søndag den 28. april 2013

Forår - og bevægelse...

Endelig er vi kommet igang med at genskabe haven udenfor, efter vores om- og tilbygning.

Aldrig har jeg længdes SÅ meget efter havearbejde, som i år.

Vi er efterhånden kommet helt på plads indenfor, men det er jo stadig en (halv) ødelagt have, der møder os, vores gæster og naboer hver dag. Nu er vi endelig igang - jernplader er fjernet, jord planeret og sten lagt!

Foruden havearbejde har foråret også gjort sit indtog i køkkenet


Jordbær er for mig et "must" ved denne tid - selvom de danske endnu ikke er klar smager de tyske altså af sommer. Derfor fik de også lov at pynte kagerne jeg bagte sidste weekend efter Økodag.

Lysten til æggekage kommer nogenlunde samtidig med foråret, så årets første æggekage er nydt herhjemme.


I stedet for bacon er det Serron skinke ristet på panden - absolut ikke et dårligt alternativ!

Drengene nyder også foråret og udeleg kan igen konkurrere med iPad, TV m.m. - og det bliver kun bedre, hvis der er vand involveret. Tror snart Jacob har druknet mit (små)spirrende staudebed ;o)


I sidste uge "opdagede" jeg også at Anemonerne blomstre - der er altså noget særligt ved de første plus-selv-buketter hvert år!


Jeg opdagede Anemonerne førend jeg plejer i år.

Siden den 9. april har jeg gået flere ture end jeg plejer. Den 8. april blev jeg - og mine kollegaer - nemlig udstyret med en skridttæller. Målet var, at hele afdelingen samlet set skulle nå til Paris, hvilket ca. svarer til at vi hver i sær skulle gå 10.000 skridt om dagen frem til i lørdags.

Det er lykkes - men ikke uden omlægning af vaner og fokus. Sådan en skrifttæller er altså motiverende!

Hvem havde troet at der lige pludselig ville være kamp om at hente print eller at det skulle blive en vane at holde længst væk på parkeringspladsen ved vuggestue/børnehave og når der skal handles ind?

Omregnet til km endte jeg med at "gå" ca. 140 km på 18 dage. Anden bevægelse gav også point, så da min bil skulle på værksted valgte jeg at tage cyklen til og fra arbejde.


Det er en flot - men lang (+10 km/hver vej) - tur. Normalt sker det max 10 gange om året, da hjemturen tager længst tid (op af bakke) og der oftest er to drenge der skal hentes inden vuggestue/børnehave lukker.

Men må indrømme at jeg godt kunne blive bedre til det og til at bevæge mig, så tror ikke skidttælleren bliver gemt væk endnu... ;o)

fredag den 26. april 2013

Muuu(h)ligvis er "helte" bedst på afstand...?

Herhjemme er traktorer (og maskiner i al almindelighed) de store "helte", men sådan er det nok ved de fleste 2-årige, der er ihvertfald kø ved vinduerne når fejemaskinen besøger vuggestuens legeplads ;o).

Derfor var vi da også til Økodag i forrige weekend. Mads og Troels har været afsted flere gange, men for Jacob var det første gang.


Vi fik kigget på dyrene, særligt de små lam var et hit ved Jacob


Jeg er synes Økodag er en fantastisk arrangement - der da også bliver større år for år.

Ligesom sidste år var vejret fint - og solen skinnede, så det var et par cool drenge vi havde med.

Kasket OG solbriller - mindre kunne ikke gøre det! ;o)


Mads tog det meget cool, han havde jo prøvet det før - men for Jacob var det virkelig en stor oplevelse "se mor, STOR traktor" - maskinerne fascinerede ham i den grad, men det var dog bedst på afstand. Der var ellers mulighed for at prøve at sidde i den, men Jacobs mod slap når vi det blev vores tur ;o).


Siden besøget har bondegårds blusen jeg har syet til Jacob da også været favoritten herhjemme - og der er blevet læst bøger om og leget med traktorer og andre landbrugsmaskiner.


Det er altså lidt synd at svigerforældrene har solgt slægtsgården - tror ikke rigtig drengene tror på Troels, når han fortæller at han rent faktisk boede på en bondegård som dreng...for det må da være paradis! Sjovt som Troels husker det liiiidt anderledes ;o)

Heldigvis er vi nabo til en mark, hvor man indimellem er heldig at se en traktor på arbejde fra køkkenvinduet - det er altså bedre end fjernsyn!


Jacob er i det hele taget en rigtig heldig dreng - jeg har nemlig været heldig at vinde hele to Give Away, der nok ender med at blive til ham.

Hos Mette har jeg vundet et svingereb og en Ninja-stjerne (heldigvis i stof) designet af Mette selv - jeg er sikker på at begge mine "små" Ninjago'er bliver ellevilde, når de får det!

...og ved Christina har jeg vundet et Juniorsæt af Nordisk tekstils genoptryk af de fine retroæbler.

To fantastiske Give Aways, som jeg er sikker på vil blive populære herhjemme ;o).

Rigtig god weekend!
 

lørdag den 20. april 2013

Sidste Give Away præmie...

Jeg udtræk jo to vindere i min Give Away - "ekstra" præmien blev for et par dage sendt afsted til Ida Amalie hjemme hos Maria som står bag den fine blog http://min-mors-mirakler.blogspot.dk/ 




Jeg valgte en ensfarvet, mørk, gråmeleret, bomulds jersey som base.

Ærmerne er i stof fra Stof & Stil, printet er jeg ret vild med, kan godt lidt de små hjerter gule og orange hjerter op til det grå. For at fremhæve hjerterne hav jeg t-shirten en orange rib.

Det var min plan at pyntesting i ved halsribben skulle have været i neon gul sytråd (tidligere købt ved BettyP), men det tråd drillede helt vild - undertråden blev ved med at se underlig ud og syningen var lige til at hive af bagefter!?!

 - er der nogle, der ved hvad det kan skyldes - og måske endda kan hjælpe en uerfaren selvlært syerske?




Den orange rib fremstår meget neon på billederne, men den er ikke neon, blot almindelig klar orange.

Jeg håber modtageren kan lide den og at vejret tillader at den snart kommer i brug ;o)

Rigtig god weekend!

fredag den 19. april 2013

Ikke alle Jacobs t-shirt bliver hjemmesyet i år...

Sponsoreret t-shirts - meninger, billeder og tekst er for egen regning ;o)

Vi (eller det er jo mest Jacob) har nemlig været heldige at få to fine t-shirt fra PSST

Jeg må tilstå at jeg første tænkte "hvad skal der nu være specielt vi de t-shirt, det er vist ikke noget for os?".

Men da jeg ikke før har hørt om "PSST" måtte min nysgerrighed stilles, så jeg smuttede ind omkring hjemmesiden...Til min overraskelse opdagede jeg de fineste (drenge) t-shirts.

Chefdesigneren bag "PSST" er 4-årige Andreas . Det er hans mor Charlotte, der står bag de lækre prints, men i sidste ende er det Andreas, der bestemmer hvad der er "in".

Måske netop derfor var det ikke svært at vælge to t-shirt, som jeg ved bliver blandt favoritterne ved Jacob


Farlige dyr med "lyd" (en panter) og en mægtige maskiner (en gravko) går man aldrig galt i byen med ved Jacob.

At de er i 100 % økologisk Øko-Tek bomuld  - og trykkene er PVC og phatalat frie er et hit ved Jacobs mor ligesom de fine neon og glimmer detaljer på dem med dyre print
- det er altså sjældent at de to sidste ting kan kombineres uden det bliver for tøset...


Foruden de "mægte maskiner" og "dyr med neon-detaljer" findes der også en serie med "sjove børnesange"
- hvad Andreas og Charlotte har fået ud af det, kan du se lige her

Min favorit er helt klart "Jeg er en lille undulat..." (måske fordi jeg elskede den sang for barn?)...

onsdag den 17. april 2013

Fra lille til stor...

Nej, hvor jeg nyder at vi har fået plusgrader og har kunnet sende vintertøjet på ferie - det har været længe ventet hvis du spørger mig. Jeg synes denne vinter har været uendelig lang - men hold da op hvor går det hurtigt nu!

Nærmest fra den ene dag til den anden er græsplænen blevet grøn (eller det vil sige den del, der ikke blev ødelagt under ombygning). Det går stærkt nu, ligesom det gør med Jacob.

Vores lille dreng bliver 3 år til september - og sikke en personlighed vi ser i øjeblikket.

Elsker den alder han har nu og ikke mindst det sprog og de tanker vi får for fuld udblæsning.

Vi så småt begyndt at træne wc-besøg. Håber derfor at vi efter sommerferien kan vinke farvel til bleer.

På den ene side glæder jeg mig, på den anden siden tror jeg også at jeg kommer til at savne de (kloge) snakke vi indimellem får ved skiftepladsen.


Ofte er det nemlig her dagens oplevelser m.m. snakkes igennem inden sengetid. I øjeblikket går snakket meget om kærester - Jacob er vældig populær ved de andre piger i vuggestuen, men kun én pige fra vuggestuen har vundet hans hjerte (indtil videre).

Det er Lærke, som tilfældigvis er datter af vores gode venner og naboer...det er så sødt, hver gang han hører ordet kæreste begynder han at snakke om Lærke.
Hvor han har det fra ved jeg ikke? Flere gange har han åbnet vinduet for at råbe "Do Nat" til hende. Det er altså lidt sjovt og sødt at være vidne til etableringen af de første venskaber.

Mads' vuggestuekæreste har stadig en særlig betydning for ham - og omvendt.

Men hvor bliver tiden af?

Selvom børnehavelivet kalder efter sommerferien og bleen nok ryger beholder vi puslepladsen lidt endnu, da venner og familier stadig har blebørn.

Vi har selv bygget puslebordet efter samme opskrift som så ofte før herhjemme - jeg idéudvikler, manden bygger ;o). 

Et af mine første indlæg var netop om puslepladsen.

Når Jacob engang ikke mere skal bruge den, skal der vist ske lidt ændringer..

Jeg har allerede været tyvstartet med at lave et Ferm Living bruseforhæng om til to (så passede prisen bedre og det kan nu pynte på begge badeværelser)

Men tænker at selve puslepladsen også skal have en tur.

Puslehynden måske skal skiftes ud til denne:
...der er fra Färg & form og har en lamineret overflade. Det må være nemt at rengøre, når det fremover vil være forskellige blenumser den bliver udsat for, samtidig er designet tidsløst og unisex. Den findes også i grå eller gul - måske en af dem var bedre?

Jeg har fundet puslehynden ved Lekmer.dk, som jeg egentlig troede mest handlede med legetøjsbutik.

Jeg er ret vild med skyerne og overvejer om Jacob skal have det i sengetøj i den gule eller blå udgave (det må være endnu blog-skade ligesom ugler, ræve, neon, maskingtape, kobber, marmor m.m.) 

Foruden puslehynden kunne det være fint med en tavle i stedet for opbevaringslommer


Så kunne vores gæster små gæster blive mødt at små stor/hvid tegninger...

Den hvide kurv i vinduet skal skiftes ud med en blomst og de hvide hængekurve ryger nok også ned - men hvad der skal op i stedet ved jeg endnu ikke - måske du har en idé?

tirsdag den 16. april 2013

Nattøj...

Jeg har forsøgt mig med at sy nattøj til drengene, eller det vil sige mangler stadig at sætte elastik i taljen, oplægning og pyntesting ved halsrib (men det kræver jo at de lige får prøvet det først).

Da jeg så dette stof var jeg ikke i tvivl, det MÅTTE Jacob have nattøj i


men da Mads også synes det var ret fint endte jeg med at lave et sæt til dem begge.

Synes egentlig også at det er fint at det kun er mave/ryg der har printet og resten er mere roligt...


Tror bestemt ikke at det er sidste gang jeg har forsøgt mig med nattøj til drengene...hvis altså det sidder godt ;o)

mandag den 15. april 2013

Første Give Away præmie afsendt...og lidt om at afhængig af stoffer ;o)

Første vinder i min Give Away var Retrorejen.blogspot.com, der ønskede sig en drengebluse gerne med lidt retro-look.

Derfor afsendte jeg i sidste uge en bluse med brune ærmer og orange/brun giraf stof på mave og ryg. 
Jeg kan godt lide når ribstoffet er kontrast til resten af stoffet, så det blev gråmeleret denne gang.


Jeg håber blusen falder i modtagerens smag...

Ellers må jeg vist tilstå at jeg har fået en ny afhængighed...jersey-stoffer!

Det er jo en helt ny verden af stoffer, der har åbnet sig. Som drengemor synes jeg ofte udbudet af faste bomuldsstoffer har været meget begrænset og derfor har jeg mest holdt mig til ensfarvede stoffer og så tilsat deltajer som pipingbånd og kantbånd i kontrastfarver - men mht. jersey stoffer synes jeg altså udbudet til drenge er ret godt med.

Både Mads og Jacob bliver i hvert fald begejstrede over mine stofindkøb - det er værre med manden ;o).

Jeg har i den grad fundet sy-glæden frem igen og får kørt en del igennem maskinen, så det retfærdiggøre vel også indkøbene - ikke? ;o).

Fornyligt fandt jeg en Østrigsk stofbutik (pas på en klik/kig er dyrt), hvis udbud af jersey lige er mig...hold da op, der er meget...

Jeg var dog god - og købte kun tre forskellige print, som alle (her en uge efter pakken kom) er omdannet til tøj ;o).

søndag den 14. april 2013

Endnu en fødselsdagsgave - og et lille tip om lagersalg ;o)

I torsdags havde min far fødselsdag og en helt særlig gave havde Mads med, han havde nemlig lavet en tegning af morfar og morfars motorcykel.

Den havde jeg overført til en pude, efter denne DIY


Heldigvis blev morfar glad - han har også ønsket sig den længe - lige siden mormor fik hendes puder. Men en rigtig kunstner laver altså ikke sådan bestillingsarbejde, men heldigvis kom inspirationen til ham tidsnok til at vi i fællesskab fik lavet gaven til morfar ;o)

Snart er endnu en weekend brugt - heldigvis kan vi se frem til en ny med både Økodag (et must med to drenge i huset!) og Norlie lagersalg i Århus.


Mon du også allerede har planer for næste weekend?


lørdag den 13. april 2013

Fødselsdagsgave

I dag har Mads været til fødselsdag hos en af pigerne fra børnehaven.

Synes altid det er lidt svært at finde på noget at give omkring 25-50 kr. - noget som rent faktisk også kan bruges til noget - så da jeg øjenede muligheden for at sy lidt pige tøj foreslå jeg Mads det.

Det var han helt med på! Han var endda klar med at bestille både kjole, nederdel og t-shirt. Mon fødselsdagsbarnet har en stor stjerne ved ham? ;o).

Det blev dog kun en t-shirt han kom afsted med. Mads var lidt nervøs om det nu kunne gå at den ikke var lyserød (som mor til to drenge er det altså ikke lige den farve skabene gemmer).

Til gengæld havde jeg en rest bambi bomulds (fast)stof (købt på soonflower) og så mente han alligevel godt det kunne gå an:


Selve t-shirten er syet i orange jersey med brun ribkant - jeg har syet lidt flere pyntesting end jeg plejer, men synes det passer ret godt til en pigemodel.


Heldigvis faldt t-shirten i god jord ved modtageren - vi har allerede fået et billede af t-shirten med et smilende fødselsdagsbarn i...og ifølge moderen gjorde det ikke det fjerneste at den ikke var lyserød ;o)

onsdag den 10. april 2013

Jeg er ikke færdig med stjerner...

...langt fra - men så er det jo heldig at stjerne jersey kommer i flere farver ;o)

Endnu engang er det Ottobre-mønsteret (dog lavet mindre) - denne gang med blåt stjernestof, gråt jersey på kroppen og limegrøn rib.


T-shirten har fået selskab af et par posebusker (efter minikrea mønster) - også med limegrøn rib i talje og ben.

Jeg tror aldrig jeg bliver træt af mælkedrenge strib til drenge - denne gang er lommerne droppet til fordel for lidt strygestof.

Sættet er på vej mod Nørrebro, så jeg håber PostDanmark bringer det sikkert frem til...


Og sørme om ikke der er kommet mærke på - jeg har endelig fået købt mærker, der kan stryges på - jeg er nemlig et fjols til at huske at sy dem i sømmet ;o)

mandag den 8. april 2013

Pirater

Apropos mit forrige indlæg og drenges helte tænkte jeg at Josefines Carl måtte have en pirat t-shirt, så som en del af en byttehandel vi har gang i, syede jeg denne pirat t-shirt til ham...


Tænker at man vel ikke kan gå helt galt i byen med sådan en til en 4-årig dreng?


Ellers har jeg ikke været så gode venner med maskinerne i denne weekend.

Weekendens projekt har været at færdiggøre de t-shirts, der skal videre til give away-vinderne.

Først drillede overlockeren - så nu kan jeg stolt sige at jeg altså kan tråde HELE overlockeren selv (bare ærgerligt at den "træning" kostede 1-1½ times spildt sytid).

Som om det ikke var uheld nok - så knækkede den ene tvillingenål da jeg var ved at lægge t-shirtene op - argh!- og min favorit stofbutik har mandags lukket :o(

Håber vinderne har tålmodigheden med sig...

søndag den 7. april 2013

Drenge og deres helte...

Dem har de godt nok mange af!

Indimellem kunne jeg ønske mig at jeg ikke var ene hunkøn er huset, for er du gal, der er "run" på herhjemme.

Tror ikke der går en dag uden Ninja-kamp eller anden vild (og meget højlydt) leg.

Derimod bliver der længere og længere imellem at drengene gider at klippe/klistre, lave perler eller hjælpe til i køkkenet - eller det vil sige, Jacob vil egentlig godt, men så kommer Mads som regel forbi - og hurtig ender det i kaos ;o).

I dag, da drengene kom hjem fra farmor og farfar (yes, vi har haft kæreste aften med sushi og film...skønt og tiltrængt), fik jeg dog Mads med i køkkenet imens Jacob sov middagslur.

Vi havde to bananer der var for kedelige at spise = perfekte til banankage.

Men skulle det være banankage, ja så ville Mads selv bestemme hvordan den skulle se ud!

Han lavede selv al dejen imens jeg farvede marcipan og rullede marcipan ud, som fik øjne med en mad-tusch.

Efter en tur i ovnen fik kagen en omgang grøn glasur...


Ta da - et stk. Ninjago kage a'la Mads og mor ;o)

Mads var vildt stolt og kunne næsten ikke vente med at smage til Jacob vågnede


...så han fik lov at tyvstarte (en skam, billeder ikke har lyd på - mmm).


Nogle gange skal der ikke så meget til at gøre en 6-årig lykkelig ;o)

I morgen kalder hverdagen igen - hvorfor forsvinder weekender altid så hurtigt?

Vi kan se frem til en uge, hvor Troels afslutter et større projekt på arbejde (yes, tør man så håbe at han kommer han ned på 37 timers arbejdsuge igen?) og min fars fødselsdag - så helt tosset bliver hverdagen nok alligevel ikke...

onsdag den 3. april 2013

Velkommen...i soveværelset!

Ikke lige det sted vi normalt viser frem herhjemme, men efter lidt arbejde her i Påsken kan vi nu være bekendt at gøre det :o).

En af gevinsterne ved vores om- og tilbygning har været et walk in closet i forlængelse af forældre badeværelset. Det har betydet at vi har kunnet fjerne vores store skabe fra soveværelset - dejligt.

Tror ikke rigtig manden havde forventet at der skulle ske særlig meget mere end det...men det skulle der.

Jeg har længe haft en farvet væg og en idé til et nyt hovedgærde som altså skulle afprøves... På Pinterest har jeg set dette billede - bort set fra at det ikke er mine farver og sikkert også upraktisk hvis man kommet til at få hånden ind i nettet mens man sover - startede det en idé...


Egentligt meget enkelt en plade (vores er den gamle bordplade fra det tidligere kontor) malet og derefter elastiksnore hæftet på (elastikkerne er fra Stof & Stil).

Når ungerne (eller vi) vil se fjernsyn i soveværelset kan puden sættes ind imellem elastikkerne for behagelig rygstøtte.

Samtidig med danner elastikkerne nærmest et kunstværk når det ikke bliver brugt som ryglæn.

Jeg synes det er blevet så hyggeligt et soveværelse vi har fået, så I får lige et lov at se resten...


Ved siden af sengen har jeg lavet en lille uro af får (inkl. et sort) til når det kniber med at falde i søvn...


Derudover er det blevet til et par billedvægge...


Dog venter jeg lige på at få skiftet et par af billederne ud med nogle nye jeg lige har hentet fra fremkaldelse


Er glad for at vi fik givet soveværelset en make-over, synes det er blevet så hyggeligt og personligt - nu mangler vi bare den der Hay Lounge chair i gul jeg drømmer om ;o)...den ville være som skabt til det hjørne under fårene (som jeg lige opdager slet ikke er med på billederne).

Rigtig god onsdag - jeg håber på lidt tid foran symaskinen i aften (mandens badmintonaften), har planer om at kaste mig ud i at sy lidt til mig selv...

mandag den 1. april 2013

En hyggelig og solrig afslutning på Påsken

Sikke et skønt forårsvejr vi har haft i dag - det var som bestilt til den årlige Påskebrunch med efterfølgende æggejagt.


Med et par afbud kunne vi stille med 6 børn (2 mere end sidste år) og 10 voksne.



Hvis I ikke allerede har opdaget det elsker jeg at dække bord (og have gæster), særligt til højtiderne, så også i år, var bordet "klædt på" til Påske.

De Påskekyllinger vi har hængende ned fra loftet (som jeg viste her) havde i dagens anledning fået lov til at drysse lidt gule fjer på bordet, desuden fik hver plads fik en Påskehare med serviet (idé fundet på Pinterest lige her - jeg droppede dog bordkort-funktionen) og gule servietter og blomster gav bordet den gule Påskefarve.


Jeg har altid elsket at spise og lave brunch - i år så den sådan ud (dog mangler pålæg og ost på billedet), der var bl.a. frugt, yoghurt med müsli, hjemmebag i form af koldthævede boller i to udgaver, amerikanske pandekager, Påskecupcakes...


Efter spisning stod den på æggejagt. Børnene fik hver en pose (fra Tiger) til at samle æg i og en Påskehare-hat (som Jacob dog ikke mente klædte ham!).

Sådan nogle lavede jeg som barn, mener det var efter et hæfte med temafødselsdage min mor havde dengang. Det er endnu engang på Pinterest jeg har fået vækket minderne (mine er dog lavet anderledes end den jeg har linker til).


Selvom halvdelen af haven stadig er mærket efter vores om- og tilbygning havde påskeharen kunne finde vej...


Mads mente det var fordi vi havde pyntet fint op med bl.a. fjer...


Påskeharen havde været så flink at pakke både rosiner, kiks, slik og tørret frugt i Påskeæggene, så stor som lille kunne være med...


Efter den vilde æggejagt - og en spontan opstået fodboldkamp (til stor underholdning for naboens gæster) - var overstået blev byttet nærstuderet.

Op til dagen i dag har vi talt ned med en chokolade kalender drengene fik af deres mormor


Det var ret godt tænkt af mormor, drengene har nydt det og vi er sluppet for at svare på "hvornår kommer Påskeharen" hver time...nu frygter jeg bare at skulle svare på det hver dag indtil næste år! ;o)

Det har været en rigtig hyggelig dag og afslutning på en Påskeferie, som har budt på afslapning, hygge, indretningsprojekt (mon ikke jeg får lavet et indlæg om det) og et par Påskefrokoster.

Håber også at du har haft en god Påske?

Fra den ene yderlighed til den anden...

I går viste jeg elefanthuer - i dag bliver det sommernederdele ;o)

Det var faktisk planen at jeg skulle ordne stof, men som det næsten altid sker fik jeg lyst til at sy i stedet.

Jeg fandt et mønster på en sol-nederdel i af de symagasiner jeg lånte på biblioteket inden Påske - og så var det faktisk et hurtigt projekt og en fin måde at bruge rester på synes jeg...


Den store nederdel bliver afleveret til en en af Mads' veninder, der var med til vores Påskebrunch i dag (som vi er i fuld gang med når dette indlæg bliver postet) - den lille kom til efter en kommentar fra Pia på Instagram, så den er snart på vej til Thea...


Som drengemor er det faktisk lidt sjovt indimellem at finde blomster-stoffer og kjole/nederdele-mønstre frem og gå igang...men desværre resulterede det så I af der stadig er kaos i stofskabene ;o)



Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...