mandag den 24. februar 2014

Fastelavn er mit navn...

I går slog vi katten af tønden (eller drengene gjorde) sammen med de andre børn vejen.

Genboerne havde taget initiativet og stod selv for fastelavnsboller, fyld til tønde, saftevand og kaffe.

Da jeg ikke kunne "få lov" at bidrage/hjælpe til - slap de i hvert fald ikke for en værtindegave - en blomst fra blomsterhandleren og lidt hjemmeklippet fastelavnspynt


Da jeg alligevel var i gang, fik jeg også lavet et par ranker til en kollega, der gav brunch i morgens - sådan burde hver uge starte!


Drengene var klædt ud som Superhelte i går.

Det har ikke været helt uden problemer. Mads VILLE være Batman i år - og den SKULLE være købe-kostume. Jeg MÅTTE ikke forsøge at lave et!

Men Batman i str. 12 år har ikke været let at finde. Det endte med at jeg købte det sidste str. 10 i BR.

Jeg fik fortalt at de var store i størrelserne, så han burde kunne passe det.

Det lykkes da også at få det på ham, men når han bukkede sig, fik han G-streng! ;o). Da jeg sagde til ham at vi måtte bytte det, var han gradefærdig. Løsningen/kompromisset blev at vi klippede det over og syede et stykke sort rib i taljen (og ærmerne)


 - og SÅ havde jeg en (nej to!) lykkelig(e) dreng(e).

Jacob ville også være Batman til fastelavn i børnehaven (så den kostume er også købt og klar til næste mandag), men i går var det altså Superman, der skulle på: "mor, der er faktisk kun én batman i filmen!" (lego Batman/Lego the movie).

...hvad mon der sker, når han kommer i børnehave næste mandag - tror ikke han er eneste batman der...mon ikke det bliver far der får lov at aflevere ham den dag ;o)))

søndag den 23. februar 2014

Arbejdsmænd...

Når Jacob har bedstevennen fra børnehaven på besøg er det stensikkert at de skal lege arbejdsmænd.

Derfor tror jeg også at den trøje, der forlod maskinerne her til aften bliver et hit - at den også er med hætte gør bestemt ikke oddsene dårligere...


Stofferne er købt i Videbæk (nogle har ligget i skabet længere tid end andre).


Mon ikke der skal laves en kopi til bedstevennen - de kan ikke være i deres venne-bluser med frøerne mere...

lørdag den 22. februar 2014

Forårsfornemmelser...

Da jeg i starten af februar var forbi Stof og Stil måtte der et stykke jersey med hjem af fra deres forårs kollektion - også selvom der ikke bor nogle piger (udover mig herhjemme).

Det stykke blev på kreaweekenden forvandlet til en body til niecen. 

For bodyen ikke skulle bliver for fersk valgte jeg en neon rib til.


Når jeg sidder og syr børnetøj i de små størrelser bliver jeg altså lidt trist over at først opdagede, at jeg kunne (lære at) sy børnetøj for et par år siden. 

Er sikker på at en stor del af både Mads og Jacobs babytøj ville have været hjemmesyet... ;o)

torsdag den 20. februar 2014

Mor, må jeg ikke få en bluse med Dora???

Jacob er helt vild med "Dora - the explorer" og lyserød (som jeg tidligere har skrevet). Så da Mads fik sit ønske opfyldt om en "Ben 10" bluse, ja så ville Jacob da også gerne have sit ønske opfyldt!

Må indrømme at jeg alligevel sætter grænsen ved at putte min dreng i lyserødt/lilla bluse, men heldigvis var lykken gjort med en Noas Ark bluse - for ja, Dora kan heldigvis også lide dyr...puha, reddet på målstregen ;o) ;o)


Er helt vild med at min nye symaskine kan sy overlock-sting! Ikke flere problemer med oplæg med tvillingenål der ruller/bukker op...





søndag den 16. februar 2014

Hætte og striber

Som jeg nævnte var hættetrøjen fra kreaweekenden det helt store hit herhjemme - så selvfølgelig skulle Jacob have endnu et sæt:


Denne gang dog lidt mere farverigt med petroleumblå, turkis, lime og grå - synes det blev et helt frisk farvemix


Og sættet blev straks godkendt, så det var svært at fange den "flyvende" model




Bukserne er syet af noget bredriflet fløjl jeg har haft liggende længe - og næsten havde opgivet ;o)


Mønster er igen fra Ottobre 4/2013 model 26 og 27 (bukser ændret en del)

lørdag den 15. februar 2014

Mor på stoffer igen...

Ja, lige som man troede man var ovre den afhængighed er man røget i igen!!!

Den genfundne sy-glæde betyder (desværre?) også at jeg igen er på stoffer. Så da drengene og jeg i fredags kørte hjem fra sommerhuset fik den ene en ipad og den anden min telefon - det betød at jeg lige kunne "købe" mig til et hurtigt stop ved stofbutikken i Videbæk...ikke fordi jeg på nogen måde mangler, men man kan da ikke bare køre forbi ;o).

Det endte med at stoppet resulterede i en uforstyrret sy-eftermiddag, for da jeg kom ud med Ben 10 stof var der ingen tvivl om hvad jeg skulle lave når vi kom hjem - i hvert fald hvis det stod til drengene...og ja, jeg var nem at overtale, så næste morgen havde jeg to glade drenge.

Mads' udgave fik flest detaljer (det er ham der er størst fan), bl.a. sort piping og brun/hvid stribet jersey ærmer:



Men det går jeg ikke at lillebror ikke også får en, så han skulle jo ikke snydes...


mandag den 10. februar 2014

#fjerdekreaweekend

Som jeg nævnte i forrige indlæg stod weekenden på syning, hygge og snak.

Jeg elsker disse weekender, jeg deler med Gitte, Lena og Libbie. Denne gang var fjerde gang vi mødtes på denne måde. Weekenderne giver et kreaboost, men samtidig får vi også snakket igennem. Af emnerne at dømme skulle man ikke tro at det "kun" er fjerde gang vi mødes på denne måde - og at Blogland er skyld i at vores veje krydses. Jeg værdsætter de weekender højt og nyder at vi alle har forstående mænd, som Libbie så rigtigt skriver burde være enhver kvindes ret ;o)

Denne gang havde jeg min nye maskine med. Der røg ikke helt så meget igennem maskinerne som der plejer ved mig - men jeg nød virkelig at sy med en symaskine, der rent faktisk kunne lave pæne detaljer.

Det kom bl.a. Jacob til gode - han fik et sæt bestående af hættebluse og hængerøvsbukser i mælkedrengestrib med pressefolder


Blusen er syet i stribet bomuldsjersey fra Stof & Stils restebunke tilsat en lidt kraftig gråmeleret jersey og solskins gul rib. Alle pyntesting er syet med gul tråd.

Mønsteret er fra Ottobre 4/2013 (model 26).

Jeg er vild med at den nye symaskine har overlock-sting, så jeg slipper for at døje med tvillingenål og oplægninger der ruller!


...og når det nu er drengetøj, synes jeg også det sting gør udtrykket mere råt - det kan jeg godt lide.


Mærket er syet på et stykke skin-look-alike-jersey.

Bukserne er efter ottobre mønster (også 4/2013), dog tilrettet en del i forhold til originaludgaven (nr. 27). Jeg droppede de indvendigelommer tilføjede pressefolder, samt lang ribkant i ben og talje.


Den nye symaskine har et tredobbelt ligud-sting (elastisk) - det kommer jeg til at bruge meget tror jeg! Er vild med syningen fremstår mere markeret.

Jeg var meget spændt på hvad Jacob ville sige til et sæt uden print - men hætten gjorde en forskel for ham.

Han ELSKER det og synes han er så sej i det! Det var på i børnehave i dag (ordre fra modellen) - og alle vi mødte på vejen fik at vide at han havde fået nyt tøj...med hætte!

Det var heldig at tøjet tog alt opmærksomheden, for han skulle afleveres i Ældstehuset (der hvor "de store" i børnehaven går) pga. af vinterferie var alle børnene nemlig samlet i dag....mon jeg skulle skynde mig at sy endnu en bluse i aften og satse på en nem aflevering igen i morgen? En ting er sikker - men den modtagelse skal han have endnu en hættetrøje! ;o)


Og så glæder vi os ellers til onsdag eftermiddag, så vi får lov at holde lidt vinterferie!




Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...