mandag den 16. juni 2014

Lovebirds

Inspireret af Jacob og børnehavevenindens lille blomster-plukke tur har jeg været igang med papir, saks og lim igen


Det var så hyggeligt at være med de to små på tur...og ikke mindst lægge øre til deres samtale. Elsker den alder de har lige nu!




Resultatet blev rigtig fint - elsker blomster og at de er gratis og plukket af en af mine favoritter i sommermånederne gør dem absolut ikke mindre populære ;o)


søndag den 15. juni 2014

Hvornår laver du min bluse mor?

Det spørgsmål har jeg fået et utal af gange siden jeg lavede en dino-bluse til Mads' ven.

Skal jeg være helt ærlig har jeg aldrig rigtig været så vild med det print, så derfor har den aldrig stået helt oppe på listen over ting jeg har lyst til at sy. På krea-weekenden havde Libbie dog lige det rette stof til ærmerne - så nu har jeg en glad dreng!


Jeg lavede også et par shorts til med pressefolder og piping i siden, desværre var pasformen ikke den bedste på dem, så det er en ommer :o(

Mangler stadig at finde det rette mønster til shorts til Mads - kender du et godt mønster i str. 152?

Jeg fik også forsøgt mig med en top til mig selv på kreaweekenden


Toppen blev lige stor nok, så den bliver nok have-bluse fremover...man kan ikke ramme plet hver gang...

lørdag den 14. juni 2014

Ferie...

Ovenpå en hektisk tid på job trak vi stikket ud op til Kr.Himmelfart og tog en uge til Mallorca.

Mads skal igennem en operation næste onsdag med sit øre. Det betyder at pool, vand pjask og svømmehal er "no go" en del uger frem - derfor var vi enige om at han skulle have lov inden!


Jacob fik overvundet sin vandstræk allerede første dag (det er hans "lille" str. 28 på billedet")

Det er første gang vi er afsted på charterferie efter vi er blevet fire - og da drengene jo efterhånden har forstået sammenhængen mellem ferie/varme og is havde vi bestilt "All inklusive" hjemmefra. 

Sidst vi var afsted (før vi fik Jacob) havde vi bestilt halv pension og der nåede jeg at blive træt af hotel-maden inden ugen var omme.

Heldigvis blev vi positivt overraskede denne gang, da de kørte med tema aftner, så vi nåede bl.a. en sushi og en tapas aften


...og så var vi heldige at drinkkortet også var omfattet 

Drengene skulle i hvert fald have mickey mouse-drinks eller slush ice hver aften til Mini Disko - så måtte vi andre "nøjes" med Piña colada eller hvad der ellers lige fristede ;o)


Selvom badningen foregik i hotelpoolen, var vi også ved stranden et par gange - så fin en stand!




Drengene fik luftet deres nye sommertøj på turen.

Mads var særligt glad for sin "haj" t-shirt (som jeg vist ikke engang har fået vist frem før), da vi besøgte hajerne i Palma (akvarium)



Hel kreafri var ferien ikke, jeg havde nemlig taget med til lidt korssting - inspiration til mønstre har jeg samlet på pinterest, lige her.



Om snart 14 dage starter min sommerferie - jeg glæder mig og håber den danske sommer er med os ;o)

torsdag den 12. juni 2014

Når man ikke kan stoppe igen...

Noget af det bedste jeg tager med mig fra vores kreaweekender er lysten til at sy og ikke mindst bruge fra lageret.

Når vi er samlet er det efterhånden blevet en vane at vi slæber langt mere stof med end vi kan nå at bruge. Ret hurtig efter vi er ankommet ligger vores stof knap så pænt, men til gengæld giver stofkaos ny inspiration.

Det er altså noget andet at se stofferne på den måde frem for kastet ind lagt pænt sammen i skabet - og ja, så åbner det også muligheden for at bytte stofstykker indbyrdes :o).

Efter Pinseweekenden er jeg derfor fyldt med inspiration og lyst til at sy, så i stedet for et kig på et af sættene fra kreaweekend, får I altså det sæt jeg blev færdig med her til aften

Endnu et sæt "relaxed fit" til Jacob (Ottobre 3/2014).


Denne gang har jeg tilføjet neon orange piping ned langs siden - det synes jeg giver en fin detalje til bukserne...og ja, så blev jeg ret vild med petroleum/neon orange kombinationen på den t-shirt jeg lavede til det andet sæt.


Stoffet i lommerne har ligget længe og er bl.a. tidligere brugt til nogle af Jacobs første hjemmesyet bukser for snart 2½ år siden!

Bukserne har fået selskab af en t-shirt (også ottobre-mønster) syet af stofrester. For at binde sættet sammen har jeg valgt at bruge samme brune rib og bukse-stoffet på ærmerne og tilsat lidt neon orange piping ved raglan ærmerne.


Håber sættet falder i modellens smag ;o)

tirsdag den 10. juni 2014

Relaxed fit - superhelt

Et af "mine" sæt syet i Pinsen er til Jacob og er et rigtig reste-sæt.

Selvom det var over 25 grader da jeg kom hjem og Jacob kæmpede med hø-feber :o( skulle sættet på.

Både han og jeg har vist fået et nyt favoritsæt! ;o)


Bukserne er syet i en rest turkis Isoli jeg havde liggende, med neon piping ved lommerne, "superhelte-stof" i lommerne, orange pyntesting og gul rib fra Stof og stil.

Modellen havde Libbie også syet - og det måtte jeg altså også forsøgt mig med - det er "20. Relaxed Fit" fra Ottobre 1/2014.

T-shirten er syet i petroelum blå bomuldsjersey - og Ottobre (kan ikke lige huske nummer).





Jeg har tilføjet en ekstra høj rib i taljen, da Jacob ikke altid er helt med på idéen med baggy... På den måde slipper jeg også for bindebånd, så han selv kan klare toiletbesøg.

Kan allerede mærke at der skal laves flere af denne model!

Har også planer om at forsøge at lave den i fast-stof...tror det kunne rigtig fint og tror modellen (altså husmodellen ;o)) er smal nok til at klare det ;o)

mandag den 9. juni 2014

#femtekreaweekend

Det er nok ikke gået ubemærket hen for dem, der også kigger med på Instagram (@piaskytte) at jeg har brugt lidt af Pinsen med at kreahygge med Libbie, Lena og Gitte.

Denne gang var vi ved samlet ved mine forældre, da de "optog" sommerhuset, men det var faktisk et ret godt alternativ ;o).

Som et par af de andre gange havde jeg taget lidt cupckes med (efter denne opskrift, dog med squash i stedet for gulerødder, en del mere flormelis - lidt over en pakke - og lidt revet citronskal i frostingen)


Det er femte gang at vi mødes på denne måde - og jeg elsker det!

Vi deler mere og mere for hver gang vi er sammen både det helt håndgribelige som mønstre, tråd og stoffer - men også i mere overført betydning. Det er altså fantastisk hvad Blogland kan, hvis bare man tør stikke snuden lidt frem...

Tak for endnu en dejlig weekend i jeres dejlige selskab Libbie, Lena og Gitte!



Menuen denne gang blev tapas bestående af Pastasalat, mini pizzaer med artiskok, pinjekerner, tomat og parmasan, bagte grønne asparges med skinke, dadler svøbt i kalkunbacon og bagt i ovn), honningmelon med skinke, carpaccio, små tapas med brie og abrikoser, brød og pesto.


Libbie var cool og valgte at tage sin søvn, den det trods alt blev til, på terrassen - så har man altså også fortjent cupcakes rester til morgenmad, ikke?! ;o)

Men al tiden gik nu ikke med at snakke og spise - vi fik rent faktisk kørt en hel del igennem maskinerne


De ting med det lille gule "L" er Libbie skaber af,
de ting med det lille røde "G" er Gittes,
det hvide "L" står for Lena
- og ja, så der er mine ting med de lille turkise "P" ved siden af

...og mon ikke der sniger sig et par indlæg ind omkring disse ting i den kommende tid ;o).

Håber du har haft en fantastisk Pinse...er jeg den eneste, der ovenpå sådan et par gode sommerdage nu glæder mig lidt mere til sommerferien?



 

søndag den 1. juni 2014

Dansk sommer når det er bedst!

Jeg elsker de første sommerdage - der hvor varmen næsten kommer bag på én.

At hente en kulsort dreng i børnehave kun iført underbukser og masser af asfalteksem og blåmærker - ja, så ved man at sommeren er på vej...i hvert fald hvis man er drenge mor ;o)

Så nu har baljen været i brug første gang


Vi har ikke karbad herhjemme, så begge drenge nyder at bade i baljerne om sommeren...og jeg nyder ikke at skulle skælde ud når de pjasker og kaster vand efter hinanden ;o)

Men netop fordi vejret altid svinger meget i starten kommer det næsten altid bag på mig, hvor få t-shirt de rente faktisk har. Derfor er der godt gang i produktionen herhjemme.

Jacob har fået endnu en t-shirt:


Er vild med den farvekombination - den er så flot til hans mælkedrenge-stribede bukser!

Snart står endnu en krea weekend for døren. Jeg er så småt begyndt at tænke på hvad jeg skal lave - altså udover t-shirt ;o)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...