torsdag den 11. juli 2013

Tak for denne gang...

Måtte vi sige til børnehave forrige fredag. Mads havde sidste dag i børnehaven og i uge 31 starter han op i SFO. Jeg må indrømme at hans skolestart pt. koster mange bekymringer. Som jeg før har skrevet lidt om er Mads i den grad ørebarn og har pt. to store huller i hver trommehinde, der ikke vil vokse sammen.

Det betyder desværre nedsat hørelse og dårlig balance (= dårlig motorik), men det var ikke mine bekymringer, dette indlæg skulle handle om, men derimod vores afskedsgave til pædagogerne ;o).

Mads har gået i vuggestue samme sted, så det blev næsten til 5 år. Derfor var det også vigtigt at gaven skulle være delbar. Mads foreslog selv en kage, så det blev sommerhuskager (også kendt som guldkornskager).


Supernemme og hurtige at lave. For mig er de også fyldt med minder, da min mormor altid lavede dem når vi holdte ferie med dem i deres sommerhus i Saksild.


En gammel kagedåse blev beklædt med nyt papir og et kort lavet via picmonkey.com


Mads var super stolt over at overbringe gaven, så vi fik sagt pænt på farvel og på gensyn ;o).

6 kommentarer:

  1. MAN MÅ ALDRIG SKRIVE SÅDAN EN OVERSKRIFT!!!!
    Ej jeg troede dælme lige at du var blevet træt af at blogge :)

    SvarSlet
    Svar
    1. UNDSKYLD ;o).

      Jeg kan slet ikke undvære Blogland - så hellere lidt længere pause og lidt færre kommentarer ;o)

      Slet
  2. Uha, nej, jeg blev også helt dårlig da jeg læste din overskrift! Godt at det ikke handlede om, at du vil stoppe din blog, men om lækre småkager og et spændende nyt kapitel der skal til at starte for Mads :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, hvor er du sød Ann-Katrine. Nej, du slipper ikke for mig endnu ;o)

      Slet
  3. Det må have været underligt - Emil nåede kun 2,5 år i børnehave, men jeg syntes stadig det var vemodigt. Det bliver spændende med SFO og skole og jeg kan sagtens forstå dine bekymringer - man ville jo ønske at man kunne bære dem hele vejen igennem livet, men mon ikke det hele går? Ellers ville børnehaven nok også have udtrykt bekymring omkring det.
    K.h.
    Christina

    SvarSlet
    Svar
    1. Meget - de har jo kendt hans behov. Vi har lige fået tid til en af de to operationer han skal have, så nu håber jeg bare det hjælper så jeg kan smide mine bekymringer væk. Indtil da må jeg bare støtte ham så godt jeg kan. Heldigvis har jeg fri hele september-måned, så mon ikke både mor og søn kan nyde god af det ;o)

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...