fredag den 10. januar 2014

Oldes fødselsdag

Den 2. januar havde Olde fødselsdag. Hun ønsker sig som ofte ikke rigtig noget - og eftersom det lige har været jul, hvor hun har fået familiebilleder, gavekort til frokost og favoritcremen kom kreativiteten på overarbejde.

Godt nok var vi med i en gave med mine forældre og bror + familie, men med to drenge på 3 og 7 år kommer man altså ikke til fødselsdag uden gave!

Jeg havde derfor lavet citron-cupcakes mens Mads var i skole og pyntet dem med rigtig olde-pynt


- det vil sige et garnnøgle (strik), et sandslot (sommerferierne ved sommerhuset) og en bankoplade og en kaffekop.


Jeg havde lavet 12 kager - og helt tilfældigt var det lige det antal vi var til kaffe. Hvor heldig kan man være? ;o)

Mads (Olde og de øvrige gæster) var godt tilfreds med gave-valget...Jacob var småsur og skuffet over at vi ikke også havde en lyserød ballon med til Olde - for sådan en synes han altså passede perfekt til hende!

onsdag den 8. januar 2014

2013...

Første indlæg i 2014 - godt nytår!

Ja, hverdagen ramte os med 150 km/t, så energi-niveauet har desværre været lavt i 2014 :o(
Jeg håber snart det vender...

Sådanne perioder, hvor vi kæmper for at følge med, må jeg huske mig selv på at det heldigvis ofte går over igen. Et blik tilbage på krea-året 2013 er måske ret sundt netop nu.

Blev i hvert fald temmelig overrasket over hvad jeg har nået på den kreativefront (og det endda uden indretning og fødselsdagsfejringer)

Drengetøj:


Pigetøj:

...og andre produktioner:

Papirklip har jeg lavet en del af sidst på året og omkring påske. Papirklip bliver jeg vist aldrig færdig med, så mon ikke der kommer flere til i 2014. Jeg håber på at huske at lave skabeloner undervejs fremover, så jeg kan dele dem på bloggen


Man må sige at 2013s sy-produktioner er påvirket af jersey-debut og anskaffelse af overlocker ;o). 

Jeg er spændt på at se hvad der bliver temaet for 2014. 

Jeg har et par idéer indretningsmæssigt jeg gerne vil have ført ud i livet - burde egentligt også have lavet overblik over hvad der er sket på den front i 2013 - det er nemlig meget efter vi i december 2012 overtog huset efter håndværkerne. 

Hvad tror du, kommer til at påvirke dit kreaår 2014?  

mandag den 30. december 2013

Godt nytår!!!

Årets sidste aften skal tilbringes med gode venner (6 voksne og 5 børn) - præcis som sidste år. Vi står for hovedretten, som ender med at blive oksemørbrad på grill - dog med andet tilbehør end sidste år, skal jo ikke beskyldes for at vær uopfindsom ;o). Det ene par medbringer forret og kransekage, det andet dessert og chips. Dejligt - så er det ingen sag at være vært og samtidig have energi når vi når på den anden side af midnat.

Sidste år pyntede jeg med confetti ranker fra loftet, det samme kommer næste til at gøre sig gældende i år.
Dog vil nogle af rankerne forestille typiske nytårs motiver...

NB! Kopier du idéen så husk at tænke på de levende lys' placering eller bordbomber, så ikke hele huset futter af ;o)



Jeg elsker den effekt og hygge det giver at noget hænger over bordet - derfor bliver der næsten altid lavet ranker når vi har noget at fejre eller markere herhjemme ;o)

Nytår er for mig farver og lys - da det er en festaften når vi tager hul på et nyt år, hvis historie endnu er uskrevet. Julens borde er mere klassisk og afstemt, men nytårsaften får den altså farver for alle pengene!


Pynten er lavet af alm. karton - noget dog i sølv og guld. Bogstaverne er tegnet efter en lineal drengene har (fra Tigerbutikken). Jeg har til sidst syet modellerne sammen på symaskinen. (beklager det lidt utydelige billede - men jeg idé-udvikler bedst om aftenen/natten et B-menneskes lod ;o))

´




Godt nytår!

- og pas nu godt på hinanden i morgen - siger hende, der frygter den dag alle børn er store nok og der skal findes en ny undskyldning for ikke at komme med ud og skyde krudt af ;o)

Tak for søde kommentarer og feedback i 2013, glæder mig allerede til det nye 2014 blog-år!

En grimasse, der kan passe?

Jacob har altså ikke altid kamerafjæs!

Da jeg ville forevige ham, i hans nye bluse var dette "smilet" jeg fik:


Det hjælper så ikke lige på hans udtryk at han på 2-3 måned har englehud på i panden :o(

Men formålet med hans "modelbillede" var at vise den nye bluse jeg har syet til Jacob:


Syet efter Ottobre mønster med rød piping ved ærmerne og mørkeblå rib i hals og ærmer...


søndag den 29. december 2013

Gang i symaskinen igen...

Juleferien har budt på lidt tid foran maskinerne igen.

Det har Mads fået en ny bluse ud af:


Den er syet efter Minikrea mønster dog men lidt længere rib i ærmerne (den dreng har laaange arme!!)


Han er heldigvis rigtig glad for blusen.-Synes ellers han har en alder (7 år) hvor det kan være svært at finde jersey print til, men dette kunne godkendes af modellen (og hans mor) ;o)

lørdag den 28. december 2013

Traditioner...

Traditioner er noget der hænger sammen med jul, hvis du spørg mig!

En helt særlig tradition i vores familie er juledugen. Da jeg var helt lille og vi julaften var ved min mormor og morfar var det George Jensens juledug i rød og guld, der lå på bordet den aften.

Da det senere blev min mor og far, der tog over med at holde juleaften fik min mor George Jensens juledug i grøn og blå.

Jeg var derfor lykkelig, da jeg fik den hvide juledug, som har pyntet vores julebord de sidste to år (her og her). Min bror og svigerinde fik den helt nye julerøde udgave af George Jensens juledug i bryllupsgave, så nu har vi fire forskellige udgaver i familien - det synes jeg er lidt hyggeligt ;o).

I år var alle fire generationer samlet ved mine forældre - så selvfølgelig var det mors dug, der skulle på bordet i år. Jeg elsker at dække bord til særlige lejligheder, så den opgave fik jeg lov at stå for:

  

Meget typisk for årets julepynt i Blogland blev det med origami juletræer som pynt - jeg havde foldet dem i forskellige størrelser og blå-grønne-grå-sorte farver. Enkle af papirene med glimmer eller perlemor effekt (hvilket er svært at fange på billederne).


Som bordkort lavede jeg engle (efter min DIY) uden krop


Selvom der ikke var skyggen af rødt på bordet, synes jeg det blev julet og hyggeligt alligevel - frisk gran giver altså også en helt særlig julestemning...


Det røde indslag stod drengene så for i deres julebluser


Første og anden juledag er tilbragt det meste af dagen med at hygge i nattøj og leg med de mange gode julegaver drengene fik. 


I går efterlod jeg dog drengene og manden hjemme og fik overstået min sidste arbejdsdag i 2013. 

Weekenden skal bruges med julefrokost og klargøring til nytårsaften.

tirsdag den 24. december 2013

Rigtig glædelig jul...

Jeg kender to drengene der glæder sig - og næsten ikke kan vente til i aften!


Jacob ser med garanti også frem til dansen om juletræet. 

Han har i hvert fald sunget både "Et Barn er Født..." og "Dejlig er den himmelblå" det meste af december.

Særligt den sidste gav anledning til en mindre diskussion herhjemme:

Mads: "Jacob, himlen er altså ikke blå nu!" 

Jacob: "Jo, den er - det synger vi selv henne i min børnehave"

Mads: "Prøv selv at se ud - den er sort nu, det er aften. Men mor, hvorfor synger de også om stjernerne, dem kan man da ikke se på en blå himmel".

Ja, hvorfor gør det egentlig det? ;o).

Vores kompromis blev at himlen er mørkeblå - om det er det drengene så synger i aften ved jeg ikke ;o).


Rigtig glædelig jul!



Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...