lørdag den 30. november 2013

Så er det i morgen...

...kalenderlyset skal tændes og vi kan byde december velkommen.

Igen i år har jeg været i gang med juledekorationer - glemmer helt for meget jeg nyder at stå med det, måske det er derfor jeg ikke er til at stoppe igen? ;o)


De ligner dem fra sidste år en del - sjovt som jeg altid ender meget traditionelt til jul...

  

Vores egen bliver den med det blå bånd, tror jeg:


Er ret vild med hvide lys - og de turkise og grønne farver er blandt favoritterne...

Materialerne hentede drengene og jeg i skoven for tre uger siden - altså den gang man stadig kunne nyde en skovtur med vantefri spisepause...og uden al for mange 11-taller ;o)



Vil du også igang med juledekorationer lavede jeg en DIY sidste år, den finder du lige her.

torsdag den 28. november 2013

Julen er hjerternes fest...

Jeg er helt vild med hjerter af Rønne- eller tranebær, desværre holder de ikke så længe indendørs.

Derfor har vi været i gang med en version af træperler:

Synes de blev helt godt - også i den sorte version:


Men den røde er nu mest julet...


Et hurtigt projekt for små fingre - der også egner sig godt til pyntning af julegaverne ;o)

onsdag den 27. november 2013

Klar til tiden...

Er det kun mig, der synes december kommer alt, alt for tidligt i år?

Vi fejre fødselsdag som start på december-måned og har gjort det i snart 7 år.

I starten havde jeg en holdning om at vente med julepyntning til efter fødselsdagsfejring - men midtpunktet ELSKER jo jul lige så højt som han elsker at have fødselsdag, så derfor er vi de sidste par år begyndt lidt før...

I år er pakkekalenderen også på plads i god tid. Netop pga. fødselsdagen (der som oftest fejres af 3-4 gange) har vi fravalgt kalendergaver og i stedet valgt adventpakker. 

Indholdet er ikke prangende, men et par små legokasser købt på tilbud, lidt legetøj og nogle gode højtlæsningsbøger til "god nat"-historien. Den weekend BÅDE mor og far har været til julefrokost er indholdet meget praktisk en DVD-film ;o).

Sidste år fik drengene pakkerne i deres sokker, men dem har jeg tænkt mig at "gemme" til rosiner, småkager og breve fra nissen i år.

Derfor har jeg omdannet magasinholderen til adventpakke-ophæng.



  
Gaverne er pakket ind råvidt-papir, så det giver et roligt udtryk - også når pakkerne løbende forsvinder...


Den nederste del af kalenderen, altså det under hjerteranken, er Jacobs. Han har fået mintfarvet silkebånd (fra Søstrene Grene) og en lille stjerne i kobberkarton om sine pakker.


Mads' er derimod med sejlgarn og stor stjerne. Begge "modeller" er pyntet med maskingtape fra Søstrene grene.

Behøver jeg at sige at jeg har to drenge der glæder sig rigtig meget til søndag? ;o)

Nattøj

Jeg har slet ikke fået vist den sidste produktion fra kreaweekenden.

Mads fik, ligesom Jacob, også et sæt nattøj efter Ottobre-mønster:


Det er efterhånden svært at få hans tøj fotograferet uden indhold - men "lille" snart 7-årige dreng er efterhånden en størrelse 12 år!!!

Den gråstribede jersey er fra stof og stil - og heldigvis havde Libbie også en rest liggende, så gylpen på hans leggins kunne matche blusen. 

tirsdag den 26. november 2013

Inspiration...

Med hjem fra blogtræffet kom masser af inspiration.

Jeg har bl.a. været igang med diamanter efter inspiration fra Gitte og denne DIY - de pynter nu på en lærke gren over spisebordet


...sammen med "marmor" stjerner efter idé af Catrine


Til blogtræffet fik jeg også "undervist" i foldning af juletræer - dem bliver jeg altså heller ikke træt af at lave lige med det samme - de pynter sammen med lidt stjerne i stuen


DIY til juletræerne finder du her - og stjernerne her.

Jonna viste (og viser på sin blog) også hvordan man folder disse fine stjerner:


mandag den 25. november 2013

Mine drenge er heldige...

Tænk at have en mormor, der kan lave Supermario på bestilling!?!


Det giver altså bonus på kontoen ved en "Super Mario" gal dreng på snart 7 år.

Point ved moderen får hun også, når hun er i gang med at strikke (hjertegarns model 313718) til begge drenge:


Ha' en god sidste uge inden "julen" for alvor kigger frem - håber december går lidt langsommere end efteråret...ellers bliver jeg vist aldrig klar!! ;o)

søndag den 24. november 2013

#Kreatræf171113

Sidste weekend var jeg til et rigtig hyggeligt blogtræf i Lystrup.

Det var Gitte (med bloggen http://gaasegang.blogspot.dk) og Anne Sophie (med bloggen http://fiesfjollerier.blogspot.dk/ - ), der stod bag - og det gjorde de godt!

Med til blogtræffet havde jeg chokolade cupcakes med mokka/daim glasur


Selve kagerne er bagt efter denne opskrift (der aldrig kikser) - glasur er lavet af:

300 g. flormelis, 3 spsk. smeltet smør, 2 tsk. vanille sukker og 4 spsk kaffe rørt sammen og smurt på de kolde cupcakes. Inden glasuren tørrede dryssede jeg hakket daim over.

Med til blogtræffet, ud over Gitte og Anne Sohpie var:

Tenna (Tennsi på instagram)
Sofie (FruDyrby på Instagram)
Gitte (http://mutti-spagutti.blogspot.dk - muttispagutti på instagram)
Catrine (http://catlyng.blogspot.dk - Catlyng på insta)
Heidi (http://madsmor.blogspot.dk - madsmor på instagram)
Anette (http://www.bisseroev.dk - Anetterichter på instagram)
Katrine (Klynggaard på instagram)
Pernille (http://pescno.blogspot.dk - pescno på instagram)
Helle (Yoshigirl på instagram)
Mayianne (http://slummymummy-mayianne.blogspot.dk - clarluville på instagram)
Christina (http://smuttii.blogspot.dk  - www.smuttii.dk  - smuttii på instagram)
Anna (http://fantelastika.blogspot.dk - fantelastika på instagram

Der var gang i både symaskiner, strikketøj, hækling, papir, karton og saks:



Selv udnyttede jeg "fridagen" til af komme lidt videre med pynt til Mads' fødselsdag - kan du gætte hvad tema drengen har bestilt?


Bogen ved siden af dagens produktion, vandt jeg i "live give away'en".

Hvis du vil se flere produktioner og stemningsbilleder fra dagen, kan du kigge under hashtagget "#kreatræf171113 på instagram (eller ved klikke på linket)

Jeg elsker at deltage i blogtræf. Det er så hyggeligt at komme bag om bloggen og blive fyldt op med masser af ny inspiration. 

Har du aldrig været til en blogtræf kan det klart anbefales - også selv om du skulle deltage "alene"! Det gode ved blogtræf er nemlig, at man typisk har samme interesser og deler glæden ved det kreative - derfor går snakken også altid lystigt!

Leger selv med et tanken om endnu et blogtræf i Silkeborg på den anden siden af jul - så hvis overskuddet er til det, kommer nærmere info på bloggen når jeg har fundet en dato ;o)


søndag den 17. november 2013

Skaterboy

I dag skal jeg til Blogtræf i Lystrup, mon ikke der kommer et indlæg om det engang...

Sidst jeg var til (mini)blogtræf ved Libbie, fik jeg også syet lidt til Mads, bl.a. en bluse:


Syet i stof med digitalt skater-print (købt i Videbæk, men forhandles også her)


Han har selv vagt stoffet - og selvfølgelig skal man da have en hue der matcher ;o)

lørdag den 16. november 2013

Jeg er bagud...

både med at få vist frem hvad jeg har fået lavet af kreative projekter og sådan generelt.

Over en længere periode (desværre kan vi efterhånden skrive år!) har vi gået til forskellige undersøgelser med drengene. Særligt Mads' øre, Jacobs mave og øjne har kostet en del tid. Jeg synes efterhånden vi har taget vores andel - nu må det altså snart være andres tur! :o(

Nå, nu ikke mere brok - bare en forklaring på, hvorfor det måske ikke er de mest inspirerende indlæg, der kommer fra min side pt. Vi kører lidt på rutinen og prøver at holde os ovenvande...

Apropos rutine - så har fik Jacob i går endnu et sæt:


Blusen er syet i det lækreste jersey fra Lillestoff med bager-print - jeg var nemlig så heldig at vinde en meter af det, da Bloome i sidste uge have en Give Away på instagram (som faktisk allerede har gang i en ny, denne gang undertøj til børn).

Hvor heldig kan man være?


Udover det fine jersey har jeg brugt en stribet rib til både ærme rib på blusen og talje og benrib på bukserne. Bukserne er i en grå babyfløjl i lidt kraftigere kvalitet (desværre er dette det sidste stykke)

Modellen har (uheldigvis) fundet sit særlige smil frem igen:

 
...og ja - det er plaster og skrammer han har i (hele) hovedet - man er vel (børnehave)dreng! ;o)

fredag den 15. november 2013

Utroligt at de tør...

...at give mig til opgave at stå for bordpynt til årets julefrokost med jobbet!?!

Jeg var så "heldig" at være en af de udvalgte til at planlægge årets julefrokost og jeg er blevet givet et budget og en opgave om at sørge for bordpynt m.m. julefrokosten.

Vi er ca. 65 tilmeldte og da lokalet ikke er vildt stort vil jeg gerne holde pynten meget klassisk og simpel.

Derfor har jeg været igang med printerpapiret


Det er min plan at dugen skal være sort og pynten så primært skal være hvid - måske med et strejf rød.


Planen er af jeg skal have gang i endnu mere printerpapir, så sneen kan få lov at falde over bordene (som sidste år) - men det projekt kræver lige at jeg får symaskinen fixet igen.

Ja - den har snart været ude af drift i 14 dage!?!

Satser på at manden får den lavet i weekenden, kan mærke at jeg savner den lidt.
Gad vide, om jeg havde kastet mig over selv at lave bordpynt, hvis den havde virket?


...nu håber jeg bare resten af festudvalget er med på idéen - men mon ikke, billigere pynt findes vel næppe ;o)

En ting er sikkert - de fine origami juletræer kommer i hvert fald til at flytte ind herhjemme (måske i andre farver) i løbet af december. DIY fandt jeg på pinterest (tjek evt. min profil her)

Rigtig god fredag (og snart weekend!)

onsdag den 13. november 2013

Endnu et par...

I sensommeren købte jeg det lækreste bukse-stof ved http://boesenssyogstofhus.dk/ i Silkeborg.

Jeg kunne ikke stå for den let uldne kvalitet og strukturen i stoffet. 

Normalt synes jeg den type stoffer er for "pæne" i udtrykket, men denne udgave er lidt "skæv", da sildebenmønsteret er asymmetrisk og forskellig i størrelsen.

Da jeg var på Kreaweekend ved Libbie, fik jeg endelig forvandlet noget af stoffet til (endnu) et par bukser til Jacob. 

Pres-folderne er syet med orange tråd og bukserne er pyntet med mærker af orange kantbånd bag på og i sidesømmen 
   


Bukserne er samme model som jeg efterhånden har syet en del af. De er altså praktiske med den lange rib i ben og talje nu vi går en koldere tid i møde - og man helst ikke skal have for mange dele med bart ;o).


Desværre er de ret ufotogene uden indhold, men min tre-årige model er ikke altid lige samarbejdsvillig...

torsdag den 7. november 2013

Nattøj...

Begge drenge mangler nattøj, så til vores kreaweekend fik jeg syet et sæt til hver...

Jacobs blev i jersey med katte print fra Stofdepotet tilsat en solgul rib. 

Han (og lyset, eller mangel på samme) var noget drillesyg, da jeg vil fange ham i nattøjet:



Leggins er efter det nyeste Ottobre blad (4/2013). Jeg kunne godt nok ikke helt gennemskue forklaringen på hvordan de mente gylpen skulle laves - så nattøjet det blev med min og Libbies fortolkning.
Men den virker - er noget spændt på om han opdager funktionen en dag når bleen er smidt ;o)



onsdag den 6. november 2013

Nogle gange går det ikke lige efter planen...

Inden vores kreaweekend havde jeg købt et mønster ved Fjølner (Burda 6990) til en jersey bluse til mig selv, umiddelbart virkede mønsteret med bådhals til lige at være mig.

Jeg får tegnet af og klippet stof (næsten i den farve kombination jeg havde tænkt, løb tør for petroleumblå jersey), med en Liberty "Melly" rest på skulderen.


Da jeg er ved at sy piping på ærme nummer to opdager jeg, at der er en fejl i stoffet (og selvfølgelig på forstykket!!), tværs over brystet mangler en tråd - argh, øv. øv!


Selvom jeg havde mest lyst til at droppe projektet, kunne jeg jo ligesågodt kan gøre den færdigt for at tjekke pasformen. Derfor kom jeg nok også til at sjuske lidt med hals-ribben, så den blev lige stor nok og jeg får syet ærmerne med for stort sømrum. :o(

Men bort set fra det, er modellen LIGE mig og jeg skal helt sikkert have leget mere med det mønster!

Tænk hvis jeg kunne komme til at sy noget til mig selv, jeg rent faktisk også ville gå med ;o)


Trods småfejl ved blusen, tror jeg den bliver min nye søndagsbluse.

Den er så lækker at have på, da den er syet i det blødeste jersey fra Videbæk.

Mon ikke min mor skal have en indkøbseddel med i lommen næste gang hun kører i sommerhus (hvorfor har de ikke også en netbutik?!)...


mandag den 4. november 2013

Gang i maskinerne igen...

Ovenpå en uge med alt for mange bekymringer, gøremål og for lidt tid, er den bedste kur altså at tage turen til Sønderjylland hjem til Libbie for at tilbringe det meste af lørdag og søndag i selskab med tre skønne veninder...

Tænk at så meget snak, rødvin og alt for lidt søvn kan give det energiboost, der i den grad var tiltrængt!

Det var vores tredje krea-weekend. De bliver bedre gang for gang...hvad skal det ikke ende med?

Jeg har lært alle tre at kende via bloggen og da vi bor henholdsvis ca. 30 km og 130 km fra hinanden tvivler jeg på at vore veje ville have krydset hinanden, hvis det ikke var for bloggen.

I takt med vores weekender ændre fokus fra at handle om sy-teknikker, maskiner, mønstre og stoffer til i lige så høj grad blot nyde at snakke, hygge og grine. Måske vi som pensionister ender med at tage på bustur eller chartertur sammen? ;o)

Men selvom snakken går, ryger der heldigvis også stadig en del igennem maskinerne. Derfor vil det nok også præge den "sultne" blogs kommende indlæg....

Jeg fik nemlig syet en hel del til drengene, bl.a. dette sæt til Jacob:

Bukserne er syet i en denim (købt i den lokale stofbutik), der er petroleumfarvet på den ene side og alm. denim blå på den anden.

Den petroleumsfarvede er så fin i farven (men MEGET svært at gengive korrekt i efterårets tusmørke), så det blev den, der blev den synlige.


Bukserne er lavet med pressfolder og mintfarvet piping i siden. For at binde sættet lidt sammen har jeg lavet benrib og taljerib i samme brune farve, som jeg har brugt til ærmerne på blusen.

Blusen er efter Ottobre-mønster tilsat mintfarvet piping ved raglanærmerne.


Stoffet med luftballonerne er fra Lillestoff og købt det her.

Tror det bliver et af vinterens favorit sæt ved både mor og søn ;o)


Tak for en dejlig #tredjekreaweekend Libbie, Lena og Gitte!!



Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...