Viser opslag med etiketten børn. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten børn. Vis alle opslag

tirsdag den 12. juni 2018

Fodbold (VM) feber (pdf-skabeloner)

På lørdag spiller Danmark første kamp til VM 2018 i Rusland = fodboldfest forude...og ingen fest herhjemme uden papirklip!


Skal du også i rette VM-stemning - eller bare som mig score billige point ved dine drengene - finder du skabeloner (pdf-fil) klar til download og print lige her 


God fornøjelse - kamp og VM - vi er klar!!
#FORDANMARK

 

fredag den 30. juni 2017

Regnvejrsaktivitet: lav-selv fidget spinner.

Denne sommer syner desværre til at blive en med masser af regn :o(

Heldigvis (fristes man til at sige) er vor sommerferie endnu ikke begyndt.
Det betyder at begge drenge er i SFO og klub. Mindstemand kom i onsdags meget stolt hjem.

Allerede inden døren var åbnet var han i gang med at fortælle og pakke ud af tasken.

Han havde lavet sin helt egen fidget spinner - helt selv!!! :o)


Behøver jeg at skrive, at perlerne har været fremme flere gange siden? Genial regnvejrsaktivitet og kun fantasten sætter grænser for designet...

Her en hurtig DIY:




 

fredag den 24. juni 2016

Snart kun skolebørn - afskedsgave til børnehaven...

Om få uger ændre vores (hverdags) morgenritualer...snart går turen ikke længere omkring børnehaven på vej til arbejde. Efter knap 9 år virker vi nemlig farvel til vuggestue/børnehave personalet for sidste gang.

Det er altså underligt!

Jacob er SÅ klar til skolestart, men om jeg er klar til kun at have skolebørn er mere tvivlsomt - ikke fordi jeg har lyst til at starte forfra - det har jeg ikke - men det bliver altså underligt når det personale, der har været en del af vores og drengenes pludselig ikke skal være det mere.

Det er knap 9 år siden vi afleverede Mads i vuggestue der for første gang - så de har jo fulgt os helt fra dengang vi stadige øvede os i at være forældre.

Derfor var der heller ingen tvivl om at personalet og institutionen skulle have en afskedsgave fra os.


Jeg havde lavet en kurv med 4 pakker Spangsberg flødeboller til personalet og et personligt kort. Derudover gemte kurven på et par hjemmelavede gaver:


En flagranke som institutionen kan bruge til markering af bl.a. fødselsdage - jeg har nemlig syet et stykke tavlevoksdug (fra Stof og Stil)  ind i ranken, så navn og alder på fødselsdagsbarn kan fremhæves. Tror vi bliver nødt til at have en ny flagranke herhjemme også ;o)


Sidst havde jeg også lavet en uro - designet helt specielt til Askehuset.

En Ask med et citat, der rammer helt perfekt (som jeg så på Instagram ved Ida van Norde) og derunder børnenes gang igennem huset - først en haletudse (vuggestue), en frø (yngste gruppen), en stork (mellem gruppen) - og til sidst en Ugle (skolegruppen.

torsdag den 31. marts 2016

Kunst i børnehøjde

Sidste dag i Påskeferien (mandag) tog vi drengene med på Museum Jorn. Jeg har tidligere skrevet at vi ikke været så god til at udnytte det kulturelle mulighed vores by byder på - det laver vi lidt op på nu! :o)

Museum Jorn var et stort hit ved drengene - måske ikke helt så meget billederne, men de aktiviteter stedet ellers byder på.

Drengene kunne næsten ikke vente med selv at lave kunst:


Det var altså et hit - tænk at få lov at lege med sprøjter med maling!! Skal vi ikke også prøve det derhjemme engang, mor? Tjoooo.... ;o)

Når det forgår sådan kan selv den største krudtugle (=Jacob) fordybe sig i kunstfremstilling.

Tirsdag kunne jeg så hente de tørre kreationer hjem.
 




Begge drenge er meget stolte og slet, slet ikke færdig med at besøge stedet.

Udenfor indgangen fik de også spillet lidt fodbold - Asger Jorn opfandt nemlig triolektisk fodbold, så det skulle drengene og deres far selvfølgelig også prøve ;o)


 
Jacob kunne bedst lide de billeder uden titel - for som han sagde "så kan jeg jo selv bestemme, hvad der er på billedet". 
 

Bagefter gik vi en tur i Indelukket - skøn afslutning på en Påske, hvor vi har gjort alt hvad vi har kunnet for at tilbringe tid med dem vi har kære.

tirsdag den 1. marts 2016

Forårstegn...

Jeg er SÅ klar til forår og holder fast i selv de helt små tegn. Jeg siger gerne "på gensyn" til vinteren snarest. I dag siger kalenderen forår - desværre er vejrguderne ikke helt enige.

Det bedste ved denne tid er de lyse timer der langsomt bliver til flere og de små spirer i havejorden, drenge der kommer trætte hjem med røde kinder og bål-lugt...det er forår!

Min mormor havde stadig efterårsbladene (hun arvede nogle herfra) da jeg besøgte hende i starten af februar - det virkede forkert, så lidt forårspynt blev lavet til hende


Det bragte heldigvis lykke og har allerede skubbet efterårsbladene væk :o)

Efter leg i haven i søndags blev der tid til lidt ler-leg. Egentlig startede det med, at jeg selv lige ville arbejde lidt videre på en skål jeg gik i gang med sidste onsdag - men pludselig havde jeg selskab af to drenge.

De selvsamme drenge havde ellers lige plaget sig til tid med iPaden - elsker at de stadig kan finde det kreative mere spændende - nyder når de gider at lege med mig på min måde :o)


Det er så hyggeligt at sidde med dem (selvom det er begrænset hvor effektiv jeg selv er, når de er i gang), deres munde står sjældent stille imens. Fantasien får frit spil. Sidst lavede de slikskåle og figurer. Denne gang skulle det så være krus - ikke almindelige krus - nej det skulle være vikingekrus!

Nu håber jeg bare, at krusene kan holde vand - når de er færdige. Jacobs skal være rødt og Mads' blå...håber de overlever brænding så oplevelsen bliver ligeså godt som sidst, hvor stoltheden lyste ud af dem da de så det færdige resultat...

lørdag den 20. februar 2016

En særlig gave

Vi er så småt gået i tænkeboks mht. at sammensætte en særlig gave.

1. marts siger vi nemlig "farvel" til en af pædagogerne i Jacobs børnehave. Det er ikke hvilken som helst pædagog. Hun tog nemlig imod Mads da han startede i vuggestue for 8 år siden og fulgte ham videre over i børnehave.

Da det blev Jacobs tur til at begynde i vuggestue, var det hende vi kunne aflevere ham til. Da han rykkede over i børnehave rykkede hun med. Men tror hun må have regnet forkert, for han stopper altså først i børnehave til sommer :o).

Hvor heldig kan man være, at have haft muligheden for at lære en pædagog så godt at kende?!
Det kræver en særlig gave - indtil videre har vi lavet en vinflaske (set på Pinterest)


...og jeg er i gang med forberedelserne til en make-up-pung


Håber vi når at få lavet en personlig gave til hende inden hun har sidste dag - hun har i hvert fald gjort en positiv forskel for os og drengenes hverdag ;o)

tirsdag den 8. december 2015

Sidst på året...

Er også lig med afslutning af denne sæsons keramik hold. Derfor slæber jeg til huse i disse dage - stakkels mand ;o)

Jeg sluttede af med at lave juletræer i flere udformninger. Et jule-frugtfad:

...og en lille skov af juletræer:



Faktisk mangler jeg stadig at hente 4-5 helt hvide træer, håber de er klar til at komme med hjem i morgen...



Men det keramik jeg glæder mig allermest til at få hjem har jeg ikke selv lavet. For flere uger siden fik drengene også lov at lege med ler.

Jeg havde troet at de ville kaste sig over min store samling af udstikkerforme - men nej, de gav virkelig fantasien frit løb...

Desværre overlevede ikke alle kreationerne forglødning - nu håber jeg bare de sidste har klaret glasur-brændingen.

Drengene var virkelig stolte af deres "kunst", så jeg tror desværre ikke nogle af dem ender som julegaver til mor... :-(


Jeg må få etableret et lerværksted (og købt en ovn!) herhjemme - nu er vi i hvert fald 3 (ud af 4) der stemmer for! ;o)




tirsdag den 27. oktober 2015

Et Bamsebo til Bamsevennen

I skolegruppen i Jacobs børnehaven har Maryfondens "fri for mobberi" været en fast tradition i flere år...også dengang det var Mads der gik dig. Den dag i dag er en god og dårlig Bamseven en naturlig del af ordforrådet.

Jacob har set frem til den dag, hvor det blev hans tur til at få en Bamseven siden Mads fik sin for godt tre år siden. Efter sommerferien - da han kom i skolegruppen kunne han ikke forstå, at det ikke snart var nu...men det var det så endelig efter efterårsferien!! Han var så stolt og viste den fint frem da jeg hentede ham den mandag.

Bamserne bor i børnehaven - i bamserummet - hvor også "undervisningen" foregår. I sidste uge fik alle børnene lov at tage bamserne med hjem på weekend sammen med den skotøjsæske, der skal udgøre bamsernes fremtidige hjem.

Jacob var fuld af idéer til hvordan hans Bamsebo skulle se ud, så da vi tog i sommerhus tog jeg kreakassen med.

Her er resultatet:



Jacob malede selv køkken elementerne gule og jeg hjalp med at lave vask og kogeplader. Forskellige gulve blev fundet i gamle boligblade - ligsom øvrig tilbehør. Et fjernsyn med spøgelse-film og et spejl tegnede Jacob også (se ovenfor). Elsker hans tegninger!



Elsker at se, hvad det er børn vægter højt: "Mor, han skal have et køkken så han kan lave pandekager", "der skal også være et badekar og et toilet...og en seng og et sted han kan sidde". "mor tror du ikke han skal have en brandeovn ligesom her i sommerhuset"...munden stod ikke stille et sekund!

Jacob var MEGET optaget og tålmodig med projektet - så meget at det også fangede Mads i så stor grad, at vi måtte hjem og finde en skotøjsæske til ham ;o)

Elsker når kreativitet smitter!!

Uden på fik æsken tavle-folie, så Jacob kan ændre dekoration som humør...


Behøver jeg at skrive at Jacob var ved at revne at stolthed da æsken og Osvald blev afleveret i børnehaven mandag? ;o)

mandag den 26. oktober 2015

Gyyyys(lig) eftermiddagskaffe...

Op til weekenden satte drengene og jeg kursen Vestpå til mine forældres sommerhus. Mads var inviteret til Halloween-fest, men var med på at droppe den, hvis vi lavede lidt "uhygge" i sommerhuset i stedet.

Da min far lørdag formiddag meldte sin ankomst til eftermiddagskaffen, blev vi enige om at det skulle være uhyggeligt!!!




Drengene - eller skal jeg sige spøgelset og zombie-skellettet - stod klar til at modtage morfar da han kom. Han var helt med på legen og fik endda en økse i nakken ;o)

Menuen vi havde fået lavet var med stor hjælp fra Pinterest (se evt. mit Halloween board her) var:

Bananspøgelser (bananer med chokolade)
Heksekoste (saltstang og ost)
Øjne (snebolde med sukkerøjne)
Små græskar (Clementiner med sort tusch)
Levende småkager (småkager med sukkerøjne)
Blodsprøjter (engangssprøjter med saftevand)
Flade mumier (Rugbrød udstukket med honningkagemand-form belagt med ost i strimler)
Runde mumier (dåse sodavand med malertape og øjne)
Edderkopper (slikkepinde og sorte piberensere)
Uhyggelige sprøde spøgelser (kyskager med chokolade øjne)
Edderkop-kager (cupcake med edderkop lavet af Oreos-kiks, sukker øjne og lakridssnørre)

Da morfar kørte hjem igen fik vi farvelagt de Halloween tegnebogsark jeg havde printet hjemme fra - og efterfølgende indrettet hus til Jacobs bamseven - men det hus fortjener sit eget indlæg...

Det er sjovt så stort Halloween er ved drengene - det har forlængst overgået fastelavn!?!

Om det er fordi de er drenge - eller fordi tiden er en anden end da jeg var barn (puha, der lød jeg gammel!) ved jeg ikke...men jeg kan nu godt forstå, at de bliver fanget af det - det gjorde jeg også da jeg hentede inspiration. Halloween er altså noget mere aktionpræget end fastelavn når man er 5 og 8 år og synes zombier, skelletter, spøgelser m.m. er det sejeste i verden!

mandag den 19. oktober 2015

Praktisk eller smart? (om Skip Hop pusletaske)

Det var et af de valg jeg måtte træffe da jeg valgte pusletaske til drengene. Dengang valgte jeg praktikken - for helt ærligt, hvad er en smart taske værd, hvis den ikke fungerer i praksis?

Derfor glædede det mig også da Jollyroom og Skip Hop gav mig mulighed for at glæde en veninde med en pusletaske (Skip Hop Duet 2 in 1) som faktisk både er praktisk og køn at se på.



Lille Viktor (hvis mor fik pusletasken) har en storebror og storesøster, det sætter også lidt krav til en pusletaske - og ikke mindst muligheden for at tilpasse tasken til forskellige behov!

Hvem kender det med at hente en dreng i børnehaven med en stor pose vådt tøj? Måske var planen at handle på hjemvejen, men hvad gør man så, når rummet under barnevognen allerede er fyldt med vådt tøj og sko?


- lige til det formål er Skip Hop pusletasken ret genial. Den kan nemlig deles i to, så ydretasken giver endnu en opbevaringsmulighed...og hent ærligt - med tre børn, kan man så have for mange opbevaringsmuligheder? Det kan man i hvert fald ikke med to drenge! ;o)


Selve tasken består af to tasker - en pusletaske og en luksus pose/taske uden rum samt en puslemåtte.


Den taske jeg har valgt til min veninde er i sort imiteret læder, hvilket både er praktisk (mht. rengøring) og kønt at se på.

Jeg kan godt lide, at ydretasken har "dupper" under, så tasken ikke er i direkte berøring med det gulv man sætter den på - det er jo ikke altid en offentligt toilet/puslerum lige er det, man har mest lyst til at sætte den på...


Jeg er sikker på at tasken vil blive flittigt brugt - og mon ikke ydertasken fint kan bruges alene når ble-tiden er forbi. Den "råber" i hvert fald ikke Pusletaske som den jeg havde gjorde!!


fredag den 2. oktober 2015

Forskelle på mor og søn...

Nogle får op i udseende, andre funktion :o).

I weekenden var jeg med manden, der skulle løbe Marathon, i Berlin. Imens han gjorde sig klar til start gik jeg en tur i Grosser Tiergarten ved brandenburger tor og Sejrsøjlen (Siegessäule) i skønt efterårssol og samlede store flotte kastanjer.




Hjemme igen mandag blev nogle af kastanjerne udstyret med tændstikker, garn og Posca tusch - traditionelle kastanje edderkopper




...eller det vil sige, Jacob var i hvert fald langt fra tilfreds med at jeg kaldte min første kastanje produktion for edderkopper: "Mor det ligner mere blomster!".

Derfor måtte vi i gang med rigtige edderkopper...og mor, de skal have mund ligesom den i Minecraft!
Sådan, selvom men kun lige er blevet 5 år kan man godt have en stræk mening og vilje!

 
 
 

onsdag den 23. september 2015

Kan kreativitet smitte?

Ja, det tror jeg helt bestemt!

Jeg bliver ofte spurgt hvordan jeg får tid til at være kreativ.

Jeg er så heldig at være på deltid. Det åbner mulighed for, at vi kan lave lektier inden aftensmaden - og når vi alligevel sidder omkring bordet har jeg gerne gang i lidt kreativt imens.


Det smitter - særligt når reglerne er nul iPad-spil inden lektierne er klaret - for så går Jacob ofte i gang med andre projekter og så følger Mads efter når lektierne er klaret. Elsker den tid og ikke mindst de snakke vi får samtidig. Med to drenge foregår al anden aktivitet nemlig højlydt og gerne meget fysisk ;o)

 
Har også på fornemmelsen at de eftermiddage værdsættes af drengene - og også Mads' veninde, der gerne gør os selskab flere gange om ugen... Så skidt med at gulvene ikke altid er rene, tøjet lagt sammen og maden på bordet præcis kl. 18.

Jeg vælger at tro at drengene alligevel bedre vil huske hyggetiden fremfor et pletfrit hus når de engang bliver voksne...i hvert fald er det de stunder der gør mig glad og ruster mig til at tage de uundgåelige kampe der unægtelig også er hverdag med en drillesyg præ-teenager storebror og en trodsig 5-årig lillebror ;o)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...