søndag den 15. februar 2015

Fastelavn er mit navn...

Rigtig glædelig fastelavn - herhjemme er der igen i år kommet en fastelavnsranke til.


Mindstemand havde klare ønsker til udklædning - rivemanden.

Godt farmand kunne fortælle mor om superhelte, så vi kunne få fundet Rivemanden (også kaldes wolverine) - han er SÅ stolt og har ikke engang fortalt bedstevennen hvad han skal være til fastelavn i børnehaven (i morgen), for mor det er en overraskelse...nu håber jeg så bare at de kender Rivemanden ;o)


Et kæmpe fastelavnsris pynter også herhjemme. Drengene og jeg fik en uventet feriedag i fredags (det var ikke meningen at vi skulle have haft vinterferie i år) og de synes vi skulle stoppe ved skoven på vej hjem efter at have handlet ind.

Deres vurdering af antallet af nødvendige grene var dog større end mit. Måske fordi jeg af erfaring ved at det efterhånden kun er mig, der producerer til pynt - deres katte m.m. ender nemlig altid med at skulle på eventyr eller gennemføre missioner. Det skete da også i fredags, hvor de skulle gå I Skylanders skole eller var det en træningslejr...må indrømme at jeg mistede interessen lidt da fortællingerne fortsatte i et univers jeg kender meget lidt til - det må være fair nok at drengene også har noget med deres far alene ;o). Er du gal, der er mange universer man skal have styr på som drengemor. Jeg er ret godt med hvad angår superhelte (når altså lige Rivemanden bliver oversat) og Lego Ninjago og Chima - og alligevel må man indimellem sande at drengene snakker sort - kender du det?


Mads må vente med at finde udklædningen frem en uge endnu - det er nemlig først næste søndag 1.B slår katten af tønden.

2 kommentarer:

  1. Sejt kostume! Og det fineste pynt! :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak - ja, men nu mener han ikke at det kan komme på til fastelavnsfest nr. 2 - der vil han gerne være Peter Pan!?! Skøre dreng ;o)

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...