elefanter altså ikke er for skoledrenge!?!




Jeg syede faktisk også en ekstra til mig selv - men kom til at vende stoffet forkert på den ene side - øv :o(





søndag den 3. august 2014

Snart skolestart... (inkl. DIY/mønsterark)

Om godt en uge er vi tilbage i rammerne med at møde i skole senest kl. 7.50. Synes ferien er fløjet afsted og kan ikke rigtig forstå at min "lille" dreng nu snart begynder i 1. klasse!?!

I tirsdags havde Mads og jeg en ikke helt planlagt mor/søn-tur til Holstebro. Pga. vand-leg var der kommet vand i hans øre - og deraf betændelse (der heldigvis viste sig nemt at kunne behandles) i det øre han fik "lavet" i midten af juni.

Egentlig kunne vi have "nøjes" med et besøg ved en ørelæge, men da jeg havde ringet til fire forskellige der alle havde ferielukket valgte vi at gøre en tur ud af det og kørte til sygehuset.

Heldigvis var det den læge, der også foretog operationen der var på arbejde - han har altså en stor stjerne ved Mads ;o)

Inden vi tog på sygehuset var der tid til en frokost og lidt kreashopping, så da vi kom hjem blev køkkenalrum forvandlet til krearum (der var nemlig ca. 35 grader i krearummet) og jeg hyggede med papirklip


Og drengene med de nyindkøbte klistermærker - og de fik lavet hver deres Chima kasket/solhat (hvis du ikke selv skulle kunne se at det er det der er tegnet på hatten og kasketten) ;o)


Jeg elsker sådanne eftermiddage, hvor de har ro til at sidde og lydniveauet rent faktisk er så vi kan snakke samtidig - så skidt med at det endte med koldskål til aftensmad fordi vi glemte tiden...det er altså sjældent at de begge gider sidde stille i to timer!?! ;o)


Jeg har forsøgt at lave et mønsterark (pdf-fil) til ranken, hvis du også har lyst til at lave lidt skolestart-pynt ;o)

lørdag den 2. august 2014

Boligliv - og en ny hverdag...

Jeg blev overrasket, da jeg på Instagram blev spurgt om det ikke var vores hems, der var med i det nye Boligliv. Derfor blev jeg nysgerrig og måtte omkring efter et blad - og ganske rigtigt:


Lige der, er mit vægmaleri inspireret af Trine/Søhesten, som jeg lavede et indlæg om her og her.

Billedet er fra da vi havde besøg af Retrovilla (se evt. billederne her), som også har skrevet artiklen - men synes nu godt de kunne have noteret hvor billedet er fra...

Det er altid noget det ikke er omtale jeg skal leve af ;o).

Til gengæld er det heller ikke lønnen som bankrådgiver - jeg sagde nemlig det job op pr. 31.07.2014, så den 27.07.2014 gik jeg ind i banken som medarbejder for sidste gang


I stedet venter en tilværelse med job i en mindre presset sektor og mere familievenlige arbejdstider.

Jeg glæder mig rigtig meget til min og vores nye hverdag :o).

Alligevel var det underligt at tage afsked med kollegaerne og kunder - særligt dem, der næsten har fulgt mig i de 13 år jeg har været der. Jeg fik flere flotte afskedsgaver, der kan minde mig om en god tid - og den fineste buket fra kunder


Min nu tidligere chef citerede Søren Kierkegaard da hun sagde et par ord til mig:

"At vove er at miste fodfæstet for en stund, ikke at vove er at miste sig selv".

...og ja, min mavefornemmelse siger mig vover ;o)

onsdag den 30. juli 2014

Fødselsdagsgave /Boys Month 2014, del 8

I lørdags var Jacob til fødselsdag ved en af drengene fra børnehaven, så der da var Disney Sjov smuttede jeg i et hedt krearum og fik lavet gaven:


En t-shirt (igen Ottobre) med surferprint på mave/ryg og striber på ærmerne. Den gule rib (fra stof og stil) bliver jeg aldrig træt af, så det håber jeg heller ikke modtageren gør.


...og så beklager jeg at det blev endnu et t-shirt indlæg herfra - men er der noget jeg aldrig bliver træt af at sy er det nok t-shirts ;o).

Dette bliver også mit sidste indlæg med bidrag til Boys Month, men som drengemor vil der drengene nok altid fylde en del her på bloggen.

Tak til Christine for det store arbejde bag Boys Month - skønt at få så intensiv inspiration. Glæder mig til at få kigget rigtig rundt på de mange deltagere nu hverdagen rammer igen ;o).
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...