Jeg har længe overvejet om jeg skulle anskaffe mig en overlocker, mest fordi jeg efterhånden også gerne vil have, at det tøj jeg syr til drengene er "pænt" ud indvendigt.
Fik faktisk et tilskud til en sidste år i fødselsdagsgave, men tøvede med at købe fordi jeg aldrig havde prøvet at sy på en. Når jeg googlede på anbefalinger var der overvægt af mærket Bernina.
Jeg besøgte den lokale forhandler som også anbefalede denne type, men umiddelbart synes jeg det var mange penge at betale, for tænk hvis jeg det slet ikke var mig at bruge overlocker - og da jeg ikke blev tilbudt at prøve en derinde (spurgte godt nok heller ikke selv) kom tvivlen - var det måske i virkeligheden en ny symaskine, der kunne mere, jeg havde brug for?
Heldigvis, fristes jeg til at sige, har jeg tøvet med at træffe en beslutning - for sidste weekend fik jeg lov at prøve Libbies overlocker - en Singer 14Sh754 - den er ca. halv pris af Berninaen, men jeg var solgt på stedet!!!
Derfor var jeg også hurtig til at bestille en, allerede søndag - og tirsdag landede den herhjemme (min er købt lige her) - samme aften blev den pakket op og taget i brug.
...og ja, den er faktisk allerede støvet! ;o).
Jeg var lidt ivrig med at pakke den ud, så endte med at måtte tråde overtrådene om - men det lykkes efter et par forgæves forsøg.
Umiddelbart ser det ud til, at den uden problemer vil dække mit behov - den kan også sy dekorationssøm, men langt er jeg ikke nået endnu. Indtil videre går det mest med at sy jersey bluser/t-shirts og bukser...og jeg må indrømme at jeg ikke savner at zigzage klippet stof inden sammensyning - hvor er det lækkert og hurtigt at springe den arbejdsgang over.
Vi er allerede blevet rigtig gode venner og til den pris skal der ikke mange bluser igennem førend den har tjent sig selv ind. Jeg håber at weekenden vil levne lidt plads tid til "leg".
Beklager, hvis de næste mange indlæg blive med jersey i lange baner, men kan mærke en afhængighed komme snigende...
...dette er i øvrigt ikke et sponsoreret indlæg - bare en ny lykkelig overlocker-ejer, der lige måtte dele sin glæde med resten af Bloglang ;o)
Tillykke med 'dyret'! :-) Jeg har også en af samme type. Jeg har også kun været begejstret. Og jeg har slet heller ikke prøve andet end bare almindelig 'sy-sammen'-sting. :-)
SvarSletTak - må se hvornår jeg har mod på andet ;o)
SletStort tillykke med den!
SvarSletMan kan ikke forstå at man har kunne leve uden en, når man først har en :-)
Glæder mig til at se hvad du får kørt igennem den!
Nej - lige præcis - tænk hvor meget tid jeg har spildt på zigzag ;o). Der er allerede kørt en del igennem...
SletJeg tror det er samme model, som jeg har. Det er også en singer, og ligner den i hvertfald. Jeg er glad for min, og den fungerer til mit behov. Det er guld med en overlocker :-)
SvarSletGod fornøjelse med den :-)
Kh Viola
Ja, det er guld! Kan heller ikke lige se hvad mere jeg skulle mangle ;o). Men bedst af alt kan jeg nærke at sy-glæden for alvor er kommet tilbage ;o)
SletTillykke med maskinen - Jeg er dødmisundelig!
SvarSletDesværre går min maskinøkonomi i første omgang til at reparere min symaskine. 900 kr. ufff :(.
Glæder mig til den dag jeg også bliver ejer af en, overlocker :-).
Det bliver skønt at se dine jerseykreationer.
Det kan jeg godt forstå, det går jo bare så hurtigt med sådan en ;o).
SletØv, det er sådan nogle dumme penge - man får jo ikke rigtig noget "nyt" for dem ;o).
Tror de - og bukser (for det mangler den ældste) kommer til at fylde en del i fremtiden...
Yay!!! Have fun with it!!!
SvarSletI will - for sure!!! ;o)
SletTillykke med din nye makker! Du kommer til at knuselske den!
SvarSletKh Camilla
Tak - kan mærke at jeg allerede er godt på vej ;o)
SletUha, de der overlockere breder sig da rigtig for tiden :) Måske man skulle overveje sådan en fætter - hvis jeg ellers orkede at sy noget mere.. ;)
SvarSletDet er godt nok også lækkert - tror jeg har syet mere den sidste uge end jeg har det sidste halve år. Det, der tager længst tid er efterhånden at vælge og klippe stof/projekt ;o)
SletTillykke....glæder mig til at se det jersy der kommer ud af den, det skal du ikke beklage
SvarSletTak - det var godt, for har allerede kørt en del igennem ;o)
SletAh duften af ny overlocker;-) Når man først har fået en overlocker så vil man aldrig mere stille sig tilfreds med zigzag syninger, både visuelt og det ekstra tidspilde det er! Nej, når man først har fået en overlocker så overvejer man nogle dage om det ikke er lettere at sy et nyt sæt tøj frem for at starte vaskemaskinen;-)(okay, lidt overdrivelse fremmer forståelsen, tillykke med den nye maskine!)
SvarSletLige præcis - du kunne ikke beskrive det bedre ;o). Kan allerede mærke at drengene kommer til at mangle plads i skabene...
SletStort tillykke med din overlocker. Jeg har købt en brugt over DBA (huskylock) som kommer i løbet af et par uger :-) En helt ny verden for mig :-) Men det kommer der nok lidt om på bloggen til den tid... god fornøjelse med syningen!
SvarSletEj, glæd dig - tak og i lige måde ;o)
SletTillykke med overlockeren, det ligner samme model jeg har :-)
SvarSletGod fredag
Kh Sabrina
Tak - også god fredag til dig ;o)
SletEj, stort tillykke hvor er den sej! Det blir da skønt med sådan en sag til alle de fine ting du får lavet. Go weekend
SvarSletTak, ja den er skøn - god weekend til dig også ;o)
Slet