fredag den 2. juni 2017

Kreative pengegaver til konfirmation

I år har vi været til to konfirmationer - først ved drengenes kusine og 14 dage efter ved drengenes fætter.

Øverst på begge konfirmanders ønskesedler stod: PENGE

Jeg har altid synes pengegaver var noget at det mest kedelige at give - særligt til konfirmation - og det virker altså lidt trist bare at komme med en flad kuvert.

Drengenes fætter er vild med fodbold-holdet Paris Saint-Germain FC, så han sit favorithold i kamp mod vores gave.


Jeg havde fundet Paris S.G. spille trøjer via Google og blot printet den. Shorts til både vores-gave-hold og Paris S.G. klippede jeg i karton.

Fodboldbanen er en tom kasse fra en ramme øl med et flamingo stykke i. Flamingoen beklædte jeg med noget grønt crepepapir jeg havde liggende ligesom kanterne af kassen blev beklædt.

Spillerne satte jeg fast med elefantsnot på blomster-ståltråd, som jeg til sidst stak ned i flamingo.

Stregerne på fodboldbanen var klippet af alm. kopipapir. To fodboldmål blev lavet af hver 3 ispinde.


Gaven blev godt modtaget - jeg tror faktisk også konfirmanden synes det var helt fint at der var andet end flade kuverter...det er som om et gavebord med kuverter ikke syner af så meget :o)

Drengenes kusine fik en kransekage af en-kroner, da hun blev konfirmeret st.bededag.

Den lavede jeg om en flamingokegle (købt ved stof og stil). For at få en-kronerne til at slå til, satte jeg en hvid perle for skabe afstand.


     

torsdag den 1. juni 2017

Nyt sengetæppe til Jacob

Nu skriver vi juni - og sidste indlæg blev posted i april. Tiden flyver afsted!

Det er nu ikke fordi der ikke har været kreative projekter at blogge om, at bloggen har været "død" - indlæggene har blot haft lidt svært ved at komme videre og er kun blevet ved tanken. Kender I det?

Nå, som sagt har jeg nu haft gang i flere kreative projekter siden april - nogle er vist frem på Instagram (hvor du i øvrigt er velkommen til at kigge med) www.instagram.com/piaskytte andre er end ikke kommet videre fra telefon eller tankerne. Men mon ikke det er ved at være tid at få gjort noget ved det? :-)

Jacobs værelse er blevet "opgraderet" med nyt (mere bilvenligt) sengetæppe. Det første jeg hakkede til ham var nemlig i Peru Uld (se evt. her) - ikke det mest praktiske valg, når ejeren af værelset indimellem ligger i sengen og leger med biler...

Derfor er det nu erstattet af en hakket tæppe i bomuld:


Til tæppet har jeg brugt 3 garnnøgler af hver farve, pånær de to farver jeg slutter med - der er kun brugt 2 nøgler. Jeg slog 215 masker op.


Jacob har godkendt tæppet - som også indeholder hans favoritfarver (gul og lyserød).

For at gøre det mere langtidsholdbart tilsatte jeg lidt også lidt blå og grønne farver...


Jeg er vild med farver i indretningen - det er Jacob heldigvis også, så et regnbuetæppe var slet ingen dårlig idé :o)

tirsdag den 11. april 2017

Sytid...

Det er ikke så meget symaskinen kører i øjeblikket - det er egentlig en skam, for jeg nyder det jo, når ført jeg er kommet i gang.

For et par weekender siden prøvede jeg kræfter med et nyt toilettaske mønster (fra denne bog).
Første forsøg drillede rigtig meget - men resultatet blev egentlig ok alligevel:


...næste gang blev hjørnerne noget pænere.


Mon ikke tredje gang er lykkens gang? :-)

Stofferne er fra Stof og Stil. Særligt det stof jeg syede første toilettaske endte jeg med at blive ret vild med, så det kom der også lige et par penalhuse i (DIY til penalhus kan findes her - længden på mine stofstykker er dog min. 30 cm.)

 
Håber Påsken byder på lidt mere sytid ;-)

fredag den 7. april 2017

Påskeferie... (indlæg indeholder sponsorgave)

...har jeg ikke før på torsdag, men allerede i weekenden er vi værter for den årlige Påskebrunch/æggejagt (som jeg bl.a. tidligere har skrevet om her).

Lidt nyt påskepynt er derfor produceret og der gik vist lidt meget "æg" i det :-)

Jeg så denne DIY på stof-æg på Pinterest - den blev afprøvet med succes:


...og æg i pastelfarver er blevet klippet i karton (efter min model her under "Påske") og syet sammen til ranker.

 

Selv vitaminpillerne (gratis prøve jeg har modtaget fra Livol) er forklædt som æg ;o)


Rigtig god weekend - og Påskeferie, hvis du er så heldig at påbegynde den allerede i dag ;o)

lørdag den 25. marts 2017

Farverige tulipaner (inkl. skabeloner)

I tirsdags var saksen i sving igen - denne gang en ny udgave tulipaner. Modsat dem, jeg klippede sidste år til min mormor (som kan ses her), er disse uden løg.



Synes de er rigtig hyggelige at klippe (perfekt aktivitet imens drengene laver lektier) - og en oplagt måde at få lidt forårsfarver ind i hjemmet.

Er du mere til diskrete farver er de også rigtig elegante i en farve...


Jeg har smidt en skabelon til fri afbenyttelse lige her.

torsdag den 23. marts 2017

Forår klippet med en saks (inkl. print-selv skabeloner)

Anemoner fik sidste år en helt særlig betydning for mig... Sidste år ved denne tid kæmpede min mormor en ulig kamp med cancer - en kamp hun desværre endte med at tabe :o(.

Et af hendes sidste ønsker var, at opleve foråret en sidste gang, derfor kørte jeg hver dag omkring skoven på vej hjem fra arbejde for at se om anemonerne blomstrede...

Min kære mormor nåede at få tre buketter anemoner af mig inden hun lukkede øjnene for sidste gang...


Nu er Anemonerne endnu en ting, der minder mig om min mormor - derfor har vi nu også papirklip som Anemoner ;o) (skabelon findes lige her)


mandag den 20. marts 2017

Kludestrik

Min mormor strikkede klude i stor stil, en arv jeg så små har taget til mig...

Efter jeg blev færdig med min mors fødselsdagsgave manglede jeg et nemt "ta' med" og sofa-projekt.
Valget faldt på kludestrik...



Min mormors udgave var mere udfordrende end min (se dem evt. her). Mine klude er blot strikket i perlestrik, så kan jeg nemlig bedre snakke imens hænderne arbejder :o)


Kludene er strikket på pind 2,5. Jeg slår 55 masker op - ulige antal, så skal jeg nemlig altid starte med retmaske ;o)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...