Sider

mandag den 19. december 2011

Cupcakes, pizza, blomster...og nu sidste mandag inden jul ;o)

Om lidt er vi på vej ud af døren til en ny uge.

Vi starter den sidste uge op til jul med at medbringe en lille julehilsen til pædagoerne i Mads' og Jacobs børnehave/vuggestue. Det er faktisk noget vi har gjort siden Mads' startede. Ikke noget stort bare en lille julehilsen med en stor tak for det de gør for drengene.

De tidligere år har det fx være chokolade, en lille blomst og konfekt. Men i år skulle det altså være hjemmelavet, så i går fik vi fabrikeret Gulerodscupcakes i en juleudgave (tilsat neliker og ingefær...mmmm), håber de kan lide dem:


"Den samlede pakke"


 Et kig i kassen til yngstehusets ansatte...


Kagerne til Ældstehusets ansatte...

Faktisk var vi en del i køkkenet i går. Mads synes nemlig menuen skulle stå på hjemmelavet pizza (helt fra bunden) og da mor og far ikke havde andre/bedre idéer fik han lov til at bestemme - og for en gangs skyld deltog han i hele processen!


Dejen klar til hævning...


Pizzaerne pyntes (og smages til) under overvågning af lillebror...


Ta da: Pizza ala Mads 
- mangler dog drengenes favorit tilbehør pt. - kolde kogte gulerødder. Egentlig for mest for Jacobs skyld, da jeg ikke helt har tillid til at han kan klare dem rå endnu. Men Mads elsker også de kolde, kogte, så de har efterhånden fast plads i køleskavet ;o)


Og så overraskede manden ellers i lørdags! Helt uden anledning kom han hjem med denne kurv fra blomsterhandleren:


Han er ellers ikke en, der normalt kommer med blomster (jo til morsdag og bryllupsdag, men ellers ikke). Det varmede og var meget overraskende. Mest pga. tanken bag. Han synes nemlig jeg havde virket lidt modløs da han tog på genbrugspladsen med papkasser fra Mads' fødselsdag (det var jeg også! Synes der gik lidt for meget praktik i den, men tøjvask og rengøring - absolut ikke min favoritbeskæftigelse - slet ikke med to drenge, som ikke altid enes lige godt og en Mads, der er Mads-Modsat hjemme imens). Blomsterne virkede bestemt efter hensigten - så resten af dagen/aftenen var rigtig hyggeligt! ;o)

Derfor er jeg også klar til de sidste tre arbejdsdage inden juleferie - helt ind i det nye år. Dagene skal nok blive hyggelige. Jeg er nemlig med i en projektgruppe med tre andre kollegaer, hvor vi er ved at lave uddannelsesmateriale til bankens andre ansatte, når vi til oktober skifter over på nye IT-systemer - det er faktisk rigtig spændende, selvom det er noget helt andet end det jeg plejer at lave...

Rigtig god mandag! :o)


2 kommentarer:

  1. Og god mandag til dig..

    Sikke en dejlig søndag... hvor er billedet med begge drenge bare godt.. sjovt ansigt udtryk ham lillebror har. ;)

    Og bliver da helt sulten.. måske jeg bare skal finde noget morgenmad.

    SvarSlet
  2. Ja, Jacob har efterhånden rigtig meget personlig hed og MANGE ansigtsudtryk ;o)

    SvarSlet