mandag den 21. oktober 2013

Mads' seng...

Sidst Mads' seng blev vist frem på Instagram, fik jeg en del spørgsmål til hvordan vi havde lavet den, det vil jeg prøve at forklare her.




Desværre har vi ikke helt så mange billeder af sengen da den undervejs som jeg huskede, så den udførlige DIY kan det ikke blive :o(


Men billederne ovenfor giver da en lille idé om materiale og fremgangsmåde.

Vi startede med lave en ramme af lægter og bore den fast på de tre vægge sengen står op ad. Den lægte er understøttet på otte steder (i hvert hjørne og ved siden af kommoderne, som er disse MALM fra IKEA). Derefter bliv der sat lamelbund op for at sikre ventilation under boxmadrassen. 

Bag kommoderne er der et godt 30-35 cm. ind til væggen. Der har vi sat hylder, som man kan tilgå fra hulen under sengen. Sengen er længere end en alm. voksen box-madrass, så i forlængelse af madrassen står Mads' bøger i kurve. Over dem har vi sat en hylde til spil.



Forsiden er lavet i krydsfinér, hvor vi har valgt en organisk form. Den er sat fast på rammen/lægten og med beslag på vægten (så den kan holde til leg).

Ved trinnene er sat en lægte på bagsiden så stigen er til at kravle på, uden at få ondt i fødderne.

For at Mads ikke skal falde ud af sengen har vi lavet en sengehest af en rundstok, som kan sættes ind i nogle kroge og lukke "hullet" om natten.



Det sorte på Malmkomoderne er en mors forgæves forsøg med en dymo på at skabe lidt orden på et drengeværelse (så kunne vi voksne da læse hvor de forskellige ting har hjemme)...

Udover sengen har Mads også et klapskrivebord (som du kan læse om lige her - ligesom du kan læse om ABC-plakaten her), så selvom værelset ikke er af de største har han meget gulvplads. Det er altså et must når der leges med biler, tog eller lego! ;o)


17 kommentarer:

  1. hvor er den seng fed... Glæder mig til jeg en dag får mit eget hus så jeg rigtig kan lave fede ting til mine unger ;D

    SvarSlet
  2. Det er altså en vildt smart seng. Den har I altså lavet godt og gennemtænkt. :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Maiken. Den får også lov at blive på værelset længe. Det er rart når en af de idéer man fører ud i livet også fungerer ;o)

      Slet
  3. Den er SÅ fed, den seng! Well done! Elsker at se den slags kreative og lidt større gør-det-selv-projekter :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, det gør jeg også. Vi er absolute ikke handymænd nogle af os, men efter vi er flyttet i hus har vi haft succes med både at designe/bygge skur, hegn, terrasse og en masse projekter indendørs - manden er dog ved at være mæt af mine idéer ;o)

      Slet
  4. super god idé. og det er da den hyggeligste hule han har derinde!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, det er overraskende nok sengen, der er det største hit - der kan man jo lege piratskib ;o)

      Slet
  5. Super god ide' , hvor gammel var Mads da han "flyttede" ind i den? Hvordan er pladsen nedenunder? Kh Nanna

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi byggede den i marts/april 2012 - og han er fra dec. 2010. Der er fin plads under sengen til en skummadras, puder og tæppe (læsehule var det tiltænkt) i praksis er det dog ofte kaos, da Mads bruger hulen til at gemme rod når han bliver bedt om at gøre værelset fint inden sengetid ;o).

      Jacob som lige er fyldt 3 år kan godt selv kravle op og ned, men ville nok ikke bryde mig om at han sov deroppe endnu - højden svarer ca. til øverste køje i en køjeseng...

      Slet
  6. Hvor er det godt lavet, super idé, både med opbevaring under/bagved og selve trappen. Dejligt at have en til at føre sine ideer ud i livet :)
    Du har måske skrevet det tidligere - men har du selv lavet og fundet på walstickeren?

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak. Heldigvis har han mod på at lære - han ejede ikke et stykke værktøj, da vi flyttede sammen for ti år siden! ;o). Wall Sticker har jeg selv fået lavet i ønsket størrelse/skrift efter at have set denne på Pinterest: http://www.pinterest.com/pin/61854194852274984/. Den findes også i en pige udgave: Girls (n): a giggle with glitter on it

      Slet
    2. De mænd, de mænd ;) Tusind tak for svar, må da fluks kigge på pigeudgaven :)

      Slet
  7. Hold nu fast et fedt værelse… Det er lige hvad jeg går og drømmer om, at min søn skal have på sit værelse når han bliver lidt større. Hvor gammel er Mads, hvis man må spørge?
    Selvom jeg er så heldig at være gift med en håndværker, så tror jeg nu alligevel jeg vil hoppe med på ideen med IKEA skabene. De er nemlig fine og praktiske. Men nu må man jo se hvad jeg kan finde på…

    Forresten, super fed blog du har her. Jeg må straks få sat dig på min faste blogliste…

    KH Marie

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marie.

      Tak for roserne. Mads er 7 (fra dec. 2006) - han fik sengen da han var 4. Den er stadig lige populær og lillebror (3 år sept. 2010) plager allerede om også at få én.

      Den er praktisk - der er masser af opbevaring indbygget og hulen under sengen er også et hit. ;o)

      Mange tak.

      Kh. Pia

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...