fredag den 31. oktober 2014

En chima fan fylder snart 8 år...

Vi nærmer os så småt december, foruden jul betyder det også fødselsdag herhjemme.
 
I år er det hele 8 år vi kan fejre - og når man fylder 8 er det altså slut med at mor kan påvirke tema for fødselsdag mere.
 
Jeg havde lidt frygtet at han ville vælge Lego Chima, så selvfølgelig valgte han lige netop det :o)
 
Det er nemlig nærmest umuligt at finde paptallerkner, servietter og pynt masse produceret med Lego Chima, så jeg har været i gang med karton, saks og lim igen.
 
Har valgt at gøre det på den måde, så det efter fødselsdagen kan pynte på Mads' værelse.
 
 
 
Selve chi-kuglerne er lavet med flydende akvarelfarver
 
Nu skal vi så bare blive enige om en menu, aktiviteter og dato for festen.
 
Heldigvis kan Pinterest hjælpe kreativiteten lidt på vej - er flittig bruger at Pinterest når der skal planlægges børnefødselsdag. Hvis du vil se lidt af det jeg allerede har "gemt" kan du se her.
 
Har du nogle idéer til nemme løsninger hører jeg gerne - synes der er nok at kreaprojekter i julemåneden i forvejen, så hvis jeg kan komme nemt om ved noget af det gør det absolut ingen ting ;o) 
 
 

Jeg havde egentlig haft planer om at lave modeller til de forskellige figurer, men det blev for omfattende med alle de små dele :o(




torsdag den 30. oktober 2014

Hakket pude af restegarn...

Efter hakke-workshoppen i uge 42 fik jeg igen lyst til at hakke lidt. 



Et gammelt tidligere påbegyndt projekt er derfor blevet færdigt - skønt.
Puden er hakket i restegarn fra de fine bluser min mor strikkede til drengene sidste år, så nu har vi den blødeste pude i efterårs farver.

tirsdag den 28. oktober 2014

Efterår...

Søndag formiddag var familien lokket med i skoven - trods maaange protester (særligt fra den ældste af drengene, altså ikke faderen ;o)) havde vi en rigtig god tur.

Selvom protesterne fra Mads var store havde han hurtig glemt alt om at det var keeeedeligt(!), så de største bakker skulle bestiges og blade, pinde og sten blev samlet sammen

Jacob kæmpede en kamp med at følge med, men det er altså svært når benene er kortere end storebrors og der er lidt flere pinde, der skal samles ;o)




Selvom det var lidt gråvejr (og billederne er taget med telefonen), er det nu smukt i skoven netop nu.


 Da vi kom hjem igen blev de sidste æbler samlet sammen, så vi her til aften kunne nyde en franskbrød med æblemarmelade.



Jeg kunne ikke lige finde en opskrift, men endte alligevel med en ret godt resultat:

ca. 1 ½ kg. æbler
ca. 750 g. rørsukker
lige knap en vanillestang

Æblerne blev delt i tern uden skræl. Derefter i en gryde sammen med de øvrige ingredienser og så kogte det i ca. en halv time inden det kom på (skoldet) glas.

søndag den 26. oktober 2014

Halloween

Med to drenge er Halloween noget man hurtigt lærer hvad er. Begge drenge nyder stadig at klæde sig ud og glæder sig allerede til torsdag/fredag, hvor skal være skeletter i henholdsvis børnehave og skole.

Det er allerede nu et hit, at forskrække forældre og gæster - det mindste skelet har dog lidt svært ved at være stille og skrald griner når han tager masken på . Forventningens glæde til hans ofres reaktion er så stor - det er lidt sødt ;o).

Derfor er der også blevet klippet lidt med Halloween tema herhjemme. Jeg har før lavet en mini DIY på Halloween-pynt lige her, men denne gang kom der lidt flere motiver med.

Mumien er nemt at lave, da det jeg blot har klippet en mand i sort karton (har du en udstikker til småkager vil jeg tror den er genial til jobbet). Bagefter har jeg "tegnet" med en slettetape/lak hen over. Et projekt, hvor også børn nemt kan være med.


Det bedste ved efteråret, hvis du spørger mig, er farverne. Derfor er det med udgangspunkt i dem, jeg er ved at lave pynt til min svigerfars fødselsdag på lørdag.

Indtil blad-rankerne skal pynte i forsamlingshuset (sammen med flagranker), hænger nogle af dem over spisebordet herhjemme sammen med halloween-rankerne - det giver en ret hyggelig stemning, synes jeg.


Har du også efterårs pynt/halloween pynt fremme?

lørdag den 25. oktober 2014

Fortolkning af Wiinblad

Inspireret af Bjørn Wiinblad har jeg været i gang med en nyfortolkning af hans "platter", selvfølgelig med en personlig drejning - nemlig en papirranke:


Ranken er mit bidrag til Imercos facebook-konkurrence...


søndag den 19. oktober 2014

Alternativ gæstebog...

For snart et år siden blev min lillebror gift.

Til deres bryllup var temaet puslespil. Det ville jeg gerne tænke ind i min gave/sang til dem - og samtidig gjorde det heller ikke noget at det var en personlig gave/underholdning.

Da de ikke har fælles fortid, men først mødte hinanden et par år før brylluppet ville jeg ikke skrive en traditionel sang, da den så selvsagt ville omhandle min bror mest - og det synes jeg ikke er passende til et bryllup. Derfor måtte jeg tænke kreativt.

Til deres datters barnedåb, havde jeg hjulpet med udsmykning og gæstebog, så idéen med gæsters fingeraftryk som en del af et billede var desværre brugt.

Da jeg en aften opgav at finde en idé og i stedet kastede mig over et patchwork-projekt slog det mig, de skulle da have et patchwork-tæppe med hilsner fra deres gæster!


Dels er patchwork jo en slags puslespil, men for at gøre det endnu mere synligt (og for at give mit patchwork et motiv) valgt jeg at lave et tetris hjerte, der er ved at blive fuldendt.

Inden deres bryllup have jeg klippet de farverige firkanter og limet hvid karton bagpå (med patchwork lim). Kartonstykkerne var mindre end selve lapperne, så jeg havde "sømrum". Det virkede fint i teorien, men skulle jeg gøre det igen, ville jeg nævne det, da der alligevel var en del gæster der havde skrevet helt ud til kanten :o(



Jeg havde lavet en sang (stjålet lidt hist og pist da jeg desværre ikke besidder sangskrivningsevner selv). Den blev pakket i kuverter sammen med en stof-lap. Da sangene blev delt rundt fik hvert bord også en stak tekstil-tuscher...og så kunne jeg indsamle stoflapperne senere.

Sangen, der fulgte med var skrevet på "i en kælder sort..." og sidste vers var sådan:

Nu vor sang vi slutte vil
Hilsner ska’ der skrives 
Så vi ønsker lykke til
Håber I vil trives.
Derfor griber vi vort glas
Rejser os fra vores plads
Lykken hos jer blive

Brudeparret leve!

Brudeparret fik selv lov at vælge om det færdige produkt skulle være sengetæppe eller hygge/picnictæppe - de valgte det sidste.

Så uden om hjertet fyldte jeg op med sort bomulds firkanter og monterede tæppet med en lækkert tyk koksgrå/meleret isoli. Hver stoflap (både de sorte og dem i farver) måler 12 x 12 cm.


Jeg synes resultatet blev ret fint, det synes brudeparret heldigvis også :o)

Nu ærgrer jeg mig bare lidt over at idéen ikke kom til mig allerede i forbindelse med drengenes barnedåb. Tænker det også er en oplagt idé som gæstebog til barnedåb...

fredag den 17. oktober 2014

Tøj til Jacob igen, igen...

Jeg får brugt af resterne i øjeblikket - både egne og andres - dejligt!

Jerseyen på ærmerne er har jeg byttet med Christina - dejligt når andres rester kan give inspiration til nye projekter ;o).

Den koksgrå/brunlige frotté har længe ligget i skabet og lige pludselig var der noget den kunne bruges sammen med.


Jeg lavede faktisk to par bukser tiltænkt blusen. Et par "fine" bukser (igen en stofrest). Mønsteret er minekreas posebuks, jeg blot har givet pressefolder for at lave dem lidt mere store-drenget.


Hvordan du laver pressefolder, har jeg tidligere lavet en DIY på lige her


Mon ikke det snart er den store dreng, der skal have nyt tøj nu ;o)

onsdag den 15. oktober 2014

Når det gerne må se ud af mere end det er...

Kender du det, det gør ikke noget hvis ting ser ud af mere end de er?

Sådan er det med denne æblekage, jeg lavede da jeg var vært for kreaklubben sidst


Selvom jeg var alene hjemme med drengene (manden var 14 dage i USA med job) måtte der gerne være hjemmebag på bordet. Det lykkes med den nemmeste æblekage - jeg fandt opskriften på lige her.

Kreaklubben er dannet via Instagram - det er lidt hyggeligt når det lykkes at skabe venskaber der også holder i den virkelige verden.

Sidst vi var samlet var temaet smykkefremstilling - noget jeg som den eneste ikke har prøvet siden jeg gik i SFO og lavede perler af cernit der skulle hænge om hals eller arm i lædersnor (Jep vi snakker 90'erne ;o)).

Dem vi lavede i kreaklubben var dog lidt mere nutidige og formet i silicone forme. Jeg er sikker på at mindst to af parrene nok skal blive brugt.



...og så håber jeg lidt at de andre er med på at lave smykker igen - det var jo sjovt og slet ikke så svært som jeg havde troet!


søndag den 12. oktober 2014

Farverigt efterår

Endnu et sæt til Jacob er kørt igennem maskinerne.

Samme mønstre som hans Lego og vintersæt.

Kløver-jerseyen har jeg længe sukket efter, så da Emilie (@emilie_hare) solgte ud af som jerseysamling via Instagram slog jeg til.

Jeg er vild med orange, petroleum og mint sammen, så det blev også det, der fik lov at sætte sit præg på dette sæt





lørdag den 11. oktober 2014

Så er vinderen fundet ;o)

Random.org har været på arbejde igen - resultatet blev:
Bag nummer 5 gemmer sig denne blog.

Når jeg har modtaget adresse, hvortil photowall'en skal sendes, sørger posten for resten af arbejdet. Min mail adresse er pia_skytte(a)hotmail.com

Stort tillykke - og tak til jer, der ville lege med.

God weekend/efterårsferie ;o)

torsdag den 9. oktober 2014

Skal vi ikke byg' en snemand?

Når jeg viser papirklip frem på Instagram (hvor jeg hedder @piaskytte, bare for ikke at gøre det nemt) bliver jeg ofte spurgt hvorfra jeg får inspiration fra til mine motiver.

Oftest ligger det lige for - årstiden, hverdagen og det der optager mine drenge. Sidst vi kreahyggede blev Jacob ved med at sidde og synge "skal vi ikke byg' en snemand" (fra Disneys Frost), så selvom det egentlig var efterårspynt jeg var gået igang med sad jeg pludselig og klippede juleklip - og lidt efter så en ranke til Sara (vores venners yngste datter) dagens lys


Ranken får hendes mor på mandag, hvor vi skal mødes til hakke-workshop i Aarhus - det glæder jeg mig til.

Det et Pernille med Bloggen pescno.blogspot.com, der underviser i butikken Yarnfreak. Glæder mig til at lære at hakke mønstre og andre masker.

PS. husk at det er i morgen jeg trækker en vinder i photowall-give away'en ;o)

mandag den 6. oktober 2014

Selvfølgelig står vaskemaskinen af...

når man lige har sagt god dag til 14 dage som enlig mor.

Som mor til to drenge er det altså virkelig dårlig timing. En ny vaskemaskine er bestilt og kommer nu på onsdag, så weekenden blev brugt med tøjvask ved mine forældre og produktion af mere tøj til yngstedrengen (der er den, der igen(!?) mangler mest).






Bukserner er igen, igen Ottobre - denne gang syet i petroleums blå Frotté fra Stofdepotet. Blusen er fra Minikrea med Stof & Stil tigerne på mave og ryg. Jeg har sat sort rib til for at gøre det lidt mere praktisk og for at få de lyse farver til at passe til efterår.

Ved lommerne og raglan ærmerne har jeg brugt en mint-piping fra Stof & stil.

Jacob godkendte sættet med det samme - og stillede gerne op til fotografering - måske også fordi det var med de nye cars sko. For selvfølgelig vokser drengen ud af sine kondisko lige inden støvlesæsonen. Hurra for billige blinke sko i Føtex ;o)

søndag den 5. oktober 2014

Efterår...

Jeg elsker når efteråret viser sig fra sin bedste side, som her i weekenden og sidste weekend, med sensommer, solskin og alle de skønne efterårsfarver!

Sidste weekend gik vi på jagt efter rønnebær - og så var der ellers gratis underholdning og træning af finmotorik.




Mads mente helt bestemt at han var for stor til at lave kranse i år - men så er det jo godt at fantasien intet fejler. I stedet fik han lavede krigere, der kæmpede en masse forskellige kampe.

Det endte faktisk med at Mads blev siddende da Jacob gik i gang i legehuset og jeg lavede en lille krans af hortensia og fik klippet hindbær, ribs og solbærbuskene ned...


Jeg nåede endda også at høste nogle af havens sidste blomster


Flere af sådanne dage, tak ;o)
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...