På lørdag venter første børnefødselsdag som skoledreng. Mads har jo bestilt Super Mario tema. En del af pynten lavede jeg i god tid, så vi også kunne bruge den da han blev fejret af familie (som du kan se her)
Men lørdag nærmer sig med raske skridt, så de sidste ting er så småt ved at være klar.
Bl.a. har jeg lavet sugerør med skæg (godt nok ikke helt i Marioform, men den form virkede altså ikke så godt) og Super Mario masker
Maskerne er fundet via Pinterest her - lige til at printe.
De kommer til at ligge klar ved bordet og papirrankerne jeg lavede det meste af til blogtræf kommer til at hænge ned fra loftet:
Derudover har jeg lavet nye etiketter ½ liters vand:
Jeg har fundet forskellige karakterer fra Super Mario (bl.a. her og via google-søgning) og indsat dem centeret i Word (normal papirretning) i passende størrelse og printet. Derefter klippet dem ud (der er plads til ca. 5 på et A4-ark og sat maskingtape på samlingen.
Så nemt bliver vand pludselig lige så populært som sodavand/saftevand - og jeg slipper for at være den sure mor forbyder gæsterne at tage vandet med ind på værelserne - for det er da begrænset hvad skade vand kan gøre - og de fleste skruer låg på når de har drukket.
Samme koncept blev brugt sidste år da temaet var Jack og Piraterne (se evt. her)
Når vi engang er på den anden side af fødselsdagen laver jeg et indlæg med billeder og gode links, hvis du også vi holde Super Mario fest.
Uanset hvilke fest eller tema du går efter, kan jeg varmt anbefale Pinterest! Det største problem ved at kigge der, er at stoppe igen - så "nogen" blev nok liiiiidt grebet af stemningen (igen) i år ;o)
(håber jeg ikke jeg ender med at blive udstødt af forældregruppen efter lørdag!)
Hold nu op, får da helt lyst til at du skal arrangere min fødselsdag, det er så genneført. Helt fantastisk. Det skal nok blive en god fest.
SvarSletElsker det - særligt forberedelserne ;o)
SletDu er altså bare så god til. Det der med at arrangere børnefødselsdage. Top dollar for et fedt tema
SvarSletTak, Helena
SletMega fedt tema - det kan næsten ikke blive andet end en fantastisk fest. :)
SvarSletTak - det var heldig vis vellykket ;o)
SletDu er altså super sej! Så gennemført uanset hvad du laver!!! Engle, juleranker, hems eller fødselsdage - gad godt have din energi!
SvarSletTak, hvor er du sød! Energien kommer netop af at lave sådan nogle ting, fordi det ligger så fjernt fra det jeg laver mellem 8 og 16 ;o)
SletFantastisk! De børn får sørme nogle imponerende fødselsdagsfester!!
SvarSletTal - Mads var heldigvis også tilfreds, men tænker det bliver svært at indfri forventningerne næste år ;o)
Slet