søndag den 31. marts 2013

Når nu det sner i Marts...

...og Line ("minbettefyr") viser hjemmesyet elefanthue på Instagram - tja, så skulle det lige prøves.

Jeg har længe synes at drengene trængte til nogle nye - da dem de har, ofte får en hård medfart i børnehave og vuggestue med sand, jord, mudder og lign.

Men nu har de fået et par til "pænt" brug, kedelig ensfarvet jeresy og rib, men ville ikke lig kaste mig ud i noget med print, førend jeg vidste hvordan de sad.


Men af et første forsøg er det egentlig ok - jeg havde tage lidt fra i mønsteret, da de er syet i ren jersey (så er der da lidt forår overdet), men ikke helt nok. Den kunne godt sidde lidt mere til...


Mønsteret jeg har brugt og tilrettet er fra "Alt om håndarbejdes Symagasin nr. 10/2011". Med et par ørebørn i huset er det ikke sidste gang jeg har kørt en elefanthue igennem maskinen...

De er også testet og godkendt til leg og snekampe! ;o)

fredag den 29. marts 2013

Stof -indkøb med drengene...

...må jo næsten resultere i en "bestilling" det var i hvert fald det vores besøg i stof & stil på vej i sommerhus endte med.

De havde noget jersey-print som Mads altså ville have en bluse i. Det fik jeg lavet til ham sat sammen med noget rødt stjernestof, jeg tidligere har købt, og en gul rib.

Da Jacob så blusen lød det: "mig os biler, mig os biler mor", med et meget fornærmet blik...tilbage til overlockeren og endnu en bil-bluse kom til (dog med lidt færre biler, da den blev lavet "omvendt").


Jacob stillede glad op til fotografering, når bare "motorcyklen" måtte komme med.

Værre var det med den store...


Hans blik siger alt, ikke!?!

Det er nu engang nemmest at tage billeder uden indhold ;o)


torsdag den 28. marts 2013

Påske...

Jeg nyder at vores er uden de store planer - altså foruden de projekter vi altid har det med at få sat i gang når der er ferie.

Påskepynt ejer vi ikke så meget af - men det får vi lige så stille rettet op på.

Drengene og jeg (og min mor, da hun pludselig gjorde os selskab) havde jo et par dage i sommerhus inden helligdagene for alvor begyndte. Denne gang blev symaskinen hjemme, selvom jeg da næsten fortrød da vi kørte omkring Stof & Stil på vej derud.

Aftenerne blev i stedet brugt på papirklip. Det er altså dejlig afstressende at sidde med. 

Noget af det jeg lavede er nu forvandlet til Påskepynt, der hænger over bordet. Efter vi har fået lavet nyt køkkenalrum elsker jeg at pynte over bordet - synes rummet kan bære det og det hygger altså på en helt særlig måde... 


Kyllingerne er ligesom Jacobs Påskelam fra denne bog (vi lånte dog på biblioteket)


Kyllingerne er klippet ud i gult karton og dekoreret med Posca Tuscher, og syet sammen med små cirkler i karton i forskellige farver. Jeg har valgt hvidt sytråd, da det er det mest diskrete ;o)

Klippene er lidt naive og kunne sagtens laves med børn. Det var egentlig planen at Mads skulle hjælpe mig, men han har ikke samme lyst til at hjælpe som Jacob, så kyllingerne blev hurtigt mit projekt.


Han valgt lego-leg og Ipad i stedet...


...kan man godt være præ-teenager som 6-årig???

Vinder(en)

Vinderen - der blev til vinderne...

Jeg er så glad for den fine modtagelse I har give min Guve Away, taget i betragtning af at jeg stadig er nybegynder hvad angår overlocker og jersey.

1.000 tak!

Derfor blev vinderen også til vinderne, da jeg har valgt at trække to.

I har skrevet de sødeste kommentarer - tak - så er glad for at jeg kunne overlade udtrækningen til Random org. :o)

Første talt var:
Nr. 4 - er Retrorejen
Andet:

Send mig en mail: pia_skytte(a)hotmail.com med evt. ønsker og adresse, så vil der lande en bluse ved jer inden længe...

Rigtig god Påske til alle :o)

onsdag den 27. marts 2013

En drenge bluse i forårsfarver...

Efter et par solrige dage ved Vesterhaven tør man vel godt tro på at foråret snart kommer for at blive?

Det er vel også på tide eftersom vi om 5 dage tager hul på anden forårsmåned!

Forår og sommer er lig med klare farver, synes jeg. Derfor var mit stofvalg også oplagt til en byttehandel jeg har indgået med Josefine - hendes lille Julius skulle da have en bluse i glade forårsfarver:


Jeg synes de søde monstre (fra Malika-rosa.dk) er så fine til en lille dreng. For at bevare det friske og lette udtryk valgte jeg en limegrøn rib - tror også jeg må få lavet en t-shirt til Jacob i samme farvekombination...


Mønsteret er fra Minikrea.

Når jeg ser på billederne kan jeg se at jeg da vist snart skal have fat i en bøjle i børnestørrelse - de små størrelser behøver jo ikke at ligne bodybuilder-bluser ;o).

Ellers er det jo i aften jeg lukker ned for min Give Away - hvor du har mulighed for at vinde en bluse - du kan stadig nå at deltage lige her.

Jeg er så glad for modtagelsen I har givet min Give Away - og glæder mig allerede helt vildt til at trække en vinder og komme i gang!

Rigtig god onsdag - og Påskeferie til jer, som starter den nu ;o)

mandag den 25. marts 2013

Påskelam

Heldigvis viste Jacob sig hurtigt at blive helt frisk igen, så drengene og jeg stak af og kørte i sommerhus. Mens vi hygger og slapper af knokler manden med malerarbejde om aftenen og job om dagen....jeg vil ikke bytte :o)

Jeg fik lokket Jacob til at kreahygge her til eftermiddag. Skønt - Mads gider ikke rigtig så ofte mere, men Jacob er heldigvis ikke "tabt" helt til Ipad og Lego endnu ;o)

Da Mads var lille lavede vi de sødeste Påskelam - det skulle selvfølgelig også prøves med Jacob


Det gik han meget op i og var næsten ikke til at stoppe med lim og vat, så vi fik en hel flok produceret.


Grene med bladskud er der ikke mange af herude ved Vesterhavet, men vi fandt en død Gyvel, så den "pynter" nu og skaber lidt påskestemning her i sommerhuset...


Påskeferie er nu slet ikke så dårligt endda ;o)

Modellen er fra Gitte Schou Hansens bog "Påsken i papir, pynt og perler. Den findes også i en mindre udgave, som jeg også har lavet en stor flok. De forbliver dog uden vat, for dem har jeg andre planer med - men mon ikke der kommer et indlæg senere om det...

God Påske!

lørdag den 23. marts 2013

Stjernetosset

Jeg er stadig ret vild med min overlocker - så endnu lidt er kørt igennem (håber ikke I er alt for trætte at se på jersey?).

Et sæt søskende bluser igen

Dog en anden farvekombination. Synes den hindbær-røde rib giver et frisk look.

Tidligere har jeg brugt noget af det turkise stjernestof til en barselsgave. Den bluse råbte på et par bukser og da jeg have en lille rest grå babyfløjl og turkis rib liggende var det jo lige til ;o).


Ellers er vores påskeferie ikke startet helt efter planen. Blev ringet op af vuggestuen i fredags - Jacob havde brækket sig :o(

Heldigvis virker han mere frisk i dag, så om lidt vil drengene og jeg køre i sommerhus her i weekenden, så Troels har arbejdsro til malerarbejde (soveværelset - det bliver så godt!) og et større projekt med en presset deadline på jobbet.

Rigtig god weekend!

PS. har du set jeg har en Give Away kørende lige her - der udløber på onsdag?
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...