torsdag den 31. marts 2016

Kunst i børnehøjde

Sidste dag i Påskeferien (mandag) tog vi drengene med på Museum Jorn. Jeg har tidligere skrevet at vi ikke været så god til at udnytte det kulturelle mulighed vores by byder på - det laver vi lidt op på nu! :o)

Museum Jorn var et stort hit ved drengene - måske ikke helt så meget billederne, men de aktiviteter stedet ellers byder på.

Drengene kunne næsten ikke vente med selv at lave kunst:


Det var altså et hit - tænk at få lov at lege med sprøjter med maling!! Skal vi ikke også prøve det derhjemme engang, mor? Tjoooo.... ;o)

Når det forgår sådan kan selv den største krudtugle (=Jacob) fordybe sig i kunstfremstilling.

Tirsdag kunne jeg så hente de tørre kreationer hjem.
 




Begge drenge er meget stolte og slet, slet ikke færdig med at besøge stedet.

Udenfor indgangen fik de også spillet lidt fodbold - Asger Jorn opfandt nemlig triolektisk fodbold, så det skulle drengene og deres far selvfølgelig også prøve ;o)


 
Jacob kunne bedst lide de billeder uden titel - for som han sagde "så kan jeg jo selv bestemme, hvad der er på billedet". 
 

Bagefter gik vi en tur i Indelukket - skøn afslutning på en Påske, hvor vi har gjort alt hvad vi har kunnet for at tilbringe tid med dem vi har kære.

torsdag den 24. marts 2016

Påskefrokost

Årets Påskefrokost med svigerfamilien blev afholdt i dag, hjemme ved os. Vi aftalte at hver familie skulle medbringe lidt.

Vores bidrag var "Tarteletter med høns i asparges", "Farseret lammekølle med salat" og gulerods cupcakes i påskeforklædning:


Med karamelsnørre og lakridsæg fik kagerne hurtigt den rette påskeforklædning.

Kagerne hittede ved børnene - en fætter til drengene endte med at få resterne med hjem, så han også kunne få en igen i morgen ;o)


Jeg elsker at dække bord og pynte op til gæster - særligt ved højtider. Sidste års loftpynt fik i år følgeskab af nye de nye ranker (som du finder modeller til lige her).


Bordet fik lov at så uden dug (det er nemmest sådan med børn) og i stedet med en Påskeløber.

onsdag den 23. marts 2016

Barselsgave...

Det er ikke meget symaskinen bliver luftet i øjeblikket - men et par sæt til lille Vera har set dagens lys


Foruden patchworktæppet jeg tidligere har vist (her) fik hun to sæt tøj. Begge body syet efter Ottobre mønster og begge bukser Laralil (se evt. gratis mønster og vejledning her)


Første matcher tæppet helt perfekt - andet sæt blev dog med lille bukser. Begge bukser er syet i babyfløjl.

mandag den 21. marts 2016

Karse med humor og den første forårssol...

I weekenden fik drengene og jeg sået karse - på Pinterest havde jeg set de skønneste æggeskaller - de skulle selvfølgelig med! Sammen med et par fodspor klippet i karton.

Mads var meget nervøs for hvad der vil ske med dem nå karsen begynder at vokse - indtil videre går det heldigvis uden problemer - og "dekorationen" er populær ved både stor og lille...elsker humor i pynt og indretning ;o)


Efter at have været sengeliggende da den første forårssol for alvor viste sig i sidste uge MÅTTE jeg altså afsted ud i det gode vejr i lørdags.

Drengene, en legekammerat og manden fik derfor intet valg - vi skulle i skoven! Om det var i protest at drengene slæbte diverse superhelt udstyr med ved jeg ikke - med det virkede...og jeg kunne endelige suge frisk luft og forår til mig i stor stil ;o)


Fik endda også mulighed for at lave lidt fuglereder af birkegrene og andre små grene fra skovbunden imens drengene udkæmpede diverse krampe og misioner ;o).

Hjemme igen blev fuglereder og mos fra skovbunden til påskedekorationer både ude og inde.



I søndags fik vi også endelig afleveret min mors fødselsdag (hun havde fødselsdag sidste onsdag, da jeg lå i sengen), vejret var heldigvis lige så skønt som i onsdags, så et smut ned til vandet måtte vi, nu vandstanden endelig er faldet og bådbroen igen er farbar.


Uanset hvor store drengene bliver tvivler jeg på, at jeg stopper med at få et sug i maven når de lige skal heeeeelt ud til kanten - det må være mit lod som drengemor - eller hønemor, som manden ville have sagt ;o)

søndag den 20. marts 2016

Påskepynt klippet med en saks (skabeloner til print)

Der har været lidt stille på bloggen - jeg har desværre været ramt af en rigtig led omgang influenza. Er det faktisk stadig, men nu sidder det "kun" tilbage på luftvejene...glæder mig efterhånden rigtig meget til at kunne sove en hel nat uden at vågne og hive efter vejret eller være ved at blive kvalt i et hosteanfald...det tror jeg faktisk også min mand gør!

Jeg har været helt tappet for energi og har sovet store set hele dagen i en lille uge. Heldigvis er energien blevet lidt bedre - så den, der har været, er selvfølgelig blevet brugt på kreative sysler ;o)

I anledningen af påsken var temaet jo oplagt. Årets påskepynt er derfor nu på plads


Jeg har lavet en pdf-fil med modeller (den finder du lige her).

Skabelonerne kan varieres alt efter hvilken detaljegrad man ønsker. Påskeharen er faktisk også rigtig sød, hvis man kun klipper kroppen og halen - og så kan både stor og lille være med.

På modelarket med Påskekyllingen findes også et stort æg. Det kan evt. klippes over (zig-zag), så påskekyllingen sidder i mellem de to æg-dele.



God Påskeferie, hvis du er så heldig - jeg snupper lige et par dage på job inden det bliver min tur ;o)

Ps. bliver du bidt af klipperiet har jeg tidligere delt disse forårsklip og påskeklip.

fredag den 11. marts 2016

Påskekyllinger med inspiration fra mindstemand

Den seneste tids våde vejr har betydet at Jacobs flyverdragt er med hjem hver dag.

Den når ganske enkelt ellers ikke at blive tør (og renere) til næste dag. Den dreng må tage mudderbad hver dag ;o)

Det er præcis sådan det skal være - tænker en beskidt flyverdragt = god leg = en glad dreng.

Noget af årets keramik påskepynt er måske med Jacobs som inspiration, man skulle næsten tro det ;o)


Må dog indrømme at jeg glæder mig til at det bliver regntøj der skal med i stedet for flyverdragt...

onsdag den 9. marts 2016

Keramik igen, igen...

Den tid, fra keramikholdet starter op til der begynder at kommer produktioner med hjem, virker altid lang. Men nu er tiden endelig begyndt, hvor der faktisk begynder at blive produktioner færdigt.

Nogle skuffer andre overrasker - bl.a. mit husløg


Jeg havde ikke turde håbe på at alle bladene ville holde og at glasuren ville blive så vellykket som den gjorde..

Faktisk blev den til ved lidt af et tilfælde. Da jeg sad og lavede min ananas, var der nemlig nogle af bladene dertil, der ikke passede. I stedet for at rulle ud på ny lavede jeg et husløg parallelt med min ananas.

Nogle gange betaler det sig at være utålmodig (og til tider liiidt ustruktureret) ;o)


Ananasen blev også ok - men manden har allerede knækket et af bladene (heldigvis ikke så synligt)!?! Mon han mener vi har vaser nok? (han så dog ikke særlig stolt ud af sit uheld).

Vasen minder mig nu ikke så meget om en vase - men mere om de der kokosnødder man kan få drinks i ;o).

søndag den 6. marts 2016

Gæk, gæk...klip,klip, klip (model ark til forårsklip)

Selvom vejret absolut ikke har vist sig, at være særlig forårsagtig her i weekenden (sne, regn, sne, regn...), ja så blev jeg ved med at klippeforårsblomster.

Det blev til en masse vintergækker og påskeliljer


Du finder et modelark (pdf-fil) lige her

Når nu ikke vejret samarbejder er det godt man kan skabe lidt forårsstemning på anden vis ;o)



Inspirationen til at klippe vintergækker sørgede Camilla (myminmy.blogspot.com) for - se lige hvilke skønne vintergækker, der ny er flyttet ind i vores stue - er de ikke fine?

Jeg er meget taknemmelig og helt vild med dem og at hun har lavet dem i "mine" farver til mig ;o)


tirsdag den 1. marts 2016

Forårstegn...

Jeg er SÅ klar til forår og holder fast i selv de helt små tegn. Jeg siger gerne "på gensyn" til vinteren snarest. I dag siger kalenderen forår - desværre er vejrguderne ikke helt enige.

Det bedste ved denne tid er de lyse timer der langsomt bliver til flere og de små spirer i havejorden, drenge der kommer trætte hjem med røde kinder og bål-lugt...det er forår!

Min mormor havde stadig efterårsbladene (hun arvede nogle herfra) da jeg besøgte hende i starten af februar - det virkede forkert, så lidt forårspynt blev lavet til hende


Det bragte heldigvis lykke og har allerede skubbet efterårsbladene væk :o)

Efter leg i haven i søndags blev der tid til lidt ler-leg. Egentlig startede det med, at jeg selv lige ville arbejde lidt videre på en skål jeg gik i gang med sidste onsdag - men pludselig havde jeg selskab af to drenge.

De selvsamme drenge havde ellers lige plaget sig til tid med iPaden - elsker at de stadig kan finde det kreative mere spændende - nyder når de gider at lege med mig på min måde :o)


Det er så hyggeligt at sidde med dem (selvom det er begrænset hvor effektiv jeg selv er, når de er i gang), deres munde står sjældent stille imens. Fantasien får frit spil. Sidst lavede de slikskåle og figurer. Denne gang skulle det så være krus - ikke almindelige krus - nej det skulle være vikingekrus!

Nu håber jeg bare, at krusene kan holde vand - når de er færdige. Jacobs skal være rødt og Mads' blå...håber de overlever brænding så oplevelsen bliver ligeså godt som sidst, hvor stoltheden lyste ud af dem da de så det færdige resultat...

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...