onsdag den 30. november 2011

Jeg har puttet en glad dreng på 4 år...

...og vil sige go' morgen til en glad dreng på 5 år!

Trods Jacobs sygdom (han røg på penicilin) har vi holdt en go' (før)fødselsdag for Mads her til aften sammen med olderne, mormor og morfar min bror og hans kæreste - på søndag er Troels' familie (forhåbentlig er "pladsproblemet" løst til næste år).

Midtpunktet har fået en masse gode gaver bl.a. Smølfehus og beboere, Cars LEGO, bogstavsklodser, flyverdragt, chokoladejulekalender og ur - tror vi har svaret på spørgsmålet "hvad er klokken nu?" mindst 20 gange inden sengetid (tak mor og far!)

I morgen har både Troels og jeg fri. Drengenes børnehave/vuggestue har nemlig også fødselsdag, så vi starter dagen med lidt gaveudpakning (han får slangen og smølfebukserne) inden vi kører over i børnehaven/vuggestuen og spiser morgenmad (der er kaffe og rundstykker). Bagefter tager Troels og jeg (og måske Jacob?) hjem igen. Ved frokosttid går turen tilbage til børnehaven hvor
Mads skal dele ud (han har bestilt rosinpakker, så det bliver en nem omgang). Bagefter kører jeg ham over til mormor og morfar, der har bedt om lov til at låne ham indtil han skal til gymnastik. Vi henter ham derfra og så går turen hjem til aftensmad og hygge og den sidste fødselsdagsgave - et Playmobil sørøverskib.

Håber han får en rigtig god dag! Kan tydeligt huske hvordan aftenen for 5 år siden så ud. Ved denne tid var hele familien ude at spise og fejre min mormor og morfars bryllupsdag - og jeg var uvidne om, at jeg tidligt næste morgen ville vække Troels og fortælle ham, at nu var det vist ved at være nu (Mads kom 10 dage før termin) og ved en 13:30-tiden var vi forældre for første gang. Kan (vil) slet ikke huske hvordan det var slet ikke at få hans søde go' nat og go' morgen kys...glæder mig til at fejre dagen med ham i morgen ;o)

Sygdom og fødselsdag...

Er åbenbart to ting, der skal følges ad her i familien!?! Mads bliver 5 år i morgen og Jacob er (igen, igen) syg :o(. Han har feber og hoster...øv. Håber lægen kan hjælpe ham (og os) her om en times tid.

Havde ellers taget en fridag for at gøre klar til fødselsdagsgæster til aftensmad - men nu bliver det desværre ikke den helt store madoplevelse de kan se frem til :o(.

Heldigvis har jeg nået at lave Mads' gaver færdige til i morgen - dem og den syge trold (på vej til formiddagslur tidligere) får I lige et glimt af.

Ha' en god onsdag ;o)

mandag den 28. november 2011

Stjerner (og små hjerner...)

Jeg synes det er så hyggeligt at folde papirsstjerner, måske fordi det efterhånden kan gøres i søvne ;o).

Sidst jeg var i Tiger fandt jeg stjernepapir i pastelfarver, det røg med hjem sammen med lidt silkepapir. I weekenden fik jeg så lavet stjerner. De store i silkepapir ender nok i stuen i glaspartiet ud mod haven.

Foruden stjerner fik jeg lavet en julestrømpe (billedet er ikke det bedste og strømpen var ikke glattet med strygejernet) til Jacob, så julemanden også kunne besøge ham. Mads var ellers næsten ved at nægte julemanden adgang:

"moar, jeg synes altså ikke julemanden skal komme mens jeg sover, han må ikke se mig når jeg sover!...jeg synes han skal komme når jeg er i børnehave!".

Vores julemand lagde i stedet pakkerne ved drengenes pladser ved spisebordet - den løsning passede Mads perfekt! ;o).

Jeg fik også pyntet op herhjemme i weekenden. Drengene var taget ud til farmor og farfar med juledekoration, så jeg kunne nå at gøre rent inden. Nåede næsten at blive færdig til de kom hjem. Mads var meget glad for resultatet og da vi om aftenen sidder og spiser risengrød (ja, kom helt i julestemning) kigger han meget betænksomt rundt, hvorefter han udbryder: "hvorfor skal vi ikke have de sjove hatte på?". Der gik lige lidt tid inden det gik op for os, at det var de to kræmmerhuse han hentydede til!!!

søndag den 27. november 2011

I'm dreaming of white Christmas...

...indtil da må jeg komme i julestemning ved hjælpe af julemusik og julepynt, så det er jeg i gang med ;o).

Der findes ikke noget mere hyggeligt en at få kasserne ned fra loftet og "opdage" pynten på ny...
Sidste år skete det dog med sne udenfor vinduerne, det gav ligesom julestemningen et pænt kick op ad...i år må jeg desværre nøjes med kraftig blæst og regn, regn, regn...det er bare ikke helt det samme :o(.

Det bedste af mit julepynt er oftest det jeg har fået af andre. Min oldemor var rigtig god til at male porcelæn (måske det var noget man skulle prøve en dag?). Hun har lavet den sødeste engle og hus til henholdsvis juletræslys og fyrfadslys. Dem er jeg ikke helt kommet til endnu, så dem må I ha' til gode. Til gengæld har jeg lige fundet det sødeste rensdyr min mor har lavet til mig (opskriften er fra Hendes Verden, tror også den stadig er at finde på deres hjemmeside). Er den ikke kær?

Go' søndag/1. advent ;o)

lørdag den 26. november 2011

Oldernes bryllupsdag - og pakkeleg

Om lidt skal hele familien ud at spise min mormor og morfar fejre nemlig bryllupsdag. Vi skal prøve byens nye kinesiske restaurant og bagefter skal vi hjem til dem og have kaffe. Det er ikke altid lige let at finde på gaver til dem (det er jo også snart jul og de har begge fødselsdag i januar), men i dag får de hver deres chokolade julekalender fra Summerbird og cupcakes. Vi bliver ca. 20, så tænkte at det kunne passe med disse:

  

...og så har jeg også fået en fin pakke fra Danagonia - Magiske smykker:


Et stykke stof, kantbånd, æske og de fineste øreringe - 1.000 tak :o)

Alle "mine" pakker er også sendt afsted - hvad jeg har sendt afsted kan du se her, her og her

Rigtig god lørdag...i morgen skal der vist julepyntes herhjemme :o)

onsdag den 23. november 2011

Stille...

...jeg arbejder! Der også lidt mere stille end der plejer at være herinde...
Mads fylder 5 år den 1. december (vildt!?!). Jeg har derfor brugt de sidste par aftner foran symaskinen. Han har bl.a. ønsket sig et par smølfe bukser (og det skal han da ha'), her er projektet so far:


Mangler elatisk i taljen og at finde ud af om der skal rib i benene, elastik eller ingen af delene? De er syet med gul tittekant i siderne.

...og apropos rib er jeg også så småt kommet i gang med julegaverne, men den anden aften kom jeg vist alligevel til at arbejde på dem lidt for længe:



Hvor er det altså bare øv, når det sker (syet på ret-siden) - så er det man ærger sig over at man bare lige ville lave det ene bukseben færdig :o(.

Ud over smølfebukserne skal Mads også have en stofslange - indtil videre er stoffet klippet. Den bliver i en rest spidermanstof og i matchende ensfarvet bomuld den bliver lavet i. Mon ikke det skaber glæde at helten er med? ;o).



Nå, men jeg vil videre med produktionerne...

Den sidste pakke i pakkelegen skal også gøres klar til afsendelse og så arbejder jeg også så småt på den pakke jeg snart skal have sendt afsted til pakkekalenderen...og har hovedet fuld af idéer jeg gerne vil have ført ud i livet inden den 24. december - er jeg den eneste, der allerede nu, har på fornemmelsen at jeg måske skulle have startet tidligere? Havde lykkeligt glemt at weekenderne op til jul oftest er fyldt med diverse arrangementer for ikke at nævne Mads' fødselsdag - mon jeg husker det næste år?

søndag den 20. november 2011

Vinterkoldt og snotnæser...

Ud skulle vi i går! En masse praktiske ting skulle klares, så i går eftermiddag trak vi alle i vintertøjet.

Og så fik vi savet i noget at det træ, vi have med hjem fra skoven, så  i dag har Mads og jeg lavet nisser i træ (Mads har malet ALLE nissehuerne UDEN at miste tålmodigheden undervejs!):





(Mads' søde nisser - en mor og en far nisse)

Er det for tidligt at sætte nisser ud ved hoveddøren???

I dag er endnu en ugle også blevet til. Mads havde forelsket sig i den ugle jeg sender til Mette (Frejval), så jeg overgav mig i formiddags og fik lavet en til ham også :o).

Arbejdet blev fulgt på tæt hold af Mads og stof til hjertet valgte han selv.


Hos Maj har i øjeblikket en "vis mig din adventskrans" kørende, synes det er så hyggeligt når der er ny inspiration at hente (selvom jeg ofte ender med en traditionel udgave). Derfor får I lige et billede at min i år (selvom jeg har vist den tidligere).

God søndag - nu vil vi ind til kaffe ved Olde og Oldefar ;o)
 

lørdag den 19. november 2011

En god sag...

Frejvald har arrangeret projekt hjemmelavede julegaver til børnene på børneafdelingen på Odense Universitets Hospital.

Vi er årligt gæster på børneafdelingen, indtil sidste år fast i december, nu i januar (da vi synes december er begivenhedsrig nok for Mads i forvejen med fødselsdag og jul).

Hver gang priser jeg mig lykkelig for, at vi kun er der i en eller to dage - og blot til kontrol. Tanken om alle de børn, der tilbringer mange dage (og specielt julen) på sygehuse kan gøre mig trist... 

Derfor vil jeg gerne være med til at give dem en ekstra tanke op til jul. Derfor har jeg været i gang ved symaskinen og lavet min egen udgave af en ugle bamse/pude som snart skal sendes til Mette.
(Vil du også være med, så klik på linket "Frejvald" øverst i mit indlæg eller billedet i siden af bloggen)


Uglen er syet i brun denim og det er første gang jeg har leget med applikationer (disse er i bomuld, ligesom vinger og ben) - men absolut ikke sidste. Det gik nemmere end først forventet...

Og så er Jacob også blevet foreviget i de nye bukser med foer (billedet er fra da han var syg) - længden er helt perfekt:

Og gad vide hvorfra han har lært at snakke i telefon???

Utroligt så tidligt de opfanger det. Han går fint og "snakker" og tager den op til øret. Lidt tankevækkende (og en snært af dårlig samvittighed?) - men også meget sødt ;o)

God aften!

fredag den 18. november 2011

Bang...det smager lidt af jul

Lige nu skulle jeg egentlig have gjort mig klar til årets første julefrokost - men jeg har opgivet kampen, ikke engang den bedste krigsmaling ville kunne klare opgaven i dag!!!

Årsag et stk. sprængt trommehinde ved storebror i nat...øv, øv, øv. Ved sidste besøg ved ørelægen troede han og vi ellers at Mads havde vundet kampen og at han var vokset fra det... Desværre var/er det ikke tilfældet :o(. Så min nat blev tilbragt med en dreng, der var bange og ked af det = ingen søvn fra 1-5... (årsag endnu en mellemørebetændelse = sprængt trommehinde).

Derfor er julefrokosten altså fravalgt denne gang. Dels ville jeg nok falde i søvn sammen med det første glas rødvin, dels kan jeg ikke klare tanken om en weekend i total søvnunderskud... (= uoplagt mor = umulige drenge).

Min mor sprang til (endnu engang) så vi kunne få kabalen til at gå op i dag. Mads har heldigvis haft en rigtig hyggelig dag med mormor, hvor de har leget med biler, brio og lavet perleplader - og så kom Olde også forbi med smagsprøver fra hendes første portion brunkager i år. Min mormor laver de bedste brunkager, jeg nogensinde har smagt. De er papirstynde skåret ud (øver mig stadig på at lærer "kunsten") og så smager de altså himmelsk. Heldigvis var der gemt smagsprøver til mor og lillebror - og far, hvis han snart kommer hjem ;o).

God weekend (krydser fingre for at vores bliver god - nu er øredråberne i hvert fald hentet på apoteket)

onsdag den 16. november 2011

Pakkeleg - skal du være med?

Jeg synes det er så hyggeligt med pakkelege, derfor har jeg leget med hos På RaD & RakKe og i dag fik jeg denne fine pakke i postkassen:

En pakke med bl.a. den fineste hæklede flagranke - den skal jeg helt sikkert have lavet hvide kors på og så skal den pynte på vores juletræ juleaften - den er så fin - 1.000 tak!!! :o)

Nu er det min tur til at sende pakkelegen videre
- vil du lege med?

De to første, der lægger en kommentar til dette indlæg får en pakke fra mig. De skal så sende en retur og selv sende legen videre til to andre bloggere. Altså: send 3 pakke, få 3 pakker.
Spørg endelig, hvis du har spørgsmål...

Endnu et mønster

Hvor er det sjovt, som min blog synliggøre, at jeg har det med at falde over noget i perioder...

Min sidste "perioder" var jule/grantræer - nu er ser det ud til at det er harlekintern, der hitter herhjemme:



Det tapet, jeg har brugt til køkkenet har jeg købt af Junette efter at havde set det første gang ved Rebekka - synes det pynter på drengenes køkken fra IKEA (har planer om at gøre mere ved det senere...).

Badeforhænget er købt i Tiger, mener det var 40 kr - og her er kun halvdelen (så der til at udskifte) - det er da billigt(!), samtidig købte jeg også kaffekrukken, der efterhånden også er udbredt her i Blogland:


Ja, og tidligere har jeg jo vist puden og kortet til barnedåben:


 

Herhjemme kommer tingene vist lidt i "perioder" - gad vide, hvad det næste bliver? :o)3

Det er til dig, mor!

I Mads' børnehave har de et værksted hvor børnene gerne må bruge sav og hammer. Det er en at favoritbeskæftigelserne for Mads i øjeblikket. Der bliver "lavet" træstykker med savemærker og søm i lange baner (tror vi snart vi har brænde til hele vinteren...hvis altså lige vi havde haft brændeovn!).

Den anden dag var vi kommet ud i bilen da han kommer i tanke om, at vi skal huske noget, noget han har lavet til mig! Nå, ud med begge unger og ind i børnehaven igen. Derinde lå (endnu) et træstykke (til samlingen) - denne gang en til piger, som han udtrykte det, "fint" pyntet med plastikblomster...

Utrolig så tidligt de bliver bevidste om hvad der er pige og drengeting...!

I går, da han fik lov at se tv imens Jacob var i bad kom der reklamer for legetøj (...det er jo snart jul!).
Lige da jeg kommer ned i stuen kommer der en reklame for en dukke, der selv kan kravle. Mads siger: "moar, jeg ved godt at det er pigelegetøj, jeg ved det altså godt - men sådan en ønsker jeg mig altså!". (Kan ikke huske at vi har sagt til ham at dukker er pigelegetøj). For sjovt siger jeg til ham, at vi da har en baby, Jacob, som han gerne må lege med, hvortil han siger: "jamen mor, det er jo bare Jacob! Han er ikke sjov!" (hvor blev søskendekærligheden lige af?).
Bagefter kommer der en reklame for Hanny Manny og hans talende værktøj: "ej, mor - det var det jeg ønskede mig!!! Det er sejt, det er for drenge!!!" det passer måske også bedre til min lille handy mand - selvom det (heldigvis?) ikke kan bruges til at lave flere af disse:

...nu vil jeg nyde min fridag og prøve hvordan det er, at nå at drikke kaffen i koppen inden den bliver kold (begge unger og manden er nemlig raske og afsted i dag) - ha' en god onsdag ;o)

mandag den 14. november 2011

Så lykkes det!...(og lidt om Jacob)

Ta Da!!!

Siden mit første forsøg har puden ligesom fået lov at ligge lidt for sig selv - jeg ved nemlig ikke noget mere kedeligt end at bruge min opsprætter!

Når jeg nu ser den færdige pude kan jeg da godt være lidt træt af at jeg ikke bare fik gjort det med det samme...

Tak for hjælpen og forslaget om at ri først Lene - det virker! - og tak for det kærlige skub, Lisbeth :o)

...så mangler jeg bare at lave den anden!

Var heldig at få en tid ved lægen med Jacob i dag. Heldigvis har han hverken hals- eller lungebetændelse. Desværre skyldes hans hoste i stedet Astma :o(. Han er egentlig bare almindelig forkølet. Astmaen betyder, at han får en masse voldsomme hosteanfald. Vi har tidligere fået noget andet medicin til ham, men det virkede ikke og gjorde ham i stedet MEGET aktiv...hvilket primært var om natten :o(. Nu har vi så fået (eller betalt!) en maske til ham. Den er jeg ved at gøre ren, så vi kan begynde at bruge den i morgen. Håber det kan hjælpe den lille mand (og hans forældre) til at få noget sammenhængende søvn uden hoste...åhhh, jeg håber det virker, men må indrømme at jeg frygter at skulle give ham den. Han skal trække vejret i den 10-20 gange...tænker umiddelbart: mission impossible (håber på mirakler).

Selvom Jacob var syg i dag fik han skabt en "dejlig" stressende morgen. Ikke nok med at mandag altid er lidt mere stressende end andre morgener (fordi drengene skal ha' flyverdragter, vanter m.m. med i børnehave/vuggestue igen) skulle vi i morges jo også lige have pakke det Jacob skulle ha' med over til min mor...og gerne køre i god tid så jeg kunne nå at aflevere ham inden mødetid. Da vi havde pakket og vi alle skulle ud af døren var Mads' ene termostøvle forsvundet!?! Med en stor naturlegeplads og obligatorisk udetid er de altså et must! Derfor blev en større eftersøgning sat i gang. Efter et kvarters tid kommer manden i tanke om Jacobs store forkærlighed for vaskemaskine og tørretumbler...ta da: et stk. termostøvle str. 33 i vaskemaskinen...!

Den dreng gemmer og flytter om på alt pt.!

søndag den 13. november 2011

Efterår + børn = sygdom....

...endnu en gang har jeg puttet en sløj, varmt dreng - hvornår stopper det? :o(

Synes efterhånden, at vi har taget vores del! Det er Jacob, der halter igen, igen. Det er altså hårdt at starte i vuggestue!!! Jeg håber det bare er en tand, der driller, men frygter det værste - han hoster nemlig også en del :o( . Min mor, der heldigvis er stoppet tideligt med at arbejde, har lovet at stå stand by i morgen...hvad skulle vi gøre uden forældre/bedste forældre!?!

Jacob virkede ellers MEGET frisk i morges. Fætterens barnedåb startede allerede kl. 9 og det var en af de længere gudstjenester +60 minutter. Det var noget af en prøvelse for os at kontrollere Jacob bare nogenlunde. Som jeg tidligere har nævnt er han en MEGET aktiv lille dreng, der altid er på udkig efter udfordringer/eventyr...så +60 minutter begrænset til en bænk og 2-3 meters gulvplads var absolute ikke et hit! Vi klarede næsten hele gudstjenesten inden Jacob vandt og faderen tog ham med ud i våbenhuset de sidste 15-20 minutter.

Efter gudstjenesten var der brunch i familiens nye hus - og hvilken brunch - mmm, fik en masse nye ideer til næste gang vi skal have gæster til brunch :o)

Min (Vores!) hjemmelavede gave blev modtaget med glæde af familien - heldigvis. Det er kun anden gang jeg giver en 100% hjemmelavet gave - så havde altså lidt nerver på, da der blev åbnet pakker.

Da jeg var ved at pakke gaven ind i går aftes fik jeg en idé til endnu en lille ting, så sættekasse, vimpelranke og stofslange fik selskab af et lille billede:

Og nu jeg var igang med dymo og hama-perler fik kortet fra Tiger lige lidt ekstra pynt:

Mønster til badeanden har jeg fundet lige her  - paddehatten har jeg selv fundet på med udgangspunkt i et korstingsmønster fra et gammelt nummer af Hendes Verden...

Så sådan blev kom gaven til at se ud til sidst:

Og sådan kom sønnen til at se ud i de nye bukser (der også blev lige det længste, selvom det er anden gang jeg forsøger mig med mønsteret). Lommerne sidder derfor lige lidt for lavt, men til gengæld kan han kravle alt det han vil i dem - jeg kan bare skifte lommer når de bliver slidte :o)...mon tredje gang er lykkens gang???


Nu vil jeg nyde roen så længe det kan lade sig gøre - frygter lidt for natten (mht. Jacob). Burde måske bare smutte tidligt i seng...men det er jeg altså bare så dårlig til at gøre. Jeg absolut B-mennesker(!) og derudover nyder jeg også roen og muligheden for at gøre lige hvad jeg vil når drengene er lagt ;o)

Ha' en god aften!

lørdag den 12. november 2011

Juledekorationer og æbleskiver...

Det var de to ting, vi havde på programmet i dag...

Har haft en rigtig hyggelig dag med familien, min bror og hans kæreste. Vi har fået omsat vores fund til disse juledekorationer (der nu står i skuret og venter på første advent/1. december):
Vores adventsdekoration tæt på
(ved godt at der er en smutter med blognavnet - pølsefingre...!)

Dagens produktion (både min og svigerindens)
 Vi stod i mandens værksted og lavede dekorationerne. Til trods for at det er isoleret var det en kold fornøjelse - derfor var det skønt at komme ind i varmen til disse:

Mads og Jacob nød dem i den grad også - selvom Mads til at begynde med kaldte dem kødboller!?!

Har du også mod på at gå igang med juledekorationerne har jeg forsøgt at lave en lille billede-DIY her:

DIY - juledekorationer
(trin-for-trin)



Find en krukke/potte, ler, lys og avispapif, lecakugler eller lignende til bunde af krukken (så dekorationen ikke bliver for tung og du kan bruge krukken igen efter jul)

Put bund og ler i krukken. Lav top på dit ler som vist på billedet ovenfor.



Sæt lyset som du ønsker det placeret i dekorationen.


Begynd nu med gran eller lignende. Byg dekorationen op fra bunden og undgå at lave bagsider - ved gerne dekorationen undervejs.


Brug gerne lærkegrene eller bark imellem det grønne - husk blot at bygge op nedefra og undgå huller.


Når du er tilfreds ned bunden sættes mos omkring lyset for at dække det sidste synlige ler. Buk evt. grøn ståltråd i U'er så det kan holde på det mos du har lagt på...


Sidste trin er at pynte dekorationen med bånd, perler m.m.
Jeg sætter gerne båndet forskudt for tallene på kalenderlyset, da jeg godt kan lide et tilfældigt udtryk.




...og her det færdige resultat!

Ideen med at lave dekorationerne i potter/krukker er også rigtig god Til børn - her er resultatet som Mads fik ud af 30 min. arbejde:

- det er da meget godt :o)

fredag den 11. november 2011

Ser jeg et mønster...?

Mine sidste julekøb/-kreationer har alle været med juletræer???


Lysspil fra Coop, akryltræ fra Rema1000, hama-træer, broderet mellemlægningsserviet og julestof

Bliver du indimellem overrasket over eller ser et mønster i dine indkøb?

I morgen får vi gæster. Min bror og hans kæreste kommer med rundstykker. Bagefter skal drengene (store som små) underholde hinanden. Imens går hans kæreste og jeg i "krig" med med juledekotrationer vi for weekender siden hentede materialer til. Når vi er færdige har vi aftalt at afslutte dagen med æbleskiver - mere "jul" bliver det vel ikke? - jeg glæder mig ;o).

Overvejer lidt at lave en DIY på juledekorationer, så måske dukker der sådan en op på bloggen senere...

God weekend! :o)

torsdag den 10. november 2011

Klar til barnedåb

På søndag skal vi til barnedåb ved drengenes lille nye fætter.

Fætteren, hans to storesøskende og forældre er samtidig flyttet, så børnene nu kan få hvert deres værelse, derfor synes jeg, at gaven skulle kunne bruges på det nye værelse. Jeg har tidligere lavet noget af gaven, men nu er den så godt som færdig (limen i sættekassen skal bare lige blive tør).

Glæder mig til at se om forældrene kan lide gave(rne):


Sættekasse, stofslange og vimpelranke
 Derudover havde vi "fitting" i går:


Bukserne blev umiddelbart godkendt af modellen, så nu kan jeg godt få sat trykknapper i og lagt dem op. Havde egentlig næsten besluttet at bruge Mettes råd og bare lade dem have et stort oplæg, men når jeg nu sidder og ser billederne synes jeg nu alligevel det oplæg er lige stort nok. Omvendt synes jeg også at et oplæg giver et mere drenget udtryk til buskerne, så lidt oplæg skal de nu ha'! ;o).

Nu vil jeg slappe af og nyde en tur rundt i Blogland. Synes desværre ikke de sidste par dage har givet mulighed for det :o(

Ha' en god aften!!
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...