tirsdag den 26. juni 2012

Krea Blok

(ikke at forveksle med kreablog!)

Ja - det er vist det, vores kaos har medført...ud over at strikke er overskudet ikke til det store (til gengæld er jeg "allerede" nået halvvejs med mit projekt, så mon ikke jeg når i mål til november når indretningen af stuen går igang) . Det samme gælder indlæg her på bloggen - men snart er der håb forude!

I weekenden pakker jeg drengene og tager i sommerhus - og når vi vender hjem efter en uges tid er det ikke til vores midlertidige hjem - nej, det er til vores hus!!!

Godt nok skal vi bo med byggerod indtil slutningen af oktober (det er nemlig først i uge 32 vi påbegynder tilbygningen) - men hvor glæder vi os til at komme hjem igen ;o).

Heldigvis har mine forældre et skønt sommerhus ved Hvide Sande, som vi har kunnet bruge de weekender vi ikke har haft planer.

Sidste weekend fejrede vi Skt. Hans derude (heldigvis med godt vejr lørdag) og hyggede indenfor da det regnede (rigtig meget!) søndag


Skt. Hans skulle være helt efter bogen - så jeg fik tegnet en heks vi fint vil brændt af. Bagefter fik vi lavet popcorn og skumfiduser...mmmm!

Jacob fandt ret hurtigt ud af, at det bare gik ud på at hygge...
Han overrasker mig altså gang på gang - synes jo han skal være min lille dreng - men som han ligger der og nyder bålet er han jo efterhånden ret så stor!
Tænk at han bliver 2 år i midten af september!?! (mon det også betyder lidt mere hår på hovedet?)

Som sagt stod søndagen på ren afslapning og inde-hygge

Hjemvendt fra weekenden var energien til kreaprojekter tilbage - så har sørme fået syet et par bukser til Mads (og genopdaget hvor afstressende det egentligt er at sidde foran symaskinen).

...buskerne må I ha' til gode til en anden dag.

Rigtig god aften ;o)

10 kommentarer:

  1. Dejlige billeder fra weekenden, især din søde søn på snart 2 år, er da ikke til at stå for. Glæder mig til at se bukserne.

    Ha en rigtig dejlig uge i Hvide Sande, har selv boet i vestjylland for en del år tilbage, og det er især lækkert om sommeren med dens frodige natur.

    Mvh Helena

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, ja vi tager også snart afsted igen ;o)

      Slet
  2. Skønne billeder der oser af hygge :)
    Det bliver rigtig dejligt for jer at komme "hjem" igen.

    Kh

    SvarSlet
    Svar
    1. Jo, tror også både at vi alle slappede af den weekend ;o). Om en uge skulle vi gerne være begyndt på rengørring, så vi kan komme hjem igen - det bliver så godt! ;o)

      Slet
  3. Kan kun gisne om hvordan det er at være rodløs og uden sit rigtige hjem, men jeg føler at du klarer det godt Pia. Du er sgu sej!

    SvarSlet
    Svar
    1. Havde faktisk ikke troet at 5-6 uger ville betyde noget. Det tror jeg faktisk heller ikke det ville have gjort UDEN børn - men nu kan vi se en ende på det ;o). Tak for tiltroen, søde Libbie.

      Slet
  4. Dejlige hygge-billeder. Heldigvis har byggerodet ikke ødelagt dit krearum/symaskine. Så den har du stadig til at dulme 'nerverne' - tihi

    SvarSlet
    Svar
    1. Krearummet er helt væk (på mandag blivet det til køkken), men symaskinen "overlevede" ;o)

      Slet
  5. Jeg kan virkelig godt forstå at krea ikke lige står øverst, men det kommer jo heldigvis altid igen :-) Og så ser det altså bare ud som om i virkelig hygger når i er i sommerhus, skønt! :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, heldigvis ;o). Det gør vi også - dejligt at vi har mulighed for at låne mine forældres, der har alt børne udstyr som fast inventar (legetøj, højstol m.m.), det gør det hele lidt nemmere ;o)

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...