60 år

I mandags fyldte min far 60 år - grundet min mormor, blev de oprindelig planer ændret, så det blev fejret det med eftermiddagskaffe og aftensmad hjemme ved dem (efter mine forældre og morfar havde været på hospice til frokost).

Min kære far må have været sød, vejret var jo helt fantastisk! Det kom selvfølgelig ikke bag på ældste barnebarnet (Mads) - "selvfølgelig er det godt vejr når morfar bliver 50(?) - han er jo sød". Han er i hvert fald smart at overbevis sit barnebarn om at han bliver 50 år fremfor 60 år :-)

Vejret omkring Silkeborg var skønt (modsat det triste regnvejr, der har præget de seneste dage)...

Vi gav (sammen med min mormor og morfar, min bror+familie) nye havemøbler til sommerhuset, som han fik leveret i sommerhuset i fredags.

Drengene og deres niece kunne dog ikke rigtig acceptere at de skulle til fødselsdag uden en gave, så lørdag blev der produceret hindbærsnitter formet som hjerter og motorcykler.

Jeg havde lavet en flagkage til ham (lavet efter denne opskrift, blot pyntet med jordbær, jeg havde glaseret med ribsgele for at lave flaget tydeligere) - det er ikke sidste gang den løsning bliver valgt! ;o)

Min far fik også en ranke af mig.

Citatet i ranken er "Live The Story You Want To Tell" - det synes jeg nemlig passe ret godt til min far ligesom blomsten (mælkebøtte) i sig selv symboliserer hvor sej en far har jeg har... ;o)

Ny niece

I tirsdags fik jeg en ny sød niece og som sin (nu meget) store storesøster, skal hun selvfølgelig have faster-Pia-tøj.

Derfor bestod barselsgaven bl.a. af dette sæt:

Body syet efter Ottobre-mønster, bukser efter dette gratis mønster og baby sko efter dette gratis mønster.

Efter samme mønstre syede jeg også dette sæt til hende:

Som jeg før har skrevet elsker jeg at lave barselsgaver - og jeg må have set ret tilfreds ud da jeg sad og syede, for manden spurgte om jeg sad og drømte om en lille ny. Da jeg for sjovt henvendte mig til drengene og spurgte om det ikke kunne være hyggeligt med en lillebror og eller -søster var Mads' svar: "jeg vil hellere have en hund" - og strakt kom det fra Jacob "nej, en kat"...så nej, vi skal ikke have flere børn - og har allerede børn, der er som hund og kat, så det behøver vi heller ikke ;o)

Når livet tager en drejning...

I øjeblikket kæmper min mormor en ulig kamp mod kræft. Jeg håber pengene fra Kræftens bekæmpelses landsindsamling i weekenden kan føre os tættere på en kur mod sygdommen!

Jeg synes den sygdom har haft lidt for stor indflydelse på vores familie den seneste tid.

For to år siden var det min svigerinde (der på det tidspunkt lige var fyldt 30), som blev ramt, men heldigvis er erklæret rask i dag...

Min farbror tabte efter flere års sygdom kampen til kræft tidligere på året.

Min mormor blev ramt i oktober og efter en hurtig operation tegnede fremtiden lys. Desværre opdagede hun kort før jul nogle knuder og vi fik dommen derefter. Det havde spredt sig og der er ingen mulighed for helbredelse. Herefter er det gået stærkt og sidste tirsdags blev hun overflyttet fra sygehus til hospice.

Sådan en sygdom rammer ikke kun den syge, men i den grad også familien. Jeg har ikke delt så meget hverken her eller på min Instagramprofil (@piaskytte). Bloggen og Instragram har i stedet været mit frirum og tilflugtssted før sengetid, når tankerne skulle sættes i bero...og så har jeg haft brug for at forstå hvad der sker/er sket og dele tanker med de nærmeste.

Men i øjeblikket fylder det bare så meget, at det ikke er til at komme udenom. De fleste krea-projekter er tiltænkt min mormor (bl.a. disse her og her) og min tid går med at tilbringe tid med min mormor og derudover forsøge at lade hverdagen gå sin vante gang for drengene.

Jeg er lykkelig for at have det kreative i min hverdag, ikke mindst når jeg opdager at lige præcis den side, skaber stor glæde ved min mormor. Det med at huske hvem blomsterne i værelset er fra eller hvem der har været på besøg er svært at huske (pga. kræften og bivirkninger fra strålebehandling)...

Til gengæld husker hun tydeligt, hvad med min niece (3 år) har tegnet til hende (på det meget abstrakte billede) eller hvor drengene har lavet malerierne til hende (dem vi lavede i påsken her).

Det varmer at se hvor stor glæde personlige gaver giver hende.

Derfor påbegyndte jeg også en patchwork pude til hende i Påsken. I søndags var den færdig og hun fik den da jeg besøgte hende om eftermiddagen. Hun blev rigtig glad og så straks min tanke bag puden - nemlig at det er hendes yndlingsfarve (rosa) og min (blå) sat sammen. Pludselig kom det også fra hende "har du ikke lavet en pude til mig før også?", "jo, mormor - jeg lavede en til sommerhuset", "det mente jeg nok, Pia".

Jeg nyder at kunne glæde hende, når der nu ikke længere er andet vi kan gøre for hende...

Som følge af strålebehandling mistede mormor også håret - derfor syede jeg en turban til hende efter Sine Smeds vejledning lige her. Det blev hun rigtig glad for og den bliver foretrukket frem for den købte og parykken. Den klæder hende også meget bedre end den klæder mig ;o)

Det er en rigtig svær tid for os alle - min mormor har altid været der for os og ikke mindst min morfar. Hun betyder meget for os alle - heldigvis også for hendes veninder og venner - det glæder mig at se at der er næste er "kø" for at besøge hende (på Hospice). Heldigvis nyder drengene også at besøge hende sammen med mig...

Min mormor har gjort meget for mig - ikke mindst givet mig nogle gode værdier med i rygsækken. Nu forsøger jeg at betale bare lidt tilbage og få al den tid, kram og snakke det er muligt i hendes selskab...

Nem Påskekage

Påskedag var Påskeharen forbi til det årlige Påskebrunch/æggejagt.

Kagen på bordet var i år Italiensk chokolade kage (opskrift kan bl.a. findes her) blot pyntet med orangestænger og små marcipanæg:

Desværre regnede det en del den dag, men det tog heldigvis ikke glæden fra børnene og alle æg blev da også fundet ;o)

 

...efterfølgende talt og spist ;o)

Jeg havde lavet servietringe at pyntet med påskekylling (model på kylling kan du finde her)

 

Jeg håber det gode påskevejr rammer os igen næste år - det vil i hvert fald være hyggeligt at kunne afslutte jagten med bål i haven, som vi har kunnet tidligere år...

"Kong Fu Panda"-banden!

I Påsken havde Jacob en af vennerne fra børnehaven på besøg.

Da jeg kom hjem fra min mormor og troede jeg lige skulle have mig en rolig kop eftermiddagskaffe, stod der pludselig to glade drenge og plagede om en "Kong Fu Panda"-bluse...og de skulle være HELT ens. Den forespørgsel kunne jeg ikke stå for - og kort efter var Panda-banden født ;o)

Skønt når man ligefrem modtager bestillinger - og de bliver så glade for resultatet!

De var heldigvis med på at få taget billeder. Det blev til en lang billede række af fjollebilleder - de mente at der også skulle tages et af bagsiden også - det kunne selvfølgelig kun ske imens de stod på hænder/hovedet!?

...skøre unger!