onsdag den 14. december 2011

Its beginning to look a lot like Christmas...

Flere "punkter" kan i hvert fald krydses af. Julekortene er lavet (inspiration hentet her).


Vores er dog lidt mere simple og uden 3D-effekten, men jeg synes de er blevet rigtig gode alligevel (og så var det lidt mere overkommeligt at lave) og indholdet er efterhånden også ved at "finde" ind i kortene. Synes det er hyggeligt at skrive julekort, det er også en god måde at vise venner vi ikke har set så meget til i året (som vi ellers gerne ville!) at de er i vores tanker. Derudover skriver vi selvfølgelig også de klassiske til forældre, bedsteforældre og søskende. De sidste er dem, der virkelig betyder noget for drengene/Mads. Når vi i juledagene kommer hjem til bedsteforældre og ser kortene stå fremme bliver han så glad og stolt over at se sig selv ;o) (sjovt som det ændre sig når man bliver ældre!).


Drengenes julebukser er også klaret:


Jeg havde noget Michael Miller Alfestof (og blødt denimstof) liggende (oprindeligt købt til Jacobs værelse inden jeg fandt det "rigtige" stof). Nu får alferne lov til at lege nisser her til jul, men tænker at bukserne også godt kan bruges bagefter? Håber jeg har ramt størrelserne rigtigt denne gang (det må afprøves senere...). Jacob er efterhånden svær at "ramme". Synes han er begyndt ar vokse i ryk som Mads også gjorde, da han var lille...så mon ikke han også bliver en lang dreng...? Indtil videre er han pænt foran kurven, det hjælper lidt at han kan arve lidt af det fra Mads, ellers var det blevet rigtig dyrt! ;o)

Og så kan jeg faktisk mærke at julestemningen kommer snigende, det hjælper med julemusik og så har jeg haft et par dage efter arbejde, hvor jeg har været i butikker. Det med at gå og kigge/handle i butikker efter solnedgang med lyskæder glimtende, den stemning kan netbutikkerne altså ikke levere endnu!!! Apropos netbutikker, synes jeg faktisk at det er noget skræmmende hvor få kunder, der (taget julen i betragtning) er at finde i butikkerne sidst på dagen. Med fare for at lade mit erhverv skinne alt for meget igennem, synes jeg ikke rigtig om det... :o(

Nå, men inden julestemningen forlader sindet igen, vil jeg slutte og i stedet skrive julekort og pakke de indkøbte gaver ind, når der om lidt er ro fra begge børneværelser (kryds fingre!) og Manden er taget til badminton :o)

Faktisk er i morgen også sidste rigtige arbejdsdag (i min afdeling - har stadig tre IT-projektdage i næste uge) i år, måske jeg skulle glæde dem med lidt hjemmebagte hindbærsnitter...at have fri mellem jul og nytår for første gang i ti år, skal da næsten fejres men manér ;o)

Ha' en god aften!

3 kommentarer:

  1. Det er bare sjovt med de kort der.. Måske jeg skal prøve det med drengene næste år ;)

    SvarSlet
  2. Tanja > ja, Mads synes det var rigtig sjovt, men Jacob var svær at holde styr på ;o)

    Stine > tak, tak :o)

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...