Sider

onsdag den 29. februar 2012

Elefanterne fik fred...og manglende tålmodighed

Skamlen endte med Ferm-tapet frem for Minimega Elefanterne.

Synes det tapet, jeg fik af Pernille, passer meget bedre til vores køkken. Nu mangler skamlen bare en omgang lak, så er den klar til brug igen.
Håber drengene kan lide den.


På billedet er også en fin 3D kugle, som jeg fandt en DIY til lige her. Umiddelbart så det jo dejligt let ud, men må indrømme at det nok bliver den eneste jeg får lavet af dem :o(.

Det tager længere tid end min tålmodighed er til, når det bare lige skal være et sofa-hygge-projekt. 12 dele, der skal tegnes og derefter klippes for til sidst at blive foldet. Synes dog stadig kuglen er vildt flot, men mon ikke der går lidt tid inden den får venner? ;o)

Nu kalder dynen vist...god nat!


- Posted using BlogPress from my iPad

mandag den 27. februar 2012

Pakkeleg - vil du lege med?

For efterhånden længe siden meldte jeg mig til endnu en runde pakkeleg (synes det er så hyggeligt). Denne gang ved en blog jeg helt tilfældigt kom forbi "Kreativf Rainbow Me".

Godt Laila har god tålmodighed, for min returpakke er først på vej i kuverten her til aften...




Så nu er det også tid til at sende legen videre.

Reglerne er simple: Modtag en gave fra mig, send en retur og send legen videre til to nye. Altså modtag 3 pakker, send 3 pakker...lykkes det mig alligevel at gøre det indviklet? ;o).

Har du lyst at lege med? Så lig en kommentar som en af de første to...




Til slut lige et glimt af pakken der havnede her - tak Laila :o).

Rigtig god aften. Nu vil jeg udnytte noget af inspirationen fra Blogtræffet i går... :o)

- Posted using BlogPress from my iPhone

søndag den 26. februar 2012

Blogtræf...

Hvor er jeg glad for, at jeg slap fri af sygdom tids nok til blogtræffet i dag!!!

Det er altid spændende at se hvem der gemmer sig bag skærmen og skønt når snakken bare går og man helt glemmer at det er første, eller anden, gang man ses.

Sådan en dag giver altså bare ny energi! Måske Libbie har ret - næste gang må vi tage en hel weekend :o).

Der er stadig en masse indtryk, der lige skal falde på plads - men tusind tak for en dejlig søndag og ikke mindst alle de fine gaver!!!


Billeder fra dagen blev der ikke så mange af - og detajlebillederne glemte jeg helt - til gengæld er jeg en masse nye bekendskaber rigere - bedre bliver det ikke ;o)









Håber på flere timer i så godt et selskab!

Nu vil jeg smutte rundt i Blogland, og håbe på at kontrolordene ved kommentargivning er blevet ændret - øv, hvor jeg synes det er bøvlet at skive nu! :o(

Rigtig god aften :o)

lørdag den 25. februar 2012

Styr på de sidste tråde...

Så er det i morgen, det sker...glæder mig :o)

De sidste par dage har desværre budt på lidt afbud, men er sikker på at vi får en dejlig søndag alligevel!

Kan det blive andet, når man samler denne flok

Jeg har pakket symaskine, stoffer, mønster m.m. Har nemlig ikke helt bestemme mig for hvad jeg skal lave endnu. Jeg tager også en stak kreabøger fra biblioteket med i tasken - så mon ikke jeg finder på noget?

Er rigtig spændt på i morgen, der giver altid lidt sommerfugle i maven at mødes for første gang...sådan rigtigt.

Ud over at få styr på de sidste tråde til træffet har jeg også forsøgt at få lidt styr på min del af kontoret. I takt med at mine kreative materialer bliver flere og flere (den må være en bivirkning ved at blogge) har jeg fået plads-problemer. Derfor kastede jeg mig i dag ud i noget opbevaring: 


Planen er at aben skal udskiftes med en nålepude, en plads til sy-saks, kridt, sømometer, målebånd og opsprætter - alle de ting jeg fortvivlet leder efter gang på gang...!

Jeg elsker at lave systemer, men må indrømme at det ofte kniber med at vedligeholde dem (spørg bare min stakkels mand), jeg binder mig selv ind at det bliver nemmere nu! 

Indtil videre har den været dejlig nem at lave: en ubrugt hylde med store søm - nemmere bliver det vist ikke :o)

Rigtig god aften!  

fredag den 24. februar 2012

Ufrivillig standby...

Puha, sikke en omgang...!

Jacob nåede ikke fastelavn - han har været syg siden søndag :o(

Jeg "valgte" at gøre ham selskab mandag eftermiddag. Det var/er en af de slemme omgange - jeg tror kun jeg har været vågen et par timer i døgnet tirsdag, onsdag og torsdag...puha!

Så er det altså guld værd med en mor, der kan passe Jacob... En af dagene kunne hun dog kun til middag, så derefter kom manden tidligt hjem fra arbejde og tog over. Kollegaerne driller ham stadig med "konens første sygedag". Kan ikke huske hvornår jeg sidst har været så dårlig og træt!

I dag er det gået lidt fremad. Jacob er efterhånden frisk, så vi satser på at han er 100% klar mandag. Jeg har været på arbejde i dag, men kæmper stadig med et tungt hoved og en rød næse. Årh, hvor jeg håber det "letter" inden søndag (som jeg i den grad glæder mig til!!!).

Mon ikke en aften på sofaen i dette selskab kan hjælpe lidt på vej (kryds lige fingre, ikke?) 


...og godt pakket ind i tæpper og med mine nye strømper på


...tak mormor, de er allerede et stort hit! ;o)

Jeg havde planer om at blogtræffet søndag skulle bruges på endelig at lære at hækle, men med udsigten til et træf med tungt hoved, er det måske ikke den bedste idé - derfor måtte jeg forbi stofbutikken i dag efter arbejde (ja, undskyldninger er der nok af...jeg har jo næste "ingen" stof i forvejen).

I posen kom disse skønne stoffer, tittebånd og tråd. Er helt vil med neontråden, det måtte med hjem selvom jeg ikke lige ved hvad jeg skal bruge det til endnu ;o)


Mon ikke jeg kan få noget fint ud af det på søndag?

Jeg fik også en lille hilsen, som vi trækker lod om på søndag, men her et lille sneak peak:


Det kan man da kun komme i godt humør af ;o)

Rigtig god aften!

Mandag lå der en pakkeseddel i postkassen, den fine pakke har jeg endelig fået hentet på posthuset i dag. 
Men meget mere om den når vi er på den anden side af blogtræf...

søndag den 19. februar 2012

Klar til fastelavn

Nu er udklædningen i hvert fald...



...værre ser det ud med Yoda - han er desværre feberramt og meget mat i dag, men det lykkes da at afprøve "dragten", hvis han måtte låne storebrors lyssværd.




Håber han får det bedre i løbet af dagen og at middagsluren gør ham godt.

Rigtig god søndag.


- Posted using BlogPress from my iPad

lørdag den 18. februar 2012

Løse ender...

Sådan nogle findes der mange af herhjemme lige i øjeblikket. Så en lørdag aften alene hjemme (manden er taget på mandetur i eftermiddags og vi ser ham først igen i morgen ) passer mig rigtig godt :o)

Desværre var det en lidt varm Jacob jeg puttede her til aften - krydser fingre for at det blot skyldes træthed...men tvivler :o(

Projekterne er mange, men planerne for i aften er at kappen til Jacobs kostume skal klippes, så den kan syes i morgen. Det er det sidste jeg mangler (vel også på tide eftersom vuggestue/børnehave fejre fastelavn på mandag...hvis altså han kommer afsted).

Når jeg det, skal denne også have anden gang med penslen



Så jeg snart kan komme igang med at lege med elefanterne fra Minimegas ophørsudsalg...

Ja og så måske lidt papirklip til de fine forårsgrene, der nu pynter på spisebordet...de er lidt bare.




Rigtig god aften ;o)


- Posted using BlogPress from my iPad

torsdag den 16. februar 2012

Weekend forude...

Årh, hvor er den kommende weekend kærkommen!

Synes i den grad jeg trænger til at slippe for den dårlige samvittighed over ikke at være på arbejde pga. syge børn eller den dårlige samvittighed over at være på arbejde når børnene er syge!

Hvorfor er det så svært at være to steder på en gang eller bare være 100% det sted man er fysisk...eller er det bare mig?

Som hjælp på den årlige samvittighed overfor mine gode kollegaer (som aldrig brokker sig trods fravær pga. drengene) forkæler jeg dem med chokolade cupcakes i morgen (igen med det fine hjerte krymmel fra Tiger).


Mon ikke det skaber glæde. I køleskabet står en bolledej, så friskbagte boller kan gøre dem selskab.

I dag mødte jeg tilfældigt en gammel veninde i byen. Det er længe siden vi sidst har snakket sammen, så det resulterede i en cafedate i morgen aften. Det glæder jeg mig rigtig meget til ;o)

Nu vil jeg finde dynerne - god nat - og rigtig god fredag!



- Posted using BlogPress from my iPhone

Kunne ikke lade være...

Mon ikke det ender med en hjemmesyet kreation til fastelavn alligevel
- nu er noget af tilbehøret da på plads ;o)


...hvis altså det passer - modellen var kommet i seng da jeg var færdig i går, så er lidt spændt på om det passer!

Jeg har haft to udklædninger i tankerne til Jacob. Den ene var Rasmus Klump (har nemlig noget stof liggende, der passer til hans bukser), men da Mads valgte Darth Vader er Yoda jo oplagt.

Vuggestue og børnehave er samme sted (dog hver sin bygning), så det kunne jo være sødt at aflevere to drenge der passer lidt sammen på Mandag. Derudover er den ene jo ond og den anden god - sådan svinger det også herhjemme lige pt. Det ene øjeblik er de bedste venner - det næste er der stjernekrig!!!

Nu mangler jeg "kun" Yodas kappe - og hvis jeg når det den brune stok. Jacobs lys sværd har dog bamsefyld (det får en evt. stok også) - tænker det er mere praktisk i en vuggestue. Så må han til gengæld leve med en ulige kamp herhjemme...

Sjovt som Starwars lige pludselig er blevet så populær, selv i børnehaven! Må indrømme at jeg aldrig har set en hel Starwars film - hurra for google og en velinformeret børnehavedreng og hans far ;o)

onsdag den 15. februar 2012

Jacobs udklædning...

Jacobs udklædning til fastelavn er stadig usikker. Måske ender han som Tigerdyr på mandag (Mads' aflagte) eller også får jeg tid til at omsætte tanker til handling...håber det sidste, selvom det umiddelbart bli'r lidt svært at presse ind :o(.

Materialerne til udklædningen ligger allerede i stofstakken, så det burde være lige til. Kan du gætte hvad jeg drømmer om at sy til Jacob?




Mads er der styr på, den fandt han jo i Berlin. Så panik bliver der ikke, men har sådan lyst til at prøve selv at lave noget til Jacob. Ville ønske jeg kunne kaste mig over det i aften, men pga. turen til Viborg i dag er jeg nødt til at arbejde i aften :o(.

Desværre endte turen også med udsigten til indlæggelse og operation. Men det vil jeg ikke tænke på nu. Er ikke god til sådan noget, så vil hellere vente med at bekymre mig indtil indkaldelsen lander i postkassen. Heldigvis intet alvorligt, men bare tanken om at de skal skære i min lille dreng er jeg altså ikke vild med :o(


- Posted using BlogPress from my iPad

tirsdag den 14. februar 2012

Forberedelser til Blogtræf...

Snart skal de sidste detaljer mht. Blogtræffet søndag den 26. februar til at være på plads.

Nej, hvor jeg glæder mig til at tilbringe en dag i selskab med disse skønne bloggere!!!

Nyder at have noget positivt at se frem til, lige pt. synes jeg nemlig alt for meget herhjemme går op i sygdom, igen, igen fristest jeg til at skrive (synes ikke vi får særlig lange perioder uden :o().

Mads røg på dobbelt penicillin (både som dråber til øret og som væske til mund) i dag. Det vidste sig at han havde meget slem betændelse i det ene øre (ja, faktisk begge, men der er kun hul i den ene trommehinde - så det ender nok med dræn igen, igen). Vi endte ved en ørelæge i Viborg, da ørelægen her i byen ikke kunne finde en akuttid og iøvrig mente at han sagtens kunne komme i børnehave på panodil selvom det væsker (med blod) ud af øret, så kunne vi få en tid mandag formiddag...hvad sker der!?!

Hvis vi ringer og siger at vores dreng har ondt, det bløder, væsker og at vi har mistanke om at det er slemt for han har problemer med at høre - så er det nok ikke for sjovt! Mon ikke et kontrolbesøg kunne aflyses så? Jeg rykkede i hvert fald gerne min tid, hvis jeg er gjorde det for et barn eller en anden der havde øresmerter. Mon ikke vi skal have skiftet ørelæge?...det tror jeg nok!

...nå nu ikke mere elendig hed herfra. Tilgengæld vil jeg vise hvad vi har fået lov til at udlodde til vores blogtræf:

To fine Hoptilmist Sparebøsser i Lime.
(billedet har jeg lånt her)

Det er Jyske Bank, der har skænket de to fine Hoptimister, som vi trækker lod om på træffet den 26. februar - mange tak!

Nu vil jeg nyde resten af aftenen. I morgen står den på endnu en tur til Viborg - Jacob skal nemlig til kontrol på sygehuset....mon vi skulle overvejer at flytte til Viborg, vi får da brugt noget diesel :o(

mandag den 13. februar 2012

Valentines Day - og Blog award

Happy Valentines Day...altså i morgen! ;o)

Ikke at det er noget vi nogensinde rigtig har fejre
- andet end manden indimellem har leveret en bruket blomster.

I år bliver der med al sandsynlighed heller ikke plads til romantikken - ældstedrengen er nemlig syg - natten til i dag fik han feber og øreproblemer...argh - stop nu!

Håber yngstedrengen går fri, selvom det ikke tegner så godt - har allerede været inde ved ham fire gange på 1½ time :o(

Men med udsigten til Valentines Day kan man jo godt lege lidt med det fine hjerte krymmel fra Tiger.
Det var hvad vi gjorde i weekenden, da vi fik gæster...

Her tilfører de fastelavnsbollerne af vandbakkelser lidt kærlighed...



Og sørme om jeg ikke den anden dag fik en blog award - af Nørke Tøserne
(som jeg i øvrigt glæder mig rigtig meget til at hilse på i Silkeborg den 26.).

Tusind tak!

Awarden gives vindere til 5 andre bloggere med under 200 læsere.

Jeg elsker at opdage nye blogge - og dette er jo den perfekte måde - derfor vil jeg gerne lege med!

Disse blogge har jeg "opdaget" på det seneste, hvis du ikke kender dem synes jeg du skulle kigge forbi :o)

- tjek lige den fine ræve-pude....wauw!
den tror jeg skal efterlignes engang ;o)

- Jonna mestre hækling (modsat mig) og har en rigtig hyggelig blog.
Jeg glæder mig til at se hende IRL den 26.
- og så hun har faktisk har gang i en Give Away ;o)

- en farverig blog. Charlotte viser fine køb fra Etsy, hobbysysler
- og sørme om du ikke også finder en Give Away hos hende ;o)

- En dejlig blog, med den perfekte sammensætning af lidt af hvert.
Og så har Michelle et rigtig flot blogdesign ;o)

- En skøn blog, med fine kreaprojekter
- og her faktisk også en Give Away!

Nogle af bloggerne har sikkert fået denne award før eller ønsker af andre årsager ikke at sende legen videre. Det er helt ok med mig, jeg synes bare jeres blogs fortjente en fremhævelse ;o).

Der er så mange fine blogs, så tjek min blogroll, hvis du mangler inspiration - der har jeg placeret endnu flere af slagsen ;o)

Rigtig god aften - nu kalder min seng snart
(frygter endnu en nat uden megen søvn :o()

søndag den 12. februar 2012

En pludselig indskydelse...og lidt om firkantede øjne

Efter vores besøg ved venner blev aflyst pga. sygdom (hos dem) i går, var der overskud til gæster i dag. Heldigvis havde gæsterne også overskud og plads i kalenderen. Så her til eftermiddag har vi haft besøg - og ungerne har leget igennem
- dejlig afslutning på en alt for kort weekend.




Vi havde besøg af min barndomskæreste, hans kone og deres to søde børn.

Vores forældre var naboer da vi var små og er stadig bedste venner. Derfor er vi med tiden også blevet noget nærmere søskende end kærester. Hans kone er i samme fag som mig og opvokset i samme område som Troels - sjovt som tilfældigheder gør at venskaber bliver livsvarige...

Nu håber jeg bare at tredje generation også bliver gode venner. Indtil videre tegner det godt - deres ældste er ca. 1½ år yngre end Mads (Samme alderforskel som der er på faderen og mig), men de leger rigtig godt alligevel. Mads leger nemlig ikke med piger - kun Ida.
Jacob er kun 8 måneder ældre end deres Bertil, så mon ikke også de kan få glæde af hinanden snart?

Det var en hyggelig eftermiddag, der først endte efter en aftensmad bestående af rester og hvad vil ellers kunne finde i køleskabet - råkostsalat, salat, frikadeller, pølser og kold kartoffesalat.

Rigtig hyggelig afslutning på en af de weekender, jeg gerne vil have mange flere af! :o)

I går fik Mads og jeg jo malet en lidt. Da jeg hentede ham i børnehaven i fredags havde deres fantastiske kok (han er et fund - kan lave både traktorsuppe, regnorme, de bedste grovboller og rugbrød osv...jeg er lykkelig for at vi har så god en fuldkostordning) fundet et par papkasser Mads og en anden dreng måtte lege med. Det var nogle af de der bananpapkasser med hul i bunden - det var jo oplagt fjernsyn!!!

"Moar, må jeg godt få den med hjem?", spørger Mads "Øhhh, det må du lige spørge en af de pædagogerne om" (lidt i håb om at svaret var nej). Pædagogen kigger på mig (med et smil) inden han pænt siger "Det er op til din mor, Mads". Tak(!) - så røg den med hjem
- nu havde vi ellers lige haft en pause med sten, pinde og træstykker...




Da Jacob sov middagslur lørdag blev vi dog enige om at lave fjernsynet lidt pænere - noget Mads (og mor) endte med at gå meget op i - en rigtig hyggelig fælles opgave ;o)




Mads synes det er alletiders med et fjernsyn, der ikke giver firkantede øjne (ja den kliché bliver brugt herhjemme...sjovt som man indimellem lyder som sine egne forældre!) - noget han går meget op i.

Når han ser fjernsyn er han indimellem henne ved spejlet og tjekke om øjnene stadig er runde og spørger også indimellem... ;o)




"Mor du kan bare slukke på knappen, hvis du ikke gider at se fjernsyn mere" (hmmm, mon det virker - og hvad med mute-knappen?).




Jacob ville være med, da han vågnede - fattede dog at han skulle være i fjernsynet - ikke kravle ind i fjernsynet...



Godt man har en storebror, der med glæde guider! ;o)

Utroligt, så meget leg, der kan være i en papkasse - han snakker allerede om at den skal med i børnehave i morgen. Men det vil da næsten være synd for pædagogerne, hvis alle banankasserne skal forvandles... ;o)

lørdag den 11. februar 2012

Farver = forår?

Hvis ja, så må det være lige om hjørnet, der "flytter" i hvert fald flere og flere af slagsen ind herhjemme...

I dag skulle vi havde være på besøg ved venner, men det blev aflyst pga. sygdom (nu var det deres tur til den mavesyge, vi har kæmpet med :o( ). Derfor havde vi lige pludselig uventet tid herhjemme, så vi har både klippet, malet og bagt i dag.

Jeg er endnu ikke helt færdig med cirklerne, så i dag fik vi lavet fastelavnspynt:




Cirklerne har fået selskab af et par sorte katte og en fastelavnsbolle. Nederst har jeg bundet i gul perle i. Ranken skal nemlig hænge i det smalle vindue ved siden af hoveddøren, så den skal jo helst ikke flyve med gæsterne ud af døren.

Tror bestemt ikke det er den sidste fastelavnsranke jeg har lavet - den var hurtig lavet, men jeg synes den er sød. På cirklerne har jeg skrevet "Fastelavn er mit navn" med Dymoen.

Måske du også kan bruge idéen?

Ovnen var som sagt også i brug - vi fik lavet kyskager med chokolade bund og krymmel...mmm!




Rigtig god aften ;o)

Hvad Mads og jeg har malet mens Jacob sov middagslur viser jeg senere, lyset er for dårligt til at tage billeder nu...

Turkise drømme...

Efter gårdagens besøg ved den lokale stofbutik (Boesens Sy- & Stofhus) endte jeg med en masse skønne stoffer - sjovt som farveskalaen endte med at blive turkis ;o)


Glæder mig allerede til at komme igang med stakken, som består af turkis hør, petroleum farvet fløjl, turkis rib, råhvid fløjl og multifarvet Liberty - ja, og så blev der lige købt sytråd i de skønneste forårsfarver.

Håber weekenden vil byde på lidt kreatid - levner din weekend tid til krea?

fredag den 10. februar 2012

Rasmus Klump bukser

Jeg havde fået købt rigeligt af det fine brune fløjl jeg syede Jacobs smækbukser i, så et par Rasmus Klump bukser blev det også lige til (ja, ved det godt, jeg applikerer meget i øjeblikket ;o)):




Og her på modellen (som efterhånden er meget svær at "fange").



Da jeg alligevel var i gang med maskinen blev det også lige endnu en hagesmæk til samlingen. Lidt sjovt at tænke på at det var dem, der for et lille år siden fik mig til at hive symaskinen frem. Dengang havde jeg ikke i min vildeste fantasi regnet med at jeg kunne sy børnetøj...ja, skønt man stadig kan overraske ;o)

Rigtig god weekend!

torsdag den 9. februar 2012

"Moar, spiser kaniner Guldkorn?"

Spørgsmålet kom fra Mads under aftensmaden i går, som i øvrigt IKKE bestod af Guldkorn (men boller i Karry). Derfor kiggede manden og jeg også underligt på hinanden - vores hus indeholder nemlig hverken kaniner eller Guldkorn.
Jeg siger derfor "det tror jeg ikke de spiser, men hvorfor spørger du om det?". Derefter komme det fra Mads: "nå nej, de kan nok bedst lide gulerødder, altså store gulerødder, hvis det er store - rigtig store - kaniner!"

Stort snak - tja det vil jeg mene? Indimellem (eller det vil sige ofte!) tænker jeg over hvad der foregår inde i hovedet på ældstedrengen, for slet ikke at om hans logik:

Efter aftensmaden skulle han tisse - meget - sagde han. Halvvejs henne ved toilettet vender han om og går tilbage til sin plads: "skulle du ikke tisse?", spørger faren. Hertil svarer Mads: "jo, men jeg skulle jo skynde mig og jeg glemte at løbe!".

Mads er årsag til mange smil herhjemme...

Indtil videre kopier den lille dog kun adfærd (men det gør han til gengæld også i STOR stil!), men mon ikke det andet kommer...

Om lidt vil jeg smutte ud at spise med en god veninde (helt tilbage fra folkeskolen). De er desværre alt for længe siden vi bare har været os uden afbrydelser (hun er nemlig også mor til to glade drenge). Årh, hvor jeg glæder mig!

Rigtig god aften ;o)

onsdag den 8. februar 2012

Weekenden...

Mit tidligere indlæg var måske lidt negativt - men sådan var weekenden heldigvis ikke :o)

Vi fik hygget med fastelavnsboller, farmor og farfar søndag eftermiddag.
Bollerne jeg lavede om formiddagen


Samtidig med at Mads havde gang i fingermaling:

Bemærk guldrammen - det er skam ægte kunst
(selvom jeg nu bedre kan lide hans pindemænd).
Tiger havde en fin tegneblok med rammer på meget sød idé ;o)

Og Jacob spiste æbler (uden skrald!)

tirsdag den 7. februar 2012

Lavenergi...

Det har vi masser af herhjemme. Synes energien er lidt på retur, måske er det foråret jeg mangler?
(eller også er det bare at blive helt frisk så jeg tør drikke kaffe igen)

Jeg er ved at være træt af saltgrå biler og veje - jeg vil have varme og forår nu!

Selv Mads har mistet interessen for sneen og i morges stod der -17 på termometeret i bilen på vej til arbejde...det er altså for koldt! Er slet ikke misundelig på de to der lige er taget en uge til Tenerife...

Men mon ikke der er håb forude - se udsigten fra vores køkken:


En krokus har fundet vej igennem sneen og sørme om ikke vejrudsigten lover at vi skal op omkring frysepunktet i weekenden. Mon ikke det er med til at bringe energiniveauet tilbage på ret kurs igen?...

Håber drengene holder sig raske indtil vi får "varmere" vejr igen.
Jacobs vuggestue holder til i nogle pavilloner kommunen satte op som en midlertidig løsning...i 2007! Arhmen er det ikke flot!?!

Hvad får de ud af at vente? En masse virksomheder, der ikke kan nå deres mål (= mindre skat) fordi deres ansatte må tage et utal af barnets første sygedage - for slet ikke at tale om det personale, der har flere sygedage end gennemsnittet. Jeg kan altså ikke forstå at det ikke kan gøres bedre!

Heldigvis kæmper institutionen for at gøre det bedst muligt med måtter og store varmeregninger, men dårlig gulvisolering, manglende gulvvarme og -17 grader udendørs er altså ikke optimalt for en vuggestue.

Apropos politik og energi, trak jeg på smilebåndet da jeg så denne i min mailboks i dag:


Stakkels Villy, tror ikke der går en uge uden en joke med ham i hovedrollen rammer min mailboks...
Rigtig god aften!

lørdag den 4. februar 2012

Råkold lørdag...

Mads synes det var for koldt at lege ude i dag, så er det jo godt at have en legekamerat fra børnehaven lige ved siden af. Mads smuttede over til naboen ved en 12-tiden og vi fulgte efter ved en 15-tiden til kaffe - dejligt! Jacobs middagslur blev også rykket indenfor (minus 17 grader i morges!?!), det lod til at passe ham - han sov fra 12-15!?! (det er altså længe for Jacob!). Det betød at jeg fik lavet et par nye smæk bukser til ham (desværre lidt for store endnu).

Da jeg var heldig at vinde det skønneste barnevognstæppe ved Line købte jeg også lidt retro-rester.

Et af printene havde jeg kigget på længe:


Er vild med farverne - dejligt at hun lige havde en lille rest tilbage. Nu pynter det fint på Jacobs nye smækbukser:


Bukserne er syet i brun fløjl, med grønt tittebånd og turkis belægning:

Selvom jeg forsøgte at tilpasse mønsteret (Jacob er smuttet en størrelse op siden sidst), lykkes det mig alligevel at få lavet dem lige store nok - men mon ikke det bliver bedre i løbet af et par måneder? Indtil da må han nøjes med at tumle rundt i dem herhjemme. Han er altid glad for at få nyt tøj (sjovt at man kan være det allerede i den alder?), men det kniber nu med at få ham til at gå/stå model:


Resten af min aften kommer sikkert til at gå med de nye "blade" jeg fandt i postkassen i dag:


...altid rart med spændende post!

God aften ;o)