Herhjemme kalder vi den nu også legetøjskælderen...
Kælderen gemmer på legetøj fra flere generationer. En god blanding af familiens eget legetøj og tilkøb fra diverse markeder og genbrugsbutikker.
Min morfar er en samler, men heldigvis også en af dem, der samtidig vægter orden meget højt. Derfor er det altid imponerende at gå en tur i kælderen.
Det gjorde jeg i dag efter arbejde, da jeg var på udkig efter en tegning han lavede i sine unge dage til min nye billedvæg (som i øvrigt viste sig at hænge i deres sommerhus - så den må jeg vente lidt på endnu).
Jeg tog derfor et par hurtige billeder med min telefon så turen ikke havde været helt spildt ;o)
Så her lige et par glimt fra en, efter min mening, imponerende samling:
Her er det primært de ældste ting, men der er også legetøj og masser af spil fra min og min brors barndom. Noget af det har drengene dog lånt - bl.a. puslespil, spil, Briotog (så vi kan dække hele stuen og lidt til!) og biler jeg før har skrevet om.
Det er altså lidt hyggeligt at se drengene lege med noget man selv husker så godt...
Rigtig god aften ;o)