lørdag den 8. juni 2013

Øv...

I går fik jeg mulighed for at forsøge mig med knickers til drengene.

Vi havde været til sommerfest i vuggestue/børnehave hvor Mads bl.a. optrådte som stærk mand. Det var derfor to meget trætte drenge, der steenede foran fjernsynet til Disney Sjov. 
Jeg benyttede lejligheden til at tegne mønster af til begge drengene (fra det nyeste Ottobre blad).

Mønsteret gik kun til str. 128, men tænkte at jeg kunne lægge lidt ekstra til for at få det til at passe til Mads (der normalt bruger str. 134/140), men det glemte jeg og tænkte bagefter - det går nok...det gjorde det så bare ikke :o(


Til gengæld passer Jacobs hans knickers perfekt (ærger mig over at de ikke også fik lommer som Mads', eller dem, der skulle have været til ham).

Mads var ellers helt vild med dem, så jeg må igang med at forstørre mønster, så han også kan få et par!


T-shirtene passer heldigvis, så helt forgæves var fredag aften foran maskinerne heldigvis ikke :o)

Rigtig god aften! Stor min bliver på sofaen, med udsigt til det fine print jeg har købt fra dygtige Camilla og vasen(erne), hvor prisen (på tilbud) lige passede med de fødselsdagsgaver der skulle byttes... 


Det er planen at billedevæggen over sofaen skal laves færdig - så håber snart at kunne vise de print jeg har købt på den rette plads. Tror det bliver rigtig godt ;o)

14 kommentarer:

  1. Øv, med de bukser. Surt show, når nu tiden er brugt. De er rigtig fine og jeg er enig med dig i, at lommerne bare lige gør det sidste for bukserne.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er surt - særligt når det var de store, der fik alle detaljerne ;o)

      Slet
  2. De ser ellers stangsmarte ud.... Ærgeligt at de så ikke passede! Heldigvis kan de vel gemmes til mindstemanden kan passe dem?

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, meget. Tror de ryger videre - ville være en skam hvis han var str. 128 om vinteren ;o). Vores drenge vokser hurtigt, så de når normalt at vokse ud af overgangstøjet fra forår til efterår ;o)

      Slet
  3. IH de er smarte. Heldigvis har du en lillem som vokser sig stor, og så ligger der et par klar :-) Så er det da ikke spildt arbejde.
    Jeg har brugt MiniKreas smalle buksemønster, og det har jeg forkortet i længden., når jeg har lavet knickers - og det var nemt og lige til. Kh viola

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er nu kun en aften, der gik med det - mønsteret var lige til - så tror de ryger videre. Så behøver jeg ikke at være træt af det hvis de passer Jacob om vinteren i stedet for om sommeren ;o)

      Slet
  4. De er ellers såå fine - skønt stof! og fint med ribkanten forneden. Træls de lange, blev for små. Håber de kan bruges til en i omgangskredsen!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak - ja, mælkedrengestrib tror jeg aldrig jeg bliver træt af at se på ;o).
      Det håber jeg også. Vi kender heldigvis en del drenge der er på alder med Mads, så mon ikke det lykkes at få dem i brug i sommervarmen ;o)

      Slet
  5. De er da mega fede begge par. Jeg aftager gerne de mindste :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, søde, men de mindste passer, så dem beholder vi selv ;o)

      Slet
  6. Æv også, for nøj hvor er de fede! Og hallo, fedt print med fluen!! :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja :o( - ja, er også ret vild med det...og så er det endda svært at fange rigtigt på billeder ;o)

      Slet
  7. Orv, de er ellers totalt fede, de knickers! Synd at det ene par ikke passede. Elsker mælkedrengestriberne i kombination med neon-detaljerne.
    Kram!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, øv :o(. Overvejer at skifte elastik og rib og så lade Jacob få dem som lange bukser, de passer næsten i længden ;o)

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...