søndag den 30. december 2012

Godt nytår!

Snart tager vi hul på årets sidste dag...og ikke mindst aften.

Faktisk har nytårsaften aldrig rigtig sagt mig noget - må man godt sige det højt? ;o).

Da jeg var yngre var det en af de aftener, alle havde store forventninger til, som oftest ikke blev indfriet.

Til næste år drømmer jeg lidt om at pakke kufferten og tage mine dejligt drenge med til varmen eller bare en rigtig familie aften/weekend i sommerhus (manden er næsten overtalt).

Ej, jeg er mere til jul, julefrokoster...og specielt 1. juledag var noget særligt, da jeg var yngre (hold fast jeg lyder gammel - hmm?). Det var nemlig den dag man tog i byen og mødtes med gamle klassekammerater fra folkeskolen og handelsskole.

Vores nytårsaften skal nu nok blive hyggelig alligevel, vi får nemlig to søde par (og deres børn) på besøg til sammenskudsgilde - et par står for forretten, vi for hovedretten og det sidste par for desserten (spændende om menuen ender med at passe nogenlunde sammen...).


Kransekagetoppen blev i dag til af det marcipan, der oprindeligt var indkøbt til julekonfekt. Den er prøvesmagt og smager skønt.

Helt sikkert et projekt, der skal gentages næste år. Tror dog, at jeg da vil prøve at pynte den når jeg ikke er alene hjemme med to drenge på 2 og 6 år...måske den så vil se lidt mindre hjælpeløs ud? ;o)

På årets sidste timer vil jeg takke for mange gode stunder både foran og væk fra skærmen - og håbe på endnu flere i 2013!

Tak for inspiration og godt selskab. Må I komme godt og sikkert ind i 2013 - vi "ses" til næste år!

18 kommentarer:

  1. Også godt nytår til dig Pia:-)

    SvarSlet
  2. Tak og i lige måde. Jeg håber I får en dejlig aften selvom nytår ikke lige er dig....og ja, man må gerne sige det højt - det har heller aldrig sagt mig noget og for min skyld behøvede vi ikke at gøre så meget ud af det:-)
    K.h.
    Christina

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak - håber også at I havde en god aften. Vores endte med at være rigtig hyggelig, men synes jeg bliver lidt "straffet" i dag ;o). Kh. Pia

      Slet
  3. Tak for det og godt nytår. Glæder mig til at følge med inde hos dig i 2013.
    Kh Mette

    SvarSlet
  4. Rigtig godt nytår til dig også!

    SvarSlet
  5. Kære Pia
    Rigtig godt nytår til dig. Håber vi ses i 2013:-)
    Kh Jonna

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, DET kunne være hyggeligt - det er jo også et rigtig spændende år du/I kan se frem til ;o). Kh. Pia

      Slet
  6. Jeg har det præcis som dig Pia, nytårsaften siger mig heller ikke noget.
    Men vi benytter den som en god lejlighed til at have en hyggelig aften i godt selskab med god mad :o)

    Rigtig godt nytår til dig og dine.
    Vi ses til næste år
    Kh.

    SvarSlet
    Svar
    1. Rart at vide at jeg ikke er ene om det - men det ender nu altid med at være en hyggelig aften alligevel.

      Tak - det gør vi!
      Kh. Pia

      Slet
  7. Godt nytår til dig

    Nytårsaftene har aldrig været noget særligt for mig.

    SvarSlet
  8. Også et rigtigt godt nytår til dig og din dejlige familie, Pia! Glæder mig til at følge med hos dig i et nye år!
    Store kram
    Bodil

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak og i lige måde søde Bodil! ;o)

      Slet
  9. Godt nytår Pia! Synes din kransekage er meget fin. Vi fik også hjemmebagt - ik af mig - hold fast den var god. Så det vil jeg også prøve næste gang lejligheden byder sig.
    Kh Mette

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, også godt nytår til dig Mette. Ja, det er faktisk et ret hyggeligt projekt - du må igang ;o). Kh. Pia

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...