lørdag den 24. september 2011

En forsinket fødselsdag...

...forhåbentlig en god afslutning på en øv-uge!

I morgen kommer mandens familie til Jacobs 1 års fødselsdag. Vi nåede desværre kun at holde en af de tre planlagte (pga. sygdom). Men det retter vi lidt op på i morgen. Vi har indbudt til brunch og satser på, at Jacob ikke sover alt for længe formiddagslur. Cupcakes er klar, det samme gælder fødselsdagsboller og skinkemuffins. I morgen, inden gæsterne kommer, skal vi ha' lavet dejen til vafler (ja, det har store bror bestemt vi skal ha' i stedet for pandekager), lavet æg og bacon, skåret frugt, anrettet pålæg og bagt de koldt hævede boller (der står og hæver i køleskabet nu). Det burde være til at nå. Vi starter jo stadig dagen tidligt (dog uden særlig mange søvnafbrydelser, 7-9-13) ;o)


Men ellers har ugen ikke lige været på min side. Startede med at rive hul i min elskede nederdel i læder :o(. Hullet er ikke større end manden i skindbutikken mener, at han kan lime det (og det så ikke vil kunne ses), ved dog ikke rigtig om jeg tør ta' chancen, er der nogle af jer der har erfaringer i den retning?

En ulykke kommer jo ikke alene (har jeg hørt noget om), så onsdag faldte en hylde på kontoret ned om natten (et hint om oprydning i stofsamlingen...måske???). Hjælp et rod det efterlod!!! Det ligner heldigvis en arbejdsplads igen nu, men kostbar tid gik tabt...har slet ikke haft tid til at sy på "lisbeths" puder :o(.

Torsdag startede med fyringsrunde på jobbet - har heldigvis stadig mit job - men det er der 150 kollegaer, der ikke har...så stemningen var ikke god :o(. Eftermiddagen bød på gymnastik for Mads' vedkomne. Vi parkerede et andet sted end vi plejer...dårlig ide. Jeg overså nemlig lige et lavt hegn da vi skulle hjem (har ALDRIG kørt ind i noget før), heldigvis slap hegn og bil uskadt, men det lød lidt voldsomt. Nu lyder det så bekymret "pas nu på det ikke siger bang, mor!" hver gang vi bakker...hvor længe mon det skal stå på??? Med en 4-årig som vidne kunne jeg da også godt glemme alt om at forbigå min fejl i tavshed, med det samme vi var hjemme: 'far, ved du hvad......."
Ja, og som kronen på værket var torsdag også dagen, hvor begge drenge fik konstateret, at de stadig, trods penicillin, øredråber og dræn har mellemørebetændelse! Det betyder nok desværre at Mads igen skal ha' lagt dræn til november (det ene er nemlig faldet ud)...arrrggghh, gider bare ikke mere ørebørn...slut!!! Vi har besluttet at søge alternativ behandling sideløbende med behandling/kontrol ved ørelægen, så jeg er MEGET åben for gode råd, erfaringer og historier.

Men puha, sådan en uge dræner. Heldigvis har vi haft en rigtig hyggelig lørdag. En del praktisk er nået herhjemme og Mads og jeg har været IKEA. Super hyggelig tur, skønt at have den store dreng alene...men, hvorfor er det altid at det sker, at det kommer til at koste det femdobbelte af det planlagte!?! ;o). Men det var nu nogle rigtig gode ting vi fik handlet (selv manden var for en gangs skyld enig!?!...)

Ha' en god aften og søndag! :o)

6 kommentarer:

  1. Puha da for en uge..
    Tillykke med du beholdte dit job, DEJLIGT for dig, øv for de andre..

    Har også haft ørebarn, som heldigvis (også efter et tab af dræn) ikke var plaget af det efter 3 års alderen, så håber din Mads snart bliver fritaget da!!!

    Børn OG mænd glemmer aldrig, når quinder laver buler, he he, så det tror jeg du må vænne dig til ;o)

    Ønsker dig en meget bedre og meget mindre uheldig uge, næste uge..

    SvarSlet
  2. Sikke da en uge. Håber det næste bliver bedre og at I får en hyggelig dag i morgen :)

    SvarSlet
  3. FamilienG > ja, det er en af dem, man gerne hurtig vil glemme ;o)
    Håber sådan at undvære endnu en gang dræn (vi har været der mange, alt for mange gange). Frygter at han allerede har nedsat hørelse pga. arvæv :o(

    Årh, det mener du ikke...måske han kan bestikkes til tavshed? (håber).

    Tak - håber også din bli'r god!

    Line > ja, det var bare øv :o(. Det satser vi på - tak :o)

    SvarSlet
  4. Puha Pia - sikke en uge!!! Håber I får en dejlig dag imorgen, lyder som om i har styr på det hele!!
    Mht. mellemørebetændelse så har min lille frøken lidt meget af det også! Efter fire gange dræn (og en feberkrampe) valgte vi prøve at udelukke alle komælksprodukter ( hun fik i stedet kalk-tilskud) - og det hjalp altså helt fantastisk! Efter hun nu også får mælkesyre-bakterier hver dag bider forkølelse slet ikke mere - og søløve-hoste har vi ikke hørt noget til længe!!

    SvarSlet
  5. Hej Pia
    Hold da lige op for en uge I har haft!!! ØV altså...!!!
    Så kan næste uge da kun blive bedre ;)
    Vores ældste datter har også været ekstrem ørebarn og har fået pencilin og lagt dræn i et utal af gange - faktisk faldt drænene ud flere gange lige efter de var sat i, indtil ørelægen bestilte nogle specielle dræn hjem til hende, som hun så heldigvis ikke udstødte... Det var en hård tid, hvor vi prøvede ALT - hun fik suget ørerne for snask tre gange om ugen hos ørelægen (om morgenen før åbningstid, for at vi kunne nå at møde på arbejde), vi gik til zoneterapi, undgik komælk, fik diverse dråber i både ører og som kosttilskud... Men intet hjalp - kun tiden!
    Da hun var omkring 4 år stoppede problemerne af sig selv og hun har nu fin hørelse helt uden mén...
    Jeg håber for jer, at I finder noget der hjælper jer!!
    I må have en rigtig dejlig allerførste fødselsdag i morgen :)
    Kh Tina

    SvarSlet
  6. Jeg håber bare, at i får den BEDSTE fødselsdagsfejring i dag, for sikke da en uge, og så håber jeg snart at den sygdom forlader ørerne, for det er da opslidende! Vi har endnu ikke været i mellemærebetændelsens jerngreb, så har desværre ingen råd - kun ønsker om god bedring Knus fra Lisbeth

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...