torsdag den 20. november 2014

Drengetur og nye helte...og en blogland-byttehandel.

I søndags havde Jacob og jeg besøg af den gamle mødregruppe - det larm (5 børn på 4 år, hvoraf 4 drenge - og deres mødre) gad de to store hankøn herhjemme ikke at lægge øre til.

Så de pakkede sportstaskerne og tog i svømmehallen. Det er første gang efter Mads' øreproblemer er historie (7-9-13) og heldigvis gik det rigtig godt, så næste gang kan hele familien tage afsted sammen. Det glæder jeg mig til at prøve!

Nu tog turen i svømmehallen ikke så lang tid som det tog at spise/snakke brunch med mødregruppen, så bagefter tog de i biografen og så "Planes 2". Da de købte billetter undskyldte billetsælgeren af de ikke længere viste den i 3D. Det vagte stor glæde hos Mads - han er nemlig ikke ret vild med 3D-film, det er hverken Mads eller Jacob i øvrigt. En skam at så mange børnefilm kun vises i det format til at begynde med :-(.

Filmen var et stort hit - og pludselig blev det papirklip jeg havde lavet til Anne lige pludselig meget spændende. "Sådan et ønsker jeg mig også mor!" - "vil du hellere have det end Chima?" - "nej(!), Jacob skal du ikke have nyt Dusty-pynt?" - "Nej(!)". Jacob har ikke set 2'eren - og er (heldigvis) stadig fan er 1'eren og det pynt jeg lavede med det tema ;o)

 
Klippene er mit bidrag til en byttehandel jeg har lavet med Anne/Fru Flittig. Retur har jeg fået den flotteste elefanthue - eller det vil sige Jacob har. Og han elsker den - og skulle i hvert fald havde den på med det samme! ;o)
 


Jeg havde givet Anne frie hænder til stofvalg - og det kunne ikke havde været bedre!
 
Stor var begejstringen da han opdagede at den var vendbar.
 
"Ej, mor, så kan jeg jo ikke vende den forkert"
 
Da storebror hørte det, var han meget interesseret - "mor kan du sy sådan en til mig?".
Han havde ellers proklameret at han altså var for stor til elefanthuer nu, men man har en standpunkt til man tager nyt ;o).
 
Heldigvis har Anne lavet en DIY inkl. mønster (som nok skal forstørres lidt), så jeg må i gang med en, så han kan få den i fødselsdagsgave.
 
Tak for byttet, Anne - du har ramt helt plet! ;o)   
 
 

2 kommentarer:

  1. Selv tak for byttehandlen....det er så fantastiske nogle papirklip du laver :-) Er glad for at stofvalget faldt i god jord....jeg tænkte farver og aktiv dreng...:-) Så må du jo få forstørret mønsteret så storebror også kan vende en elefanthue :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, jeg må igang, men sjovt at se den store misundelig på den lille - det plejer at være omvendt ;o). Tak

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...